Team If It Ain’t Broke Don’t Fix It vs. Team New Is Always Better

Annonce for Cocopanda

På nuværende tidspunkt kan det næppe komme bag på særlig mange, når jeg siger, at jeg er dundrende tryghedsnarkoman. Det kommer selvfølgelig til udtryk ved ting som, at jeg var svært utilfreds med, at mine forældre solgte deres hus, og at jeg var utroligt lang tid om endelig at få booket min første roadtrip til USA, men det stikker også hovedet frem ved mindre ting. Fx var jeg en af dem, der pure nægtede at få Nem-ID-appen. Folk blev ved med at fortælle mig, hvor smart det var, og hvor skønt det var at slippe for det der lille stykke semi-laminerede papir med alle tallene på, og jeg rynkede stædigt på næsen af dem og knugede mit upraktiske papir tæt ind til kroppen. Da jeg endelig bukkede under og klikkede “hent” i App Store, havde jeg selvfølgelig lyst til at slå mig selv i hovedet, for appen er vitterligt en mulliard gange lettere. Især hvis man er typen, der altid lige glemmer, hvor man har lagt vigtige ting som fx førnævnte stykke papir.

Jeg kan godt have det på samme måde, når det kommer til produkter. If it ain’t broke, don’t fix it. Således har jeg brugt den samme mascara så længe nu, at jeg slet ikke kan huske, hvad dens forgænger var. I kraft af mit arbejde får jeg ind imellem foræret gratis produkter, så det er ikke, fordi jeg ikke har testet alternativer, og flere af dem har da også været ganske udmærkede, men jeg ender altid tilbage til favoritten.

Sådan har jeg det med mange ting. Det er det samme med min micellar water og min deodorant. Og med mine makeup-looks. Jeg lærte relativt tidligt (faktisk helt tilbage til min efterskole-tid), at øjenskygge i jord-farver var the shit. De fremhæver og indrammer ens øjne på den fineste måde, og de er væsentligt mere tilgivende end mange andre farver, hvis man ikke er en ekspert til at blende. Man skal bare lige passe på med at svede skidtet ihjel i en brandert – looking at you, 2009! 😀

Ambivalent nok elsker jeg jo faktisk at teste nye produkter. Jeg har luret, at jeg mest får et anfald af “new is always better”, når der er tale om produkter, hvor man ikke bare holder sig til et enkelt (ex: mascara), men gerne har gang i en bredere vifte (ex: serum). Måske er det et underligt tilfælde af loyalitet. Hvis jeg køber en ny slags ansigtscreme, kan jeg jo snildt blive ved med at bruge de gamle også, og så er der ligesom ingen følelser i klemme. Det lyder helt absurd, når jeg sådan tænker efter, men jeg er også typen, der køber den dåse majs med buler, fordi det er synd for den, at ingen vil have den.

Anywho. Jeg har fundet nogle eksempler frem til jer. Altså beauty-produkter. Første kategori er gamle favoritter, det være sig altså produkter, der har fulgt mig i årevis. Anden kategori er nye favoritter, som så er produkter, der er kommet til for relativt nyligt, men som jeg er blevet svært begejstret for.

Der er selvfølgelig beskrivelser og links til det hele nedenfor, og så må jeg lige på det kraftigste understrege, at skulle man være nysgerrig efter at teste nogle af mine favoritter af – eller er der lavvande derhjemme på nogle af ens egne yndlingsprodukter, så er nu et exceptionelt godt tidspunkt at overveje at gøre noget ved det. Cocopanda har nemlig til og med i morgen (d. 31. august) et fødselsdagsudsalg kørende, hvor stort set hele shoppen er sat ned med 22-55%. Oven i det kan I så smide min kode “MIR”, der giver 10% på hele din ordre, uanset hvad den måtte være. Den gælder frem til d. 10. september og kan bruges én gang per kunde. Der er i øvrigt også fri fragt ved ordrer over 399 kroner.

Gamle favoritter

MakeUp Revolution Re-Loaded Pallette Basic Mattes. Speaking of øjenskygge i jordfarver, så er jeg ret glad for den her pallette, som dækker en ret godt ind med forskellige nuancer på det område. Og så er den på fødselsdagstilbud til freaking 41 kroner – og det er før kode!

Jane Iredale Smudge Brush. Et andet makeuptrick, jeg har dyrket længe, er at lægge en tynd streg sort kohl helt nede ved øjenvipperne og så bruge en smudge brush som den her til at blende ud. Det smarte er, at stregen på ingen måde behøver være lagt pænt, for man blender den alligevel, og man ender med et noget “blødere” look end en skarp eyeliner. Se 2016, 2020, 2021. Denne er pt nedsat til 77 kroner.

Max Factor Masterpiece Kohl Kajal Automatic Liner i sort. Til ovenstående trick skal man selvfølgelig bruge en sort kohl. Den her fungerer upåklageligt og koster lige nu sølle 46 kroner.

Max Factor Masterpiece Kohl Kajal Automatic Liner i beige og Max Factor Kohl Pencil White. Et andet gammelt trick til at få ens øjne til at se større/klarere ud, er at lægge lidt beige eller hvid kohl i den våde kant under øjet. Det er et trick, man simpelthen ikke kan fucke op. Jeg bruger beige, når jeg skal dulles lidt op og hvid, når jeg skal dulles meget op. Disse to er også helt nede i 46 kroner i øjeblikket.

Lancome Bocage Roll-On Deodorant. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg er et svedesvin. Jeg skal bruge en deodorant, der kan sit kram. Min mor introducerede mig for den her for efterhånden en godt sjat år siden, og jeg har svoret til den lige siden. Hvis man er vant til at købe billigere deodoranter, så virker den smådyr, men det er, fordi Lancome godt ved, at de har lavet et genialt produkt – og den er drøj i brug, hvilket hjælper en del. Lige nu er den sat ned fra 179 kroner til 139 kroner, så det er bestemt værd at tage med!

L’Oreal Million Volume Lashes So Couture. Ja, så er vi tilbage ved mascaraen, jeg altid fabler om. Børsten er nem at arbejde med, farven er kulsort. Den gør mine vipper længere og fyldigere, og den kan holde til stort set alt – muligvis det enkelte skybrud undtaget. Den er i forvejen væsentligt billigere hos Cocopanda, end den er mange andre steder, men lige nu er den helt nede i 64 kroner, så til de af jer, der har meldt ud, at I også sværger til den, fordi jeg har råbt op om den så længe: Det er måske en idé at snuppe et par stykker!

Garnier Micellar Cleansing Water. Jeg ville ønske, jeg kunne huske, hvem der i sin tid anbefalede mig den her micellar water, for jeg skylder dem et eller andet som tak. Den er SÅ mild, men stadig super effektiv. Jeg bruger den til at fjerne makeup og til let rens. Lige nu på tilbud til 47 kroner for hele 400 ml. Det er altså en budgetvenlig pris!

Nye favoritter

Ole Henriksen C-Rush Brightening Gel-Crème. Ole Henriksen kan for mig gå lidt begge veje, men jeg er altså vild med den orange serie! Havde testet serummet i forvejen efter at have fundet det billigt i USA, så til jul investerede jeg i det her kombi-sæt for at prøve især cremen også, og jeg er kæmpe fan! G0dt med fugt og C-vitamin, og selve cremen er let og behagelig at arbejde med. Man sparer omkring 100 kroner på både sæt og creme pga udsalget, de kommer ned i henholdsvis 350 kroner og 365 kroner. Før kode, selvfølgelig.

Ole Henriksen Truth Serum. Det var som sagt serummet her, der gjorde mig lun på at prøve cremen, og jeg elsker den stadig. Der er en grund til, at det er en af hans mest kendte produkter. Det er den let flydende slags, der trænger hurtigt ind, og så indeholder den kollagen, som er kæmpe win! Både creme og serum ligger i øvrigt til max stjerner fra Cocopandas kunder, så jeg er ikke ene om min begejstring. Serummet er lige nu nedsat fra 479 kroner til 373 kroner.

Essence Extreme Gel Topcoat. Okay, det er lidt en snyder på “nye favoritter”-siden, for jeg har faktisk brugt den et godt stykke tid, men den bliver ved med at komme i nye udgaver, som jeg teknisk set ikke ved, om der er forskel på. Men nyeste variant er altså gennemtestet og mega-godkendt. Den giver et vildt flot, glansfuldt look og får min manicure til at holde typisk i hvert fald en uge. Den er ikke sat ned, fordi Essence er så latterligt billigt i forvejen, og til 21 kroner har man sgu heller ikke rigtigt brug for det – men I kan selvfølgelig smide min kode oven i alligevel.

Rodial Dragon’s Blood Hyaluronic Mask. Næst efter min mascara er det måske den her maske, jeg tuder jer mest ørerne fulde af. Jeg ville sige “sorry, not sorry”, hvis jeg ikke hadede det udtryk, men det er muligvis min ultimative yndlingsmaske. Ikke mindst, fordi den ikke skal vaskes af igen, så det bliver bare ikke nemmere! Når min hud er besværlig, hopper jeg altid på den her. Den giver fugt og glød og gøre bare generelt min hud mere ensartet. Lige nu nedsat til 280 kroner. Og den holder altså længe!

Filorga Oxygen-Peel. Den her er den nyeste blandt mine favoritter – jeg har kun brugt den i et par måneder, men jeg er virkelig glad for den. Det er en kemisk peel, men den er ret mild og udviklet til, at man kan bruge den dagligt, hvilket er en kæmpe bonus i min bog. Jeg bruger den på en vatrondel lige efter rens, og den praler med at øge cellefornyelsen og hjælpe på rynker og fine linjer. Jeg har været meget begejstret under test, så den forsætter klar med at være en del af mit hudpleje-inventar. Koster lige nu 224 kroner, nedsat fra 299 kroner og er igen den type produkt, der er virkelig drøjt i brug.

Revlon Professional Uniq One All In One Hair Treatment. Lidt mindre drøj i brug, men til gengæld også noget billigere. Jeg har holdt fast i den her, siden jeg lavede et projekt med at teste jeres favoritter, og den er bare inkorporeret i min hårrutine nu. Krøller er notorisk knastørre, og den her tilføjer fugt, og giver blødt og glansfuldt hår. Jeg bruger den simpelthen som stylingprodukt, for den skal ikke vaskes ud, og den er ikke fedtet eller tung, så den gør ikke håret klammo mellem hårvaske. Og så er den lige nu sat ned til kun 69 kroner. Den ligger i øvrigt også til fem ud af fem stjerner med knap 1000 anmeldelser, så det må siges at være helt habilt.

Kommentarer (8)

  • Lancômes bocage-deo fås også i udgave med rosenduft. Virkelig lækker. Det er desværre ikke alle butikker, der fører den, men sidst fik jeg den i Matas. Oven i købet på tilbud.

    • Jeg tror godt, jeg ved, hvad det er for en, du tænker på. Den, der hedder La Rose? Det er desværre ikke den samme som Bocage. Den er til gengæld noget billigere, men så vidt jeg ved desværre heller ikke så effektiv. 😀

  • Andre der kiggede på billederne og tænkte på hvordan Miriam for hvert år bliver smukkere og smukkere? 🙂

    • Ej, fuck, hvor er du sød. Tusinde tak! (Om end jeg til 2009-Miriam og 2011-Miriams forsvar må sige, at få mennesker er rigtigt smukke med så høje promiller! 😀 )

  • Jeg er lidt intrigued mht. den der Filorga Oxygen Peel. Men er det så i stedet for serum? Eller bruger du i stedet serum om morgenen? Tell me more 🤗

    • Nej, det er ikke i stedet for – det er et step mellem rens og serum/creme. Jeg bruger den altid om aftenen. Det er lidt den bedre version af en ansigtsscrub. Den er med til at fjerne døde hudceller, altså eksfolierende, hvor en manuel scrub (med børste og som regel nogle små korn af en sort) kan være lidt hård for huden. Og derudover kan det så noget fancy med re-oxygenating og fugt og så’n. Men jeg ville stadig smide en serum på bagefter. 😀

  • Så fik jeg lige lagt min første ordre hos Cocopanda – tak! At skulle tilbage på arbejde efter barsel må være en rigtig god grund til lige at friske makeup lageret op.

    Jeg bestilte også to af mascaraEN hjem – for den er virkelig god, selv om jeg stadig synes, at den lugter af modelervoks.

    • Ahahaha, du fik mig til at gå ud og stikke næsen HELT ned i min mascara, og jeg er sgu enig! Men jeg har aldrig bemærket det sådan ved daglig brug. Jeg ved ikke, om det betyder, at din lugtesans er fremragende, eller at min er elendig! 😀

Der er lukket for kommentarer.