Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg erkender blankt, at jeg har fejlet. Men jeg har en forsvarstale klar.

(Jeg genbruger altså lige det her billede, for jeg kan ikke tage et, der passer bedre. Det er af den altid fantastiske Emily Spiro).

Annonce for Mofibo.

Nu kan man sædvanligvis ikke beskylde mig for at være den optimistiske type. Jeg er i bedste fald realist, realistisk set nok også pessimist. Derfor kommer det også lidt bag på mig, at jeg kan have fejlet så grusomt som jeg har i dette tilfælde. Jeg har selvfølgelig gjort en længere forsvarstale klar, så I ligesom kan forstå faktorerne, der spiller ind i min fiasko. Lidt ligesom når en CEO skal forklare bestyrelsen, hvorfor en virksomhed har blodrøde tal på bundlinjen.

Hvis nogen skulle have glemt, hvad det handler om (og alt andet ville nok være for meget forlangt), så lagde jeg tilbage i marts den (på det tidspunkt syntes jeg) geniale plan, at jeg ville tage en uge i rap, hvor jeg hver dag ville lytte til en hel lydbog. Bare tulle rundt i min lejlighed, måske gå en tur, lægge noget puslepil, tage opvasken – ork, der var slet ingen grænser for alle de ting, jeg kunne gøre imens. Jeg satte sågar en tidsgrænse på otte timer, så jeg ville have tid til at arbejde også. Easy peasy.

Lol.

Prøvåhør, jeg skal ikke kunne afvise, at det rent faktisk havde været ladesiggørbart, hvis jeg havde sat gang i projektet umiddelbart efter førnævnte indlæg, der var skrevet midt i lockdown, hvor der helt ærligt ikke skete så meget. Men jeg brugte en rum tid på at udvælge de syv romaner, der skulle være fokuspunktet, og i mellemtiden gik jeg i gang med et par andre værker på min to-read-liste. Blandt andet besluttede jeg mig til at vende tilbage til Avonlea og Anne fra Grønnebakken, og det er altså en serie, der ene mand løber op i over 73 timer.

Og før jeg vidste af det, begyndte genåbningen, og pludselig var der markant færre timer i døgnet til rare ting som puslepil og lydbøger. Pludselig var der et liv uden for min lejlighed også. Pludselig havde jeg shit at lave, hvad giver I mig?! Jeg kunne simpelthen ikke få kabalen til at gå op uden at trække stikket og tage til en svensk ødegård og isolere mig fra verden, hvilket vi jo netop er ved at fejre, at vi ikke behøver længere. Isolationen, ikke ødegården.

Misforstå mig ikke, jeg har naturligvis gennemført. Men altså, med enkelte modifikationer. Improvise, adapt and overcome! Jeg var nødt til at justere maxlængden, for otte timer var sindssygt urealistisk, og jeg var også nødt til at droppe idéen om at gøre det på en uge, for jeg havde altså ikke en uge, jeg mere eller mindre lige kunne rykke ud af kalenderen. Men jeg har lyttet til en hel lydbog på en dag, og det har jeg gjort syv gange, og selvom jeg burde være småskuffet over mig selv, så skal jeg ikke lyve for jer, jeg har sygt optur over det. Det er et fucking genialt koncept.

I starten var jeg bange for, om man overhovedet ville kunne nå sådan ægte at leve sig ind i universet, når der er tale om romaner af relativt kort varighed, men det var ikke et problem overhovedet. Derudover slipper man for den der situation, når man ikke lige har haft tid til at lytte noget tid, og i mellemtiden har man faktisk lidt glemt, hvor man er henne i historien… Så er Lucy lige kommet på besøg, men hvem fanden er det nu, Lucy er?? Det bliver egentlig på mange måder som at sætte sig ned og se en film. Bare med ørerne, I ved. Og der findes overraskende mange romaner af ret kort varighed. Som lige kan køres ind, mens man sidder i toget til Jylland eller slikker sol i Fælledparken eller er i sommerhus med familien.

Nedenfor er de syv bøger, jeg valgte at inkludere i projektet. Jeg har bevidst stræbt efter at gå i flere forskellige retninger genremæssigt, og jeg er meget tilfreds med de endelige valg. Der var kun én, jeg droppede undervejs, fordi vi ikke klikkede, men så hev jeg bare en suppleant ind fra forslagslisten.

Jeg håber, det kan være lidt sommerferielæsnings-inspiration, og nu hvor min to-read-liste i mellemtiden er blevet lidt slunken, vil jeg meget gerne bede om flere anbefalinger, hvis I har læst noget godt på det sidste? Længden kommer sig ikke så nøje, nu er projektet jo færdiggjort – ikke helt som tænkt, men dog trods alt. 😀

Jeg lytter som altid på Mofibo, og skulle man ikke allerede have erfaret, hvor fantastisk en platform det er (over 350.000 lyd- og e-bøger!), kan man få 45 dages gratis og bindingsfri prøveperiode med koden “Miriam” eller ved at klikke lige her.

Og nu til hovedretterne:

“Meter i sekundet” af Stine Pilgaard (5 t 19 min)

I var rigtig mange, der anbefalede den her, og fremover vil jeg uden tvivl joine jer, når andre beder om boganbefalinger. Det er en meget original roman, spicet op med både brevkasse, specialskrevne sange og sågar Anders Agger i en fremragende birolle. Vi følger en kvinde, der flytter til en lille by i Vestjylland, fordi hendes mand får job på en højskole, og hun skal lige finde ud af, hvordan man lever sådan et liv. Afsindigt velskrevet – ikke på den der let højrøvede, finkulturelle måde, men på den måde, der både er letlæselig, relaterbar og skidesjov, som jeg måske vil argumentere for er endnu sværere at mestre. Jeg var hooked fra første øjeblik. Sidder også lidt tilbage med følelsen af, at Stine og jeg ville kunne være skidegode venner.

“Samtykket” af Vanessa Springora (3 t 29 min)

Skræmmende og chokerende memoir fra Vanessa Springora, der beretter om, da hun som 13-årig blev forført af en næsten 50-årig, populær forfatter, der ganske ublu havde skrevet om sin tiltrækning til pubertetsbørn i årevis. De to var længe i et forhold, og ingen gjorde rigtigt noget. Vigtig litteratur, der netop handler om, hvorfor børn ikke KAN samtykke – for det følte Springora rent faktisk, at hun gjorde dengang, og det havde permanente konsekvenser for hendes liv. Bogen skabte ramaskrig, da den udkom i 2020, og der var endelig konsekvenser for forfatteren – som i øvrigt stadig ikke lader til at mene, han har gjort som som helst forkert på trods af, at hans sindssygt grænseoverskridende opførsel fortsatte i årevis, efter forholdet ophørte. Lidt associationer til Christiane F. Kæmpe anbefaling.

“Dansen med Regitze” af Martha Christensen (4 t)

Interessant og meget velskrevet roman, der skitserer Karl Aages liv med sin Regitze, hvor hun sjovt nok ender med at være mere hovedpersonen end han gør, fordi hun klart er den af de to med mest personlighed. Det er en af de her socialrealistiske romaner, hvor der egentlig ikke er én overordnet handling som fokuspunkt. Plottet kommer vidt omkring med familie, affærer, modstandsbevægelse, etc, men i virkeligheden er det bare en ret fin fortælling om et ret fint (sam)liv. Har vundet De gyldne laurbær, og det forstår jeg godt.

“Honeymoon i Paris” af Jojo Moyes (2 t 5 min)

Hvis du er i humør til en gang let spiselig, let lytbar omgang chick lit, så er det her et godt bud. Romanen omhandler to forskellige nygifte par, der befinder sig i Paris med ca. 90 års mellemrum. Og så opstår der kurrer på tråden. En okay klassisk historie om misforståelser, og hvor vigtig kommunikation er, og måske lidt, at kærligheden er både stærk og skrøbelig. En roman, der ikke kræver noget af lytteren andet end at lytte, og det skal man ikke sådan kimse ad. Glimrende tidsfordriv, oplagt sommerferiebog.

“Howl’s Moving Castle” af Diana Wynne Jones (3 t 22 min)

Jeg skal være bundærlig, jeg havde ingen anelse om, at Howl’s Moving Castle oprindeligt var en roman. Det er også en lidt spøjs roman. En af dem der, hvor der bliver skabt en helt særlig, quirky stemning, der bare er fuldstændig sin egen. Teknisk set vel fantasy. Jeg vil beskrive den som Harry Potter møder Den lille Prins møder Stardust. Vi følger Sophie, der bliver fortryllet af en småsur heks til at ligne en gammel dame og beslutter sig for at blive rengøringsdame hos troldmanden Howl (med et temmelig tvivlsomt ry) i håb om at få fortryllelsen brudt. Selvom romanen er kort, er der utroligt meget handling. En fortælling, der er helt unik og ikke minder om særlig meget andet, jeg har læst.

“De uadskillelige” af Simone de Beauvoir (3 t 25 min)

Noget så særligt som en hidtil upubliceret roman fra et decideret ikon. Hvilket man ikke forstår, for den kan fandme noget, romanen her. Historien er baseret på forfatterens eget forhold til sin barndomsveninde og skildrer smukt et venindeforhold fra barn til voksen med alle de facetter og livsbegivenheder, der følger med. Et indblik i en anden tid, hvor samfundet var meget anderledes, men følelser stadig var følelser. Stærke feministiske undertoner, fordi, well, Simone de Beauvoir er Simone de Beauvoir. Vi er måske i den mere finkulturelle ende, men det er stadig meget overkommelig læsning. Jeg var fan.

“Tour de chambre” af Tine Høeg (2 t. 46 min)

Endnu en af de anbefalinger, der virkelig gik igen i kommentarfeltet på sidste indlæg. Og med god grund. Det her er virkelig en lille perle af Tine Høeg. Jeg vil nærmest beskrive den som en ungdomsroman i voksne klæder, for Høeg formår på mest elegante vis at springe mellem fortid og nutid og vække en masse nostalgi til live i processen. Handlingen har Asta i hovedrollen, der modtager en invitation til en mindebegivenhed for sin gamle kollegieven, August, som dengang var kærester med hendes bedste veninde. Og det sætter nogle tanker i gang. Tanker, som bliver en historie om hemmeligheder og fortid og nutid og vel i princippet livet som helhed. Jeg får den til at lyde tungere, end den er, for det er faktisk en utroligt humoristisk og relaterbar roman (især for en single kvinde midt i 30’erne), som jeg virkelig slugte med stor fornøjelse. Ikke mindst fordi det er Tine Høeg selv, der læser op, så man ved, at den er læst fuldstændig, som det er meningen, den skal læses.

Comments (58)

  • Helt enig i Meter i sekundet! Virkelig god selvom plottet som udgangspunkt ikke var noget jeg troede jeg ville være vild med.

    Anbefaler Pigen fra det store hvide skib, fantatisk take på dansk historie.

    • Jeg synes virkelig, den var unik på den allerbedste måde! Kæmpe fan! Sætter straks mere Stine Pilgaard på min læseliste!

      Pigen fra det store hvide skib har jeg også hørt gode ting om, den må næsten komme på listen også, tak!

  • Hvor er Harry Potter 1-7? Har Mofibo andet? Der er da lige til en uge i ferien 😜 Jeg er måske/måske ikke igang med dem for 398. gang. Arh men altså selv hvis man ikke er til Harry, så er Jesper Christensen det hele værd 😍

    • Haha, du ved, jeg altid er klar på at gentage Harry Potter, men de kunne ikke helt svinge tidsgrænsen i denne omgang. 😀

  • Wow, Samtykket lyder vild, den skal jeg læse!

    Jeg er lige blevet færdig med “Man skulle nok have været der” af Thomas Korsgaard. Den var fantastisk. Og så anbefaler jeg altid Maren Uthaug. Bare det hele fra hende. 🤣

  • Jeg elskede også Meter i sekundet – og der var virkelig meget jeg kunne genkende fra min egen opvækst i Vestjylland 😊

    Jeg kan anbefale Byens spor (Oslo-trilogien) af Lars Saabye Christensen. Jeg fik den første i gave og var ikke sikker på det lød som noget for mig, men blev helt opslugt. Meget troværdige personskildringer og en virkelig fin måde at få et indblik i norsk historie gennem helt almindelige menneskers liv.

    • Jeg tror aldrig, jeg har hørt om Byens spor, men det lyder som et ret interessant udgangspunkt for et plot. Tak!

  • Men hvad med DK’s biblioteker??? Og lydbiblioteket? Er man egentlig klar over, hvilket kæmpe stort lydbibliotek, der ligger parat til os samfundsborgere til helt gratis afbenyttelse?
    Selv låner jeg lydbøger som CD’er eller som netlydbøger hver eneste uge og har gjort det i de seneste ca. 17 – 18 år via vores offentlige biblioteker – og jeg eeelsker at høre lydbøger! 😀 Og hvorfor dog betale ekstra for den lidenskab? Helt ærligt!?
    Det var bare det!
    PS. Ligger der noget snobberi bag? Hvad man ikke punger ud for er ikke helt så fint …. Eller hvad?

    • Der er bestemt et fint udvalg af gratis muligheder også, men for mig er der desværre også rigtig mange ulemper ved den service. For at nævne et par stykker er der begrænsning på, hvor mange bøger man må låne, og der er begrænsning på, hvor længe man har dem. Derudover har bibliotek/eReolen et begrænset antal udlån på en måned, og når det er overskredet skal alle vente på, at det bliver den første igen. Forlag kan ligeledes sætte begrænsninger på, hvor mange gange en ny-udgivet bog kan udlånes, før den bliver utilgængelig. Så der er mange måder, man ligesom kan få spændt ben for sin læselyst. 😀
      Derudover er der selvfølgelig personlige præferencer som udvalg (Mofibo har fx meget indhold, der ikke kan fås andre steder) og brugervenlighed/funktioner i app’en. Så for at svare på dit spørgsmål, så tror jeg bestemt ikke, det har noget med snobberi at gøre. Men som regel får man en bedre service/bedre muligheder, når man betaler for en abonnementservice, og det synes jeg i den grad er tilfældet her. 🙂

    • Helt enig med Miriam. I vores kommune må man kun låne 4 lydbøger om måneden via e-reolen – de kan ikke afleveres før tid, selvom man har hørt dem færdigt, men udløber i app’en efter 30 dage. Selvom vores børn godt kan lide at høre de samme historier igen og igen, så er det for lidt lån til at stille vores behov (selvom vi har oprettet en bruger til hvert familiemedlem). Jeg ser det ikke som snobberi, men mere som et supplement (eller måske det reelt er den anden vej rundt, e-reolen som supplement til Mofibo 😆), ligesom jeg gerne betaler for Netflix selvom DR er gratis.

      • Det er lige præcis sådan, jeg også har det, Charlotte. Der er bare flere muligheder med Mofibo – og måske især når man er en familie med mange forskellige typer litteratursmag. Jeg ved, at min søster og svoger sværger til Mofibo af samme årsag. Ikke mindst fordi min niece kværner en bog om dagen, hvis hun kan slippe af sted med det. 😀

  • Mofibo har også rigtig mange gode engelske bøger. F.eks er Harry Potter 1-7 indlæst af Stephen Fry og han gør det virkelig godt!!
    Jeg hører og læser primært fantasy og der findes mange fantastiske bøger, som aldrig er oversat til dansk. Og så er det et lille life hack til at blive bedre til engelsk 😉

    • Jeg har anbefalet Stephen Fry-version af Harry Potter SÅ mange gange, det er i min optik det allerbedste, der er! Og ja, som en, der altid helst vil læse på originalsproget (hvis jeg forstår det), så er jeg helt enig! Der er også virkelig mange dygtige oplæsere.

  • Hvis man er til “Meter i sekundet”, så kan jeg kun anbefale Stines debutroman “Min mor siger”.
    Hun er virkelig en fabelagtig forfatter!

  • Jeg er lige på Mofibo pause, fordi det faktisk havde taget lidt overhånd 😀
    Jeg gik altid rundt med høretelefoner på, og min familie var ved at være træt af at jeg var ret ukontaktbar…
    Er også vild med Meter i Sekundet, den er så skøn…
    Ellers synes jeg også Anna Grue er et godt bekendtskab, særligt Italiensvej og De voksnes rækker… Jeg har lige på Bib lånt nogle andre af hende, er spændt på om de lever op til forventningen…
    Erland Loe er også ret morsom….

    • Hahaha, man kan hurtigt blive afhængig, jeg kan relatere! 😀 Anna Grue tror jeg slet ikke, jeg har læst noget af, tak for anbefalingen!

  • Jeg er ligesom de fleste her i kommentarsporet meget begejstret for Stine Pilgaard. For et par uger siden havde jeg bord ved siden af hende på en restaurant i Ringkøbing, og jeg kan rapportere, at hun umiddelbart er et lige så ligefremt livsstykke, som man får indtryk af i Meter i sekundet 🙂

    Jeg vil altid anbefale Neil Gaiman. The ocean at the end of the lane er et godt sted at starte. En virkelig fin barndomsfortælling med lidt ekstra magi.

    Jeg har for nylig læst Sissel-Jo Gazans Hvide blomster og var fint underholdt. En barndomsfortælling fra et ikke så priviligeret miljø på Samsø kombineret med en forbrydelse. Jeg er ikke til krimier, men det var i en o.k. dosis her.

    Hvis vi ikke taler om det. Leonora Christina Skov fortsætter, hvor hun slap i Den der lever stille. Jeg synes virkelig, hun er god til at flette de forskellige tidslinjer i fortællingen sammen.

    Jeg har godt læst, at du ikke er så meget til nonfiktion, men Stephen Fry har skrevet et par virkelig, virkelig gode genfortællinger af de græske myter (Mythos, Heroes og Troy – sidstnævnte har jeg ikke fået læst endnu), og han har selv indtalt lydbøgerne. Myter er jo næææsten skønlitteratur, så måske det kunne være noget 🙂

    • Mange gode forslag, tusinde tak! Jeg er ganske rigtigt ikke så meget til nonfiktion, men som du selv siger – når det er historiefortælling på den måde, læner det sig jo meget op ad skønlitteratur. Lidt ligesom “Samtykket” i indlægget her jo nok egentlig er en memoir, men i princippet er bygget op præcis ligesom en roman.

  • Jeg har Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr liggende på natbordet. Har fået den anbefalet af mange og den virker god. Men har indtil videre brugt 1,5år på at komme igennem de første 50 sider. Fritidslandbrug+baby+fuldstidsjob tager al overskydende tid til at læse i øjeblikket…
    Læste også Sandheden om Harry Quebert affæren af Joël Dicker for nogle år siden. Den var rigtig god. Krimi uden rigtig at være det. (jeg er slet ikke til krimi a la Jussi etc…)
    Forleden da jeg var i den lokale boghandel for at købe en gave, huskede den meget engagerede og inspirerende ekspedient mig på den og fortalte at alle de øvrige bøger af samme forfatter var mindst lige så gode.

    • Jeg føler, Alt det lys vi ikke ser har været oppe at vende før, måske? Jeg tror, jeg sprang over, fordi handlingen virkede lidt deprimerende. Jeg skal lige være i humør til den slags, hvis du forstår? 😀

  • Tak for anbefalinger! Må straks tjekke dem ud. Er i gang med Meter i sekundet Som lydbog og Tour de chamber som fysisk bog.
    Kan anbefale Sanne Søndergaard: Nej
    Og Ditte Giese & Anne Sofie Allarp: Breve til livet

  • Raybearer af Jordan Ifueko var jeg helt vild med! Og god engelsk oplæser på Mofibo. Glæder mig allerede til toeren. 😄

    The Extraordinaries er desværre ikke på Mofibo, men er også et læs værd – og så er toeren udkommet i denne uge. 😄

    • Gode oplæsere er guld værd! Den eneste ulempe ved lydbøger er, når man en sjælden gang støder på en oplæser, man ikke bryder sig om.

  • Jeg vil gerne anbefale to bøger i vidt forskellige kategorier 😉

    We Hunt the Flame er en fantasyroman, forfattet af den sejeste muslimske kvinde, Hafsah Faizal. Sat i den mellemøstlige verden, kan man som standard “kartoffel-dansker” lære en masse undervejs i en spændende fortælling.

    Derudover har jeg haft stor fornøjelse af My Dark Vanessa af Kate Elisabeth Russel. En Lolita-agtig bog, der følger Vanessa, der gør sig en masse tanker efter at være blevet groomet og udnyttet af sin lærer i en årrække. Meget tankevækkende.

    • Uuuh, jeg tror, jeg kan huske, da den første udkom. Jeg synes at have læst om hende og vejen til at få den udgivet? Den fik gode anmeldelser også, hvis jeg ikke husker galt!

  • Hvis du endnu ikke har læst Hot Mess af Lucy Vine (som jeg tidligere har anbefalet dig) så LÆS DEN . Perfekt sommerlæsning. Pisse (!!!!) Sjov!

    Alvina-trilogien af Chloé Esposito er også god sommerlæsning. Det er så langt ude og så sjovt. Jeg vil beskrive de bøger som et mix af feel good, mafia-thriller og Bridget Jones på crack, haha. Det er crazy, men særdeles underholdende

    • Den er på min to-read-liste! Nok efter du anbefalede den sidste gang, tænker jeg. Jeg rykker den fluks længere frem på listen!

  • Hurtig anbefaling herfra: Outlander-bøgerne af Diana Galbadon (de nyeste ligger ikke på Mofibo endnu, og der er flere på vej) samt bøgerne bag Shadow and Bone af Leigh Bardugo.

    • Kan de virkelig noget? Jeg har heller ikke set serien, det slår mig meget kliché-agtigt i plottet, men jeg kender ret mange, der er vilde med begge dele!

  • Uhhh. Jeg har lige læst eller lyttet til Rampen af Jesper stein. Som er en biografi fra hans ungdomsliv i riiskov. Detvar egentlig detder fangede mig at det var mit barndoms hood. Jeg har læat nogle krimier af ham og synes de er gode. Men for filan den Rampen. Trækkertænder ud. Selvom det eren anden virkelighed en min egen og små 10 år før min. Så er den for vild. Jeg er ellers tosset med karin slaugther, tess geirretsen hun laver det så spooky som det kan være. Mødte hende på en krimimesse hvor jeg skulle stille hende spørgsmål som fan til dr.dk. spurgte hvordan hun fandt på SÅ makabre ting… hun svarede smilende. Jeg læser såmænd bare avisen. Deter uvyggeligt hvor skræmmende vores hverdag er…. og maren uthaug især hvor derer fugle

    • Jeg er ikke generelt en krimi kinda girl, men jeg er til gengæld fra Risskov, så det er da lige før, den skal på!

  • Jeg kan på det varmeste anbefale “Education” af Tara Westover.
    Når man interesserer sig for det amerikanske samfund, giver den et dybt og interessant indblik i et segment i befolkningen, som jeg personligt vidste ret lidt om. Den er meget, meget velskrevet også.

  • Alt jeg ved om kærlighed af Dolly Alderton
    Fin beretning af hendes liv og hendes vej til at finde sig selv med skove historier og anekdoter.

    Just Kids af Patti Smith er også fantastisk og handler om hendes ungdom i New York

  • Ser først dette blogindlæg nu! Men jeg har et par anbefalinger😊

    “Room” af Emma Donoghue – en af de bedste læse (lytte) oplevelser jeg har haft længe! Så mega god. Oplæser skifter alt efter hvem taler (fungerer virkelig godt), men hovedoplæseren er et barn (eller jeg går ud fra det er en voksen, som er virkelig god til at lyde som et barn?!). Det fik mig næsten til at stoppe til at starte med, men det fungerer faktisk rigtig godt, når man lige vender sig til det!

    The passage-trilogien af Justin Cronin. Den første bog hedder “den første”. Spændende, gode, lange og skrevet virkelig smukt. Den sidste bog kan ikke findes som lydbog, så man skal lige være obs på, at sidste bog evt. skal læses med øjnene😁

    Nu ved jeg ikke hvordan du har det med zombie-bøger – men kan klart anbefale Word war Z af Max Brooks hvis man er til den genre. Den er også lavet som film, men har hørt at de slet ikke minder om hinanden.

    Folk med angst af Frederik Backman. Sød, finurlig og feelgood agtig😊

    • Uuuh, zombie-bog lyder lokkende! Jeg elsker zombie-film, men jeg ved sgu ikke, om jeg nogensinde har læst noget med zombier – det skulle da lige være den enkelte Stephen King. 😀

  • I forhold til eReolen/bibliotek så kan jeg anbefale at prøve Libby den engelske version, der er en del bøger der som ikke findes på mofibo på den måde supplerer de hinanden ret godt 😊 og så kan må jo høre bøger på mofibo mens man står i kø på libby 😊 Jeg ville dog på ingen måde undvære mofibo.

    På libby kan jeg anbefale:
    The inheritance games af Jennifer Lynn Barnes, en YA bog, men vil anbefale den til alle aldre

    The grace year af Kim Liggett – dystopisk og en blanding af hunger games og the handmaids tale

    Bøger af Karen McManus, det er YA spænding og alle er rigtig fine efter min mening, nogle af dem findes også på dansk på mofibo, men jeg foretrækker den engelske version.

    På mofibo kan jeg anbefale:
    Crave serien af Tracy Wolf, lidt twillight vibes, men efter min mening væsentligt bedre (findes også på libby)

    Lige pt er jeg dykket ned i K.A. Tucker bøger, det er New Adult genren med lidt spænding og en del romance, og kan anbefale både Ten Tiny Breaths serien og Burying Water serien.

    • Så en anden der anbefalede the extraordinaries – endnu en YA – den findes også på libby og kan bestemt anbefales, virkelig feel Good bog

  • Alle bøger af Taylor Jenkins Reid, men især The Seven Husbands of Evelyn Hugo! Foregår i oldschool Hollywood og er simpelhen så medrivende en historie.

  • Jeg kan virkelig anbefale Dreng sluger universet, som foregår i Brisbane, hvor vi følger en 12-årig dreng, hans storebror og deres opvækst frem til de tidlige voksenår. Deres forældre er heroinpushere, deres “barnepige” er tidligere flugtkonge – og historien er inspireret af forfatterens egen barndom. Den er vild og fantastisk.

    Generelt kan jeg ret godt lide, når fortælleren er et barn (og forfatteren mestrer det). Bl.a. også Hvide blomster, som er nævnt ovenfor, og Blækhat (også af Sissel-Jo Gazan).

    Men måske skal du slet ikke lytte til mig, for jeg må være det eneste menneske i landet, der gik i stå i Meter i sekundet – og aldrig har fået den læst færdig 😅

    • Hahaha, og jeg har generelt ikke så meget interesse i børn, må jeg nok sige. Men jeg har dog været glad for et par stykker med barne-protagonist. 😀

  • Jeg kan anbefale ‘Fuglene synger baglæns’ – Karin Sloth Christiansen, ‘Breve til livet’ – Anne Sophie Alvaro & Ditte Giese, ‘Kvinde set fra ryggen’ – Jesper Wung- Sung, ‘Jorden under mig’ – Helle Vincentz, ‘Det der skiller os’ – Britt Bennett, ‘Rampen’ – Jesper Stein. Bare for at nævne et par stykker. Er ellers meget enig med resten af kommentarfeltet! Måske også lige ‘Blækhat’ – Sissel-jo Gazan og ‘Nordkraft’ – Jacob Ejersbo. Go’ fornøjelse og tak for dine tip 👍😉

  • Jeg vil gerne udfordre en sprognørd som dig med “Jeg tog ned til bror” af en svensk forfatter. Jeg elskede den – men skrivestilen skal man lige vende sig til. Der er ikke anvendt et eneste komma.

    • Oh no! Jeg havde det stramt nok med Patrick Ness’ Knivens stemme, det vænnede jeg mig aldrig 100% til. Måske jeg kan tage den på lyd?? 😀

  • Jeg er relativt ny i lydbogsverden, men efter jeg har fået min søn, er det lidt mere tilgængeligt end papirbøger😅 Jeg kom til at tænke på, om du mon har favoritoplæsere? Måske kunne et indlæg med dem være noget, man kunne ønske sig☺️ Jeg har lige f.eks. lige lyttet til en krimi, hvor oplæseren lyder som en ældre dame (lidt Ghita Nørby-vibes), mens hovedpersonen i bogen er væsentligt yngre – og det ødelagde det altså lidt for mig… Så kom til at tænke på, om der mon er oplæsere, som i din bog altid er et hit?☺️

    • Det har jeg faktisk ikke. Jeg ved, der er mange, der rent faktisk vælger bøger ud fra oplæsere, fordi det betyder så meget for dem. Jeg har prøvet meget få gange, at jeg decideret ikke brød mig om en oplæser og droppede bogen på den baggrund. Som regel vælger jeg bog ud fra handling og så bestemmer jeg inden for de første fem minutter-ish, om oplæseren spiller. Det gør de heldigvis som regel. Men jeg er overordnet set klart mest til kvindelige oplæsere – jeg tænker, det er, fordi de lyder mest som stemmen inde i mit eget hoved. 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.