Når hovedet ligesom allerede er semi-skredet…

Der er fordele og ulemper ved at være studerende. Største ulempe er uden tvivl manglen på indkomst og de begrænsninger, der følger med. Største fordel er, at man har ferie hele fucking tiden. Især hvis vi taler universitetsniveau. Der er selvfølgelig nogle forskelligheder fra studie til studie og sågar også på det samme studie afhængigt af, hvilke fag/eksamenstyper man har, men der var vitterligt semestre, hvor jeg fik ferie i slutningen af maj og først startede igen til september.

Efter uni gik jeg fuld tid med bloggen og havde nogle sære år, hvor jeg aldrig holdt ferie. Jo jo, en dag hist og her, men ikke sådan ægte. Så fandt jeg ud af, at det var en temmelig skidt beslutning, for man har sgu brug for noget tid, hvor man kan give fuck i deadlines og to-do-lister. Også selvom man virkelig holder af det, man laver. Så min agent har nærmest tvunget mig til at nævne nogle uger, hvor hun blokerer min kalender, så der ikke kan ligge noget. I år er det uge 29-31.

Problemet er, at det betyder, jeg pt stadig har to arbejdsuger tilbage. Men fordi sommerferien i høj grad er bygget op omkring (folke)skolernes sommerferie, og børn har fri lidt længere end almindeligt arbejdende voksne, så er hele sommerferieperioden en underligt suspenderet tilstand, hvor det er begrænset, hvor meget man kan få lavet, fordi halvdelen af det danske arbejdsmarked på et givent tidspunkt ikke er på pinden, og når de kommer tilbage, er nogle andre gået, og det er ligesom bare noget, man må deale med. Uheldigvis betyder det også, at jeg på mange måder allerede er gået på ferie oppe i hovedet. Jeg deler gerne mit arbejde op i to: 1) Den del, jeg tjener penge på og 2) alt det andet. Alt det andet er klart det mest tidskrævende, men det er også der, jeg er super fleksibel og ikke skal tage hensyn til særlig meget andet end, hvad jeg selv lige har lyst til at lave/skrive/dele. Første del kan man argumentere for er den vigtigere del fra et rent forretningsmæssigt perspektiv, men det er også den del, der bliver mest påvirket af sommerferiehalløjet, så vi er der nu, hvor jeg muuuuligvis er røget lidt for langt over i den grøft, der hedder, at der må være fælles konsensus om, at vi bare kører på dampene indtil august. Ikk’å? Ikk’å?!

Forleden resulterede det i et decideret mini-breakdown, fordi der var en kunde, der gerne lige ville drøfte et kommende samarbejde. Som altså er planlagt til september. Og jeg havde absolut ingen planer om på nogen måde at gå i gang med det, før jeg kom tilbage fra ferie. Ingen. I det øjeblik følte jeg mig meget som mig selv som teenager, når min mor havde bedt mig gøre noget praktisk, og jeg følte mig enormt uretfærdigt behandlet, fordi jeg havde overhovedet ikke lyst til at gøre den ting, selvom jeg godt vidste, vi havde aftalt, at det var mit ansvar. Men på nuværende tidspunkt er mit hoved bare indstillet på de arbejdsopgaver, der allerede er blevet placeret på to-do-listen fra nu og frem til d. 16. juli. Jeg kunne simpelthen ikke kapere tanken om at tilføje mere. Der er ikke plads til mere. Der er kun plads til drømme om rosé og skalddyr på terrassen hjemme hos min søster, hvis hus jeg forhåbentlig kan låne nogle dage, hvilket ser ud til at blive omfanget af rejse for mig i år.

Anywho, min umiddelbare reaktion i sådan en situation er altid at stejle fuldstændig. Råbe og skrige, at det ikke var aftalen, og det har jeg faktisk slet ikke tid til, og hvordan kan de forvente det, og ved de ikke, at jeg også har alle mulige andre ting, jeg skal? Alt sammen noget, jeg siger til min agent, ikke til kunden, selvfølgelig. Fordi det ville være okay uprofessionelt, og fordi min agent godt ved, at jeg dagen efter altid kommer krybende tilbage og siger, at det kunne jeg måske alligevel godt finde tiden til, hvis det ikke kan være anderledes, og jeg kan egentlig godt se deres synspunkt, og det er også ret fair, egentlig.

Det er bare for at sige, at hvis I også går og tæller rimelig heftigt ned til sommerferien og faktisk lidt føler, det er for meget forlangt at forvente, at der kan komme ægte, brugbart arbejde fra jeres hænder indtil da, så er I ikke alene.  Sommerferiehjernen er real. 11 dage tilbage.

Kommentarer (12)

  • Har fire uger til ferie. Suspenderet virkelighed beskriver nu ikke mit job, for jeg skal passe dele af en en kollegas opgaver.

    Nogle kunder skynder sig konsekvent at sende en masse, som de helt urealistisk forventer, at man kan tage sig af, inden de selv skrider på ferie. Pisseirriterende. Jeg længes faktisk efter en genintroduktion af noget “industriferie”-agtigt for tertiære erhverv. Det ville tvinge virksomhederne til at tage sig sammen og planlægge.

    • Ja, der er også noget med koordination inden ferie, jeg godt kan nikke genkendende til. 😀

  • Det har godt nok ikke noget med selve indholdet at gøre, men jeg vil bare nævne, at jeg bliver så glad, når der er sådan nogle indlæg fra dig om dine tanker om alt muligt. Jeg elsker også hemmelighedsindlæggende, men det er bare noget andet, når det er dine egne ord. Dejligt at du holder fast i din blog😊

    • Det er jeg glad for at høre! Det er dejligt, der stadig er så mange, der også holder fast i at læse blogs – der er efterhånden ikke så mange tilbage.

  • Jeg kan Så leget relatere. Vi har ikke haft ret meget at lave på mit arbejde de sidste tre ugers tid, i dag var min kalender pludselig fuldt booket og alt travlt, men min hjerne opførte sig som om, at den har glemt alt om, hvordan man gør, og er taget på ferie uden mig en uge for tidligt.

    • Præcis! Man går på mange måder bare og venter lidt på, at det ringer ud… 😀

  • Ferien starter 23. juli og jeg kan slet ikke vente. Jeg sidder nu med et affolket kontor på skype (jeg arbejder hjemmefra) og skal selv fokusere på de der opgaver der ville være smarte at løse i juli og det er super svært for jeg vil mest bare på ferie.

  • Det med for-tidlig feriehjerne er ikke så udpræget i mit job. Til gengæld har jeg fødselsdag 3. August, dvs EFTER ferien (2 hele dage), og selvom jeg nu bliver 33, går jeg stadig helt i baglås når min mand eller andre forventer at jeg allerede INDEN ferien har forholdt mig til om og hvornår jeg vil fejre den, at jeg har tænkt over ønskeseddel osv. Simpelthen så uretfærdigt!

  • Mine kolleger går også på ferie i løbet af den næste uges tid. Jeg arbejder hjemme, mens de er på ferie. Jeg holder først sen “ferie” i september … som der ikke bliver meget afslapning over, da tiden skal bruges på flytning og hvad der følger med dér.
    Jeg gad egentlig også godt noget rigtig ferie, men det må blive juleferie så – jeg tæller allerede ned!

Der er lukket for kommentarer.