Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

En lille smule ud af komfortzonen. Bare lidt. Baby steps.

Annonce for Ellos

Jeg skal ikke lyve for jer. Vi har været her før, og vi kommer til at være her igen. Den evige struggle mellem komfortzonen og ønsket om at bryde ud af den. Altså, ikke voldsomt, vel, bare en lille bitte smule. Vi befinder os dog i den lidt lettere ende af skalaen, for det handler ikke om, at jeg skal til at træne op til en maraton eller for den sags skyld genindtage datingmarkedet, det handler bare om tøj.

Der er en grund til, at der er en bestemt type kjole, jeg ynder at kalde en Miriam-kjole. Det er, fordi jeg elsker dem og føler mig tilpas i dem. Det er dem med taljefokus og stræk i stoffet og gerne i et print, der gør mig glad i låget. Jeg har en del af dem. Jeg ønsker mig stadig flere. Altid. Men jeg vil også gerne være bedre til at udforske min stil lidt. Det er ikke, fordi jeg nogensinde bliver en af dem, der er skidegod til at sætte alle mulige forskellige farver og mønstre sammen, for det gør jeg ikke, og det ville slet ikke føles som mig, men man kan jo godt have et område, man trives rigtig godt i og måske samtidig gerne ville øve sig lidt i at udvide det område. Bare en snert.

Baby steps, I ved. Som dengang jeg fandt ud af, at jeans ikke er fjenden. Jeg kunne faktisk godt lide jeans. Og jeans kunne godt lide mig. Og nu er vi helt buddy-buddy, og jeg har flere favoritpar i skabet. Så med baby steps in mente, er jeg gået på jagt i Ellos’ udvalg og har fundet nogle ting, der på mange måder er mig, men stadig har et element af noget, jeg ikke normalt ville gå efter. Som fx en buksedragt, der har samme snit som den klassiske Miriam-kjole, men som jo så bare har bukser for neden i stedet for et skørt. Eller en t-shirt i en farve, jeg ikke normalt ville vælge. Eller en kjole, der ikke har ærmer og derfor viser overarme – en af mine usikkerheder – frem.

Hvem ved, måske er der også nogle af jer, der bliver fristet til at prøve noget nyt. Eller måske viser jeg nogle ting, I allerede bruger og elsker og godt kunne bruge lidt mere af i skabet – det skal I ingen protester høre imod! 😀

Skulle man få lyst til at smide noget fra collagen i kurven (eller måske bare noget andet fra Ellos’ kæmpe udvalg) kan man bruge rabatkoden 435447 og få 33% rabat på sin dyreste, ikke-nedsatte vare og 5% ekstra på alting allerede nedsat.

Der er som altid direkte links til det hele, og flere af tingene findes også i flere farver/mønstre, hvis man klikker sig ind. Der er i øvrigt også procenter på lige knap halvdelen i forvejen. Happy shopping!

Nummer 1, nummer 2, nummer 3, nummer 4, nummer 5, nummer 6, nummer 7, nummer 8, nummer 9, nummer 10, nummer 11, nummer 12.

Comments (19)

  • Arhmen du ser da også bare helt fantastisk ud i den der dragt! 🤩
    Jeg har også været uvenner med jeans i årevis, men vi har heldigvis fundet hinanden igen ❤️ Så mangler jeg bare, at blive gode venner med mine overarme… 😒

    • Der er dælme langt til overarmene for mig, men jeg tænker, man måske kan begynder med enten lidt kortere ærmer eller en overdel, der bare er SÅ pæn, at man MÅ eje den!

      • Ja, men så ender jeg altid med en cardigan udover… Råb lige op, når du finder en løsning på det problem 🙄

        • Måske noget med en cardigan, man så øver sig i at tage af engang imellem i løbet af dagen, og så mere og mere over tid?

          • Mja.. Jeg gør det når det er virkelig varmt, men bliver nok bare aldrig kæmpe fan af mine overarme.

          • Det tror jeg heller ikke, jeg gør. Men det kunne være cool at blive ligeglad med dem!

  • Ej! Det er faktisk lidt unfair. Sådan at lokke til shopping. Har allerede brugt ALT for mange penge de seneste måneder. Må. Modstå.
    Men altså: vil os’ bare lige sige, at den buksedragt der, den er go’ til dig! 💪🏻 Jeg tror på dig! Du kan godt! Og ih! hvor jeg kender fornemmelsen!

  • Inspirerende. Selvfølgelig skal man ikke tvinge sig selv i noget, man ikke føler sig tilpas i, men at prøve lidt forskelligt er jo sjovt. Desuden er der altså sandhed i, at man via sin påklædning sender et signal til hjernen om, hvad der skal foregå, og om det er hyggepyjamas, kjole eller løbetøj, så hensætter ens påklædning tit sindet i den rigtige stemning. Lidt variation skader ikke. Er også selv helt vild med buksedragter, de fås i så mange varianter, fine, tynde, enkle, blomstrede.

    • Præcis. Det er vel lidt en balance. Man skal ikke føle sig totalt utilpas, så er det jo ikke en fed oplevelse. Men man kan godt eksperimentere lidt og måske finde ud af, at man også har det godt i noget, man måske ikke troede!

  • Jeg gad godt en buksedragt, men jeg ved ikke om jeg kan forvente at den kan indeholde både big boobs og voksende babymave. Det virker lidt som mange krav.

Skriv et svar til MiriamsBlok Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.