Oooh, baby, baby, it’s a wet world

Egentlig er jeg ret fint tilfreds med hele coronapas-konceptet. Nuvel, hver tredje dag kan godt virke lidt voldsomt, men hvis det er det, der skal til for, at jeg kan drikke overpriced rosé og køre pasta ind på en restaurant ude i verden, så lader jeg mig gladeligt teste. Måske lige bortset fra i dag. I dag hvor det har pisset ned hele dagen, og jeg med jævne mellemrum har kigget ud af vinduet i håb om, at det ville stilne lidt af. Det ville det ikke. Til sidst gav jeg op og forberedte mig mentalt på bare at blive våd. Rigtig våd.

Mit nærmeste teststed er i Fælledparken, og det er en gåtur på omkring 20 minutter. I princippet kunne jeg selvfølgelig have valgt et andet teststed, hvor jeg kunne tage det offentlige hen, men det virkede bare lidt omstændigt og unødvendigt. Plus, en lille gåtur er god for krop og sjæl, ikke? Regnvejr eller ej! Jeg var nået cirka halvvejs, før det gik op for mig, at jeg rent faktisk ejer regntøj, og det nok havde været en ideel anledning til at tage det i brug. På det tidspunkt var det allerede begyndt at sige en tydelig svup-lyd, hver gang jeg tog et skridt, og jeg havde så meget regnvand i øjnene, at jeg overvejede at finde det par solbriller frem, jeg altid har i tasken. Endte med at beslutte, at jeg hellere ville lide end at ligne en sådan kendistype, der ikke vil genkendes og derfor insisterer på at gå med solbriller alle vegne.

På den positive side var der ingen kø, da jeg endelig nåede frem, og testfolkene er helt latterligt søde. Jeg har en snigende fornemmelse af, at en personlighedstest er en del af ansættelsesprocessen, og kun de mest hardcore servicemindede typer kommer igennem nåleøjet. Enten det eller også giver de dem en form for instant lykkepiller, før de starter deres vagt.

På hjemvejen fik jeg sms’en med de (forventede, men stadig) glade nyheder, og jeg stak ind i en Netto efter fejrings-ærter og et øjebliks regnpause. Offentlig undskyldning til hvem end, der skal vaske den sti på gulvet, hvor jeg stordryppende efterlod spor af min tilstedeværelse.

Da jeg kom hjem kunne jeg konstatere, at sko, strømper og nederste del af mine bukser var gennemblødte nok til at kunne vande alle planter i min lejlighed. Regnen var også trængt igennem min jakke og havde givet min bluse nogle ganske nydelige vand-skulderpuder. Jeg skulle lige til skrive, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har været så våd, men jeg var i princippet i bad i morges…

Anywho, Coronapasset er i hus, og jeg ser frem til dagen i morgen, hvor vi i mit blogagentur skal have teamdag med både restaurantbesøg og den første tur i biffen i mands minde! I mellemtiden har jeg iført mig nogle tykke sokker og en uldsweater, for de sådan helt store forårsfornemmelser kan jeg dog trods alt ikke prale af at være indehaver af efter dagens lille udflugt… 😀

Kommentarer (11)

    • Vi skal til en slags gen-premiere på Retfærdighedens ryttere, det glæder jeg mig helt dumt til!

  • Helt perfekt, planter kan alligevel bedst lide regnvand (som min autocorrect vil rette til Ragnvald 😆)
    God fornøjelse med bif, rosé mm 🥂

  • Også kæmpe optur over test personalet – de skulle alle have en fælles bølge fra hele nationen, har været til utallige test og er helt på røven over positivitet og service/informations niveau – især når man tænker på jobbets karakter og alle de mange mennesker de har igennem på en dag. Om man begriber at vi så har den ringeste service i både butikker, café etc.!!! Håber de alle bliver ansat i service erhverv fremover:-)

    • Det er helt tosset! Man bliver i helt godt humør af at skulle have stukket en pind i næsen lige pludselig!

    • Som testpersonale håber jeg ikke at blive ansat i et servicefag bagefter. Har brugt alt for mange år på at få min cand. mag. i hus. 😉

      Men ved at det for mange af os er vigtigt at alle borgere får en så god oplevelse som muligt. En dårlig oplevelse med testpersonale kan jo i værste fald føre til at personen undgår at blive testet fremadrettet.

  • Jeg er en af dem der tester, og jeg kan garantere vi ikke får lykkepiller inden vi møder 😆 men det er faktisk et ret hyggeligt job. Man møder alle mulige mennesker man lige kan få en kort sludder med, og der går jo lidt sport i at få testene til at køre som perler på en snor, så folk skal bruge så lidt muligt tid på det, men samtidig få en god oplevelse 😊

  • Jeg er enig i, at serviceniveauet er højt i testcentrene. Det ser så monotont ud og alligevel er der smil og professionalisme.
    Det samme gælder smitteopsporingen. Vi er nærkontakter til smittet og har fået grundige instruktioner og mange “håber I ikke er smittede” og er blevet ringet op flere gange med “ vi vil bare lige høre hvordan det går og om I har spørgsmål”. Det er virkelig fornemt, at der er de ressourcer.

Der er lukket for kommentarer.