Annonce for Cocopanda.
Nu skriver jeg lige noget super mindblowing, som I sikkert aldrig nogensinde har tænkt over før i jeres liv: Der er ret stor forskel på sommer og vinter. I know, I know, jeg er en edderskarp kniv i skuffen. Men jeg mener ikke bare, at det om vinteren er okay nyttigt at have vanter med, hvor det om sommeren er fordelagtigt med et par solbriller. Eller at det af gode
For halvanden uges tid siden lavede jeg et reel på Instagram, der gør sjov med det der med at være lige på nippet til at falde i søvn og så få et flashback til noget pinligt, man har gjort engang, og pludselig er man lysvågen. Det kunne fx være at kalde sin lærer for mor, eller da man citerede
1. Jeg skulle lokalisere en powerbank-oplader og mindedes, at jeg ikke havde held med det sidste gang. Så jeg tog elektronik-kassen frem, hvor alle ledninger, jeg nogensinde har ejet, nu befinder sig. Jeg ved ikke, hvad halvdelen af dem er til, men jeg kunne jo få brug for dem en dag. Rodede hele lortet ud på gulvet og gennemsøgte bunken grundigt, fordi jeg vidste, jeg havde den fucking
Åh, salige nostalgi! Jeg har tilbragt en rum tid i dag med en tur ned ad memory lane, og jeg må bare sige, at slik-gamet var stærkt, da jeg var barn. Bevares, det er måske endnu stærkere i dag, men det tænker man jo ikke så meget over på daglig basis. Nogle barndomsfavoritter har aldrig forladt os – Mini-Muh holder fx stadig fanen højt. Andre har vi med tiden fået genintroduceret
Skulle man have lyst til at bidrage til næste uges hemmelighedsindlæg, kan det som altid gøres ganske anonymt lige her.
Jeg er rigtig tit bange for at være glad. Når det går godt. Som om det uundgåeligt vil få en slags karmisk alarm til at ringe et sted, og så vil universet tænke, at nu var der vist lige rigeligt af det gode og sørge for, der bliver lavet om på den situation. Faktisk er det en af de ting, min terapeut og jeg arbejder med pt. Som eksempel havde jeg for efterhånden lidt halvlang tid
1. Der kom et brev i min postkasse adresseret til “Mirjam”, og jeg kan konkludere, at jeg stadig som 35-årig bliver okay fornærmet, når offentlige instanser staver mit navn forkert.
2. Hvis nogen kan huske Herberts besættelse af min jordbærplante, så kan jeg informere
Egne hemmeligheder er som altid mere end almindeligt velkomne og kan indsendes helt anonymt lige her.
Det er spøjst med sprog. Jeg kan godt være lidt nørdet på det område, og jeg tilhørte i mange år den flok, der mener meget intenst, at det danske sprog er i forfald, og at vi ikke sådan skal tillade, at tingene bliver lavet om. (Jeg føler lidt, Hendes Majestæt Dronningen stadig har den indstilling, og det ville jeg nok også have, hvis jeg var en af dem, der kunne slippe af sted med
