Det sensitive irritationsbarometer (eller folk er bare pissetræls)

Jeg havde lige skrevet et halvt indlæg om, hvordan min irritationssensitivitet på nuværende tidspunkt er så fin, at jeg hele tiden er faretruende tæt på at eksplodere, og så slettede WordPress det hele og sendte mig tilbage til mit kontrolpanel uden nogen form for forklaring (eller undskyldning!), så nogen skal være sød at sende mig et bomb squad, tak, bare ikke det fra Grey’s Anatomy, selvom Kyle Chandler unægteligt er en okay nuttet type.

Egentlig synes jeg, jeg klarer nuværende lockdown okay. Der er ligesom blevet forventningsafstemt noget bedre den her gang. Jeg regner ikke længere med normale tilstande inden for et par uger, jeg er blevet herregod til at hverdagssysle i stuen, og jeg husker altid at købe ekstra chokolade. Mit eneste problem er, at mit irritationsbarometer er blevet faretruende følsomt. På det der niveau hvor jeg ser fuldstændig rødt, hvis jeg kommer hjem fra en indkøbstur og har trykket et æble undervejs, eller hvis den vasketid, jeg gerne vil have, er afsat til anden side. Det syder og bobler indeni, jeg forvandler mig (heldigvis) momentant, men dog ganske resolut til en tre-årig, der er blevet nægtet en slikkepind i Netto under ulvetimen.

Værst er det dog, når det gælder andre mennesker. Jeg mener, andre mennesker har altid været lidt irriterende, ikke? Som en naturlig del af livet gennemgår man bare en slags tilvænningsproces, hvor man ligesom accepterer, at det er sådan, verden hænger sammen, og der er også okay mange nice ting ved mennesker, så deal with it. Men når man ikke længere bliver eksponeret for en bred vifte af andre individer, og i øvrigt ikke ser så mange af de nice mennesker, så går tilvænningen væk, og på nuværende tidspunkt føler jeg simultant et desperat behov for at være midt i en menneskemængde (“it’s been 84 years…”) og for at samle alle mine pakkenelliker og rykke til Wyoming, hvor der i snit bor seks personer per kvadratmil.

Forleden var jeg vidne til en kvinde, der vadede direkte igennem en ikke ubetydelig vandpyt iført kridhvide sneakers på trods af, at et enkelt skridt til venstre kunne have afværget muddermassakren. Min ene nabo har fået et indtil videre tre dage langt flip med disko-musik. Køen til Juno the Bakery er åbenbart blevet en selvstændig kilde i smitteberegningerne ifølge SSI, og jeg craver kardemommesnurrer. I går sad der en mand i en bil nede på gaden og ventede på, at en person i nabobygningen skulle komme ned, og han valgte at gøre opmærksom på sin kontinuerlige eksistens ved hver 90. sekund at dytte tre gange i rap. Så ring da for helvede til hende, Ole!

Jeg har ikke rigtigt en pointe med det her skriv. Det skulle da lige være at sige, at hvis du også ind imellem for tiden overvejer at spænde ben for tilfældige fremmede på gaden, så er du ikke alene. De har måske ikke været irriterende endnu, men det er med garanti lige rundt om hjørnet!

PS: Hvis nogen af jer synes, jeg er røvirriterende, så er jeg slet ikke i tvivl om, at I har ret. Ingen går fri.

Kommentarer (47)

  • Der er også en her hvor jeg bor, der jævnligt bliver hentet af en dyyyyyt… dyyyyyt jeg er her 🙄 og så ca en gang om ugen er der en i opgangen, der laver noget mad det virkelig ikke lugter godt, og vi har fælles udluftnings system, så det bliver lige virvlet rundt i hele min lejlighed også 🙄 (jeg bruger ikke udlufningssystemet efter madlavning, så jeg generer ikke med mad lugt) folk der ikke accepterer når man står på corona afstand, og venter på at komme til køledisken – mælkeskabet – eller lign men bare vader ind foran, burde også få et dask med en våd avis! Ligesom dem der stiller sig og har lange samtaler midt i det hele, så man ikke kan komme forbi. 😬

  • Min mand sagde til mig i går, at han synes, jeg er begyndt at snerre – så skulle han bare vide, hvad jeg tænker! Alle er topirriterende, og jeg tror ikke, det holder op, før tingene bliver lidt mere normale (men jeg skal nok øve mig i at snerre lidt mindre alligevel).

    • Ahahaha, der er sådan, jeg har det! Jeg kan godt lidt høre det, men det er MEGET værre i mit hoved! 😀

  • Folk der skriver et opslag i en FB gruppe og spørger efter noget de vil købe eller om andre har erfaringer med noget og slutter af med “HIT ME”.
    Fucking irriterende altså!

    • Ahaha, jeg skriver totalt ‘hit me’ hver gang jeg beder om råd og anbefalinger i blogindlæg! 😀

  • Jeg er en blanding af enten at være temmelig nedtrykt og relativ træls at være i nærheden af og at have et irritationsbarometer så sensitivt at du virker helt menneskelig.. det er vist på sin vis meget godt jeg ikke sådan går rundt blandt folk pt 😂

  • Woooooord!!!!!

    Af samme årsag har min chef og jeg allerede nu aftalt et rehabiliteringsprogram, og muligt etikettekursus for eksistens i åbent kontorlandskab, når jeg engang skal tilbage på kontoret, efter hvad der ender med at blive over et år på hjemmekontoret!
    Jeg kommer til ikke at ane hvordan man sameksisterer med andre, have savnet dem alle sammen og ville råbe af dem for at være mærkelige – simultant.

  • Ahahaha, jeg elsker dig, Miriam! Som småtsovende babymor kan jeg kun erklære mig 100% enig i, at størsteparten af menneskeheden er en flok røvhuller. 😅

  • Jeg lærer ALDRIG at forstå dem, som holder og dytter efter folk, især ude foran lejlighedsbygninger! Nemlig, så ring dog helvede, så du kun stresser én person i stedet for 17 andre! 🙄

    • Jeg har det på samme måde med folk, der gasser udnødigt op. Hvorfor skal jeg høre på det? Hvorfor?

  • 🤣😂 Det er satme skægt! Det kunne være taget lige ud af mit hoved!
    Det er dejligt at vide, at man ikke er den eneste der til tider tenderer til at være en smule logo 🙈
    Så TAK for dig og dit geniale skriv!
    PS. Jeg har ikke fulgt med herinde så længe, men hold da op.. Det har da været en fejl! Her er bare lidt af det hele. Både det der sætter en masse tanker i gang men virkelig også en masse gode grin!
    Du er en genial kvinde Miriam ✌️

  • I can so relate. I dag hvæsede jeg til en kollega, at “en eller anden asiat kraftstejlemig ikke skal jage med mig” (altså om en tredje, der sidder på den anden side af jordkloden), og måtte så erkende, at det verbale giftudslip godt kunne få mig til at fremstå som en racist, hvad jeg helt sikkert ikke er. Grundlæggende kan jeg mærke, at min tolerancetærskel for forudsigelighed og tumultøs forandring er nået.

  • Jeg støder heldigvis ikke på så mange mennesker for tiden, men når jeg så endelig er ude at handle og møder fremmede… jøsses. Tak, fordi du viser mig, at det ikke kun er min mand og jeg, der er blevet gamle og mugne! 😀

    • Og jeg føler lidt, at det ville blive bedre, hvis man så flere mennesker, men en del af mig vil egentlig bare helst være i fred nu!

  • JA! Tak for det skriv haha, føler nogengange jeg er den eneste på jorden der bliver irriteret over andre mennesker. Bare i supermarkedet når man pænt altid går videre og vender tilbage til det andre står og glor på, så vader folk ind foran én, som om de ingen kø-kultur har. So many annoying people haha. Tak for at dele, vi er nok alle irriterende for nogen xD

    • Det er ligesom, når man går tur, og der er en lind strøm af mennesker på samme rute, og nogen så bare stopper op midt i det hele. Jeg har 100% selv gjort det uden at tænke over det, men shit, det er træls! 😀

  • Forleden var der en bilalarm, der bimlede i 20 minutter. Den stoppede ofte lige i 5 sekunder, så man nåede at få et håb om, at det var slut. Nå ja, og jeg var altså ved at tage en LUR! 😭

  • Jeg føler med dig. Jeg er også mega irriteret og sur pt. Fx. er jeg ikke en voldlig person, men jeg har lyst til at tæske min underbo og hendes børn med et bat. Mest fordi jeg ikke har kræfter til at tage den ene og slå den anden med. Det er sindssyg skræmmende at indse, at jeg pludselig får den slags tanker. Disclaimer: Jeg ville aldrig gøre det – jeg tør ikke en gang bede hende om at dæmpe sig lidt, når jeg endelig møder hende…

    • Haha, tæske-delen er måske lige voldsomt nok, men jeg kan sagtens relatere til nabofrustrationen. Vi er jo altid hjemme allesammen! Der plejer at være lidt mere fred til hovedet…

  • Min mand truer med at sælge mig for 10 kameler, hvis jeg ikke snart holder op med at være en sur kælling.
    For det er jeg virkelig. ALT og ALLE er så fucking irriterende. Jeg kan slet ikke kende mig selv længere.

    OG ISÆR MIN MAND!!!

    “Salgsannoncen”, som han lavede i går, er her (og jeg kom altså virkelig til at grine højt for en gangs skyld): Sur, men meget pæn dame på 54 sælges for 10 kameler eller marsvin (alt tages i bytte). Hun er fucking sur hele tiden. Hun savner fitness, fritidsinteresser og at hænge ud med andre end sin virkelig dejlige mand. Jeg kan ikke sende hende ud at løbe, fordi damen har et smadret knæ eller to. Gode sider: hun har sin naturlige hårfarve (grålig), egne tænder, god røv, god til håndarbejde, god mod børn og dyr (men ikke ægtefæller gennem 27 år)og så bager hun som en drøm.

    Sendes gerne – gratis.

    I dag har jeg dog set, han er ved at omdanne garagen til fitness boksested, så jeg kan få afløb for mine agressioner. Så jeg tror jeg får lov til at blive lidt endnu.

    • Det er sjovt 😂 Jeg har kun været sammen med min i 14 år, så det er nok derfor, han ikke har sat mig til salg endnu.

      • Vi har været kærester i 36 år, gift i 30. Det kommer sikkert 😀

        Tog på besøg hos to af børnebørnene og lille Alma lagde efter ca. ½ time armene om halsen på mig og sagde: “Mormor, du er den sødeste af alle mennesker – hvorfor kan du ikke lære din datter at være lige så sød?” (Alma havde slikket glasuren af 3 fastelavnsboller og fik skældud), så kigger Alma på Morfar: “Morfar, jeg elsker når du er noller og det er du altså tit!”

        Så ung og så skarpsindig. Og Mormor blev lidt gladere 😀

  • Jeg gik amok for et par uger siden. I Irma. Ungerne var absurd urimelige den eftermiddag, jeg aflyste derfor aftensmad og gik i en tilstand af meget tæt på tårer af vrede og afmagt over for at købe rugbrød. Kunne ikke se om dame foran stod i kø eller så på slik (og ja, jeg var også mentalt fraværende), hun sagde et eller andet og vinkede mig forbi, og jeg fik betalt mit rugbrød. På vej ud hører jeg så endelig, at damen er i gang med at fortælle både kasse-assistenten og en anden kunde om, at “hende der kan godt nok ikke finde ud af at holde afstand, det er da utroligt, osv.osv.” Det slog klik. Jeg fyrede rugbrødet i gulvet og råbte min ærlige mening om hendes passiv-aggressive udladninger, hun kunne sguda tale pænt til mig, det er da sådan man opfører, og at hun på ingen måde ved, hvad for noget lort jeg kom fra og skulle hjem til (indsæt selv upassende bandeord). Måske kaldte jeg hende et frygteligt menneske. Og så gik jeg. Ned i Netto og købte nyt rugbrød.
    Og denne lange smøre for at sige – jeg kan totalt relatere. Og derfor skal vi alle huske Nooras citat på væggen “Everyone is fighting a fight you know nothing about. Be kind, always.” Ved vores fulde fem går vi uden om vandpytten, når vi har nye, hvide sko på. Men vi er alle så slidte nu, at vi fortjener en medalje, når den, der har mest forstand tilbage, formår at trække på skuldrene, sige pyt eller måske endda, på en solskinsdag, sige noget pænt eller sende et smil. Selvom det syder og koger indeni.
    Medalje til dig, Miriam, for ikke at råbe i vaskekælderen. Medalje til os fucking alle sammen, fordi vi i dag prøver igen, og i morgen endnu en gang.

    • Jeg synes, du har helt ret. Især lige nu skal vi være obs på, at folk har det svært. Men du projicerer måske lidt der med vandpytten. Hun gik med en veninde og snakkede og grinede, hun var bare ligeglad. 😀

    • Kender det fuldstændig… Det er så voldsomt at opleve den slags vrede, specielt når man aldrig før var sådan. Jeg råber heller aldrig nogensinde af folk, men i denne tid her, der har det slået klik for mig et par gange. Som om de tanker man kunne tænke før, de bliver til handlinger nu. Jeg skulle til et meget meget meget vigtigt møde med min lille søn, og en dame overhalte mig med sin twentysomething-datter, som åbenbart havde taget sin mor med til dette møde (not necessary, dette slags møde kan man sagtens klare selv som voksen). Normalt ville jeg tænke, nå hun var lidt travl idag, men nu kunne jeg ikke stoppe mig fra at italesætte, at hun sprang over. Ikke på en voldsom måde, men sådan hey, du behøvede altså ikke overhale her, jeg står med et lille bitte barn ude i kulden! I dont know om det giver mening, men konfrontationerne er bare så tættere på overfladen end før, ville aldrig engagere mig i konflikt med en fremmed ellers. Men nu? Holy moly, nu kan jeg godt finde på at råbe af fremmede osv. It ain’t pretty, og må gerne snart stoppe.

  • Ååårh hvor kan jeg godt kende det! Er ved at blive åndsvag af mine overboer! Det lyder som om de bowler deroppe(?!?)! Og den anden dag i netto stod en dame og kiggede på pasta (hvor lang tid kan det lige tage?!) og havde stillet sin trillekurv fra sig – MIDT PÅ GANGEN! – så ingen på nogen måde kunne komme forbi uden at skulle lave et parkour-hop hen over kurven eller decideret flytte den!
    Og! Så har jeg som så mange andre ryddet ud i gemmerne og sælger det unødvendige på nettet hvor folk har det med at prutte liidt for meget om prisen! Når jeg har sat en pris på sølle 25 kroner synes jeg sku det er frækt at sige man vil give 10 🤬

    • Folk i Netto har aldrig drevet mig så meget til vanvid før. De spærrer for varer, står for tæt, står og hyggesnakker, der er ikke det, der ikke er galt! 😀

Der er lukket for kommentarer.