Når hede drømme ændrer bare en snert karakter

Foto: Emily Spiro.

Det er efterhånden ikke en hemmelighed, at jeg lever af reklame. Det være sig mestendels virksomheder, der betaler mig for at vise jer ting, som de så håber, I vil smide nogle penge efter. Det siger måske også sig selv, at der findes virkelig mange monsterblærede samarbejdspartnere derude, flere af hvilke jeg ville give min højre arm og en bid af den venstre for at starte en professionel kærlighedsaffære med.

Hvis vi kigger et år tilbage i tiden, var min absolut hedeste drøm at få noget rejsespons. For jeg elsker virkelig mine soloture, og der er altid en stor skare af jer, der følger heppende med på sidelinjen, hvilket jeg i sin tid opdagede for mig er en slags perfekt balance mellem at opleve alene og at have nogen at dele det hele med. Men holy forking shirtballs, det koster en formue at rejse ene mand. Alle de udgifter, man traditionelt splitter op, er der pludselig kun én til at betale. Det gælder selvfølgelig især overnatninger og billeje, men det er jo så også to udgifter, der som regel bærer en god luns af det endelige budget. Misforstå mig ikke, jeg betaler gerne, for det er uden tvivl oplevelsen værd, men det betyder ikke, at jeg ikke tog imod med kyshånd, hvis der en dag var noget turisthejs, der besluttede sig for, at den suverænt bedste reklame for Georgia da ville være, hvis jeg henover et par uger spiste min egen vægt i fried chicken.

Realiteten er, at rejsespons er ret sjældent. (Med mindre man er cool med at tage lidt Corona med hjem fra Dubai, tilsyneladende). Jeg har været heldig med en overnatning hist og her, men de store luksusture kommer ikke sådan lige til at ryge min vej, og da slet ikke lige nu, hvor rejsebranchen er jævnt meget i knæ. Så jeg har måttet se mig om efter en ny, hed drøm, og jeg tror jeg er landet et godt sted. Et sundt sted. Et Coronavenligt sted.

Puslespil.

Jeg må hellere indsætte en disclaimer til de få, der bruger tid på sladderfora og gør klar til at svine mig til for at tigge puslespons. Det her er ikke seriøs desperation, det bare en sjov måde hvorpå at fortælle, at jeg har udviklet en afhængighed, som på alle måder ville blive kaldt usund, hvis ikke mit drug var fremstillet af farvet pap frem for, hvad end der er i heroin. (Dermed ikke sagt, at jeg ikke har bedt min agent undersøge, om vi mon har en puslespilsproducent i kontakterne, for det kunne være skidesjovt, men den slags foregår som regel bag kulisserne, ikke med passiv-aggressivt tiggeri gennem et blogindlæg).

Hvis man ser bort fra den måneds tid, hvor hele mit spisebord var fuld af bøger, mens jeg tog mig sammen til Den Store Sortering, så tror jeg nærmest, jeg har haft nonstop gang i et puslespil, siden min mor under allerførste lockdown (meeeeemories, light the corners of my miiiiind) sendte mig en care package med snacks, krydsord og ja, puslespil, hvor jeg opdagede, at jeg tydeligvis har misset mit kald i livet, som er at bande over mængden af blå himmel, der altid bare er lidt for stor.

Som ethvert crackhead med respekt for sig selv, er jeg også begyndt at rationere. For realiteten er bare, at pris og kvalitet hænger sammen på det her område, og jeg er lige en sjat for nærig til at købe mærkevarer hver eneste gang. I stedet har jeg en god stak af de billige liggende også, der lige kan tage den værste kløe, mens jeg tæller ned til at tage et af pragteksemplarerne i brug.

Så ja, så længe verden insisterer på at være lukket ned, drømmer jeg ikke længere aktivt om at pakke halvtomme kufferter, der senere kan blive fyldt op af alt godt fra T.J. Maxx, jeg drømmer meget mere om at finde alle kantstykker i første gennemrodning og tilfredsstillelsen ved at lægge den allersidste brik på plads. Og det er måske nok glæde på et lidt mindre plan, men det er eddermame stadig rart.

Kommentarer (30)

  • Køber du nogensinde brugt? Jeg har overvejet det, men magter ikke hvis der mangler en brik når man er færdig.

    Samler du dem flere gange og hvad gør du med dem du har samlet?

    • Nej, det gør jeg ikke. Jeg har desværre dårlige erfaringer med manglende eller ødelagte brikker, men jeg bytter lidt med min søster ind imellem, så vi prøver hinandens. Men ja, jeg har det lidt med puslespil som med bøger, at de kan sagtens bruges flere gange, men der skal gå lidt tid imellem. 😀

    • Jeg køber kun brugte puslespil og har aldrig været ude for at der manglede en brik (7-9-13) 🙂 Ulempen er dog at man kan overbevise sige selv mange gange undervejs om at den brik man leder efter helt sikkert mangler 😉

  • Har du set de der puslespil hvor hver enkelt brik er en lille figur i sig selv? Fik dem op i mit feed forleden og tænkte på dig 🙂

    • Nej, det tror jeg ikke? Men jeg har prøvet de der puslespil, hvor brikkerne kan være alle mulige sære former, og det var simpelthen for svært til, at jeg syntes, det var sjovt, for jeg var aldrig 100% sikker på, om jeg havde lagt en brik rigtigt. 😀

  • Wow, et sindssygt fedt billede! Jeg har fundet puslespil brugt, på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, og mest hvis de var lidt specielle. Jeg tæller brikkerne inden, det tager lidt tid og kræver en form for system. 😅 Men det værd, der er så mange fine derude.

    • Holy shit! Det er en megagod idé, men jeg ved bare, jeg ville blive forvirret et sted i midten og være nødt til at tælle om fem gange! 😀

  • Har du nogensinde prøvet Wasgij Mystery Puslespil? De skiller sig ud fra ‘alm’ puslespil ved, at du ikke på forhånd kender motivet. Der findes også nogle andre kategorier, hvor princippet er det samme. Det er rigtig sjovt og udfordrende på en helt ny måde. Det gør også, de er lidt sjovere at samle flere gange 😉

    • Nej! Men det lyder næsten for svært til, at jeg synes, det ville være sjovt. Jeg er underligt specifik med, hvad jeg går efter! 😀

    • Det er ikke sådan at man skal samle det fuldstændigt i blinde – det ville jeg heller ikke magte 😂 Jeg synes de er sjovere end de almindelige, men det er selvfølgelig en smagssag 😁

  • Jeg elsker puslespil, og nogle gange tror jeg , at jeg har været steder, hvor jeg aldrig har sat mine ben.
    Og så er jeg så ked af, at du og Boozt.com ikke længere samarbejder. Jeg fik mange fine sager den vej.

  • Jeg forstår dig virkelig godt! Min corona-afhængighed er dog ikke puslespil, men hækling, og jeg ville have nægtet at tro på, at jeg med glæde ville lægge en garnordre på flere hundrede kroner, hvis man havde fortalt mig det for et år siden – but here we are 😂

    • Jeg har lige taget en tur på Google, og det er desværre ret langt fra den type motiver, jeg synes er sjove at lægge. Men I giver den bare gas! 😀

  • Forventningsjustering er en del af livet. På sin vis lærer vi nok alle noget af coronaens tid, selvom jeg inderligt ville ønske, at der havde været en nemmere genvej til den visdom. Behovsudsættelse, tålmodighed og taknemmelighed opnås nok ikke i samme omfang, hvis alt bare er seamless operation.

  • Er med på den der afhængighedsbølge. Her er det strik. Næsten 1000kr på den seneste ordre🙈 og i febuar sidste år ville jeg aldrig have troet det kunne ske. WTF🤷🏼‍♀️

  • Har du prøvet at købe brugt på facebook? Der er puslespilsgrupper for folk med samme afhængighed. Den har jeg i hvert fald gode erfaringer med. Man kan se standen inden man køber og det er ikke tilladt at sælge hvis der mangler brikker.

    • De er meget fine, men umiddelbart ikke noget, jeg ville give mig i kast med. Jeg er klart mere til de traditionelle. 😀

  • Jeg køber ofte brugte puslespil i min lokale genbrugsbutik. De søde ældre damer og herrer der arbejder der tæller brikkerne, så de er sikre på at der ikke mangler nogen – ind imellem har de endda sorteret brikkerne, så der er en pose med alle kantbrikkerne for sig <3

Der er lukket for kommentarer.