Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #456

1. Jeg trives egentlig okay i lockdown pt. Mit primære issue er, at når man er hjemme hele tiden, og ens naboer er hjemme hele tiden, og væggene ikke er de tykkeste i verden, så vil man uundgåeligt med jævne mellemrum høre nogen have sex.

2. Tre dage. I tre dage har jeg nu haft “Jeg er så glad for min cykel” på hjernen. Det er lige før, jeg efterhånden synes, den er værre end “Baby Shark”.

3. Jeg har svært ved at huske, hvornår jeg sidst havde løst hår. Når jeg ikke skal noget, kyler jeg det som regel bare op i en knold, og well, jeg skal af gode grunde præcis intet for tiden.

4. …Det betyder også, at mit hår er helt enormt filtret, og jeg har prøvet at tage mig sammen til at rede det i to dage nu, men jeg er lidt nervøs for, om det er en opgave, selv min trofaste Tangle Teezer vil kæmpe lidt med.

5. Jeg har en ond craving efter Tim Tams i de her dage, og det er ikke, at man ikke kan få dem i Danmark, det er mere, at de tager 45 fucking kroner for dem! For 200 gram småkager! Jeg har stadig ikke besluttet, om min indre snacker eller min indre jyde vinder den kamp.

6. Herbert insisterer på at være på badeværelset sammen med mig, når jeg går i karbad, hvilket jeg i og for sig ikke har noget imod, hvis ikke hans nyeste flip var konsekvent at åbne badeværelsesdøren (som jeg lader stå på klem) på vid gab, hvilket betyder, der er frit udsyn til badenymfe-Miriam for alle mine naboer.

7. Jeg har knækket en negl på ringefingeren, og de var seriøst lige nået den længde, jeg allerbedst kan lide. Det gør mig væsentligt mere sur, end det burde, men man kan sige, at hvis det er, hvad jeg har at hidse mig op over, så ser det ikke helt skidt ud.

8. …Nej, jeg vil faktisk også gerne have lov til at hidse mig op over den tilsyneladende landsdækkende regel, der hedder, at gammeldags fastelavnsboller med hindbær har hvid glasur, og dem med creme har brun glasur. Hvad med alle os, der foretrækker cremeboller, men synes, kakaoglasur er fælt overvurderet? Hvem tænker på os?!

9. På grund af Corona har man som virksomhed kunnet undlade at betale moms i 2020. Hvilket jeg så som en glimrende mulighed for at undgå at lave momsregnskab. Det bider mig selvfølgelig i røven nu, hvor fristen nærmer sig, og jeg derfor skal lave regnskab for hele året på én gang.

10. Nogle gange når man tester nye hudplejeprodukter, får man nye favoritter. Andre gange finder man et amerikanerfund bagerst i skabet, tager det lykkeligt i brug og kan to dage senere hilse på en hud, der faretruende meget ligner noget, der plejer at tilhøre en 15-årig. Fuck.

Comments (42)

  • Har du tjekket timtam.dk? Der koster de ‘kun’ 35 kr.

    Jeg overvejer med jævne mellemrum at købe derfra, men har indtil nu været for nærig.

    • Jeg har set siden, men jeg er simpelthen ikke tryg ved at bestille fra et sted, der ser så uprofessionel ud. :-/

      • Det giver mening
        Jeg følger dem på Facebook og har et ret godt indtryk der fra. Men som sagt. Har ikke testet endnu:) torturerer bare mig selv med deres opslag om timtams.

      • Jeg kender en af dem som står bag timtam.dk sådan halvt, hvis man kan sige det sådan. Jeg kender ham fra en facebook gruppe, flink fyr. Siden er god nok, selvom den ser uprofessionel ud 🙂

        • Det er jeg glad for at høre. Men Tim Tam må unægteligt være et registreret varemærke, så udover selve siden ser suspekt ud, så er jeg næsten sikker på, det slet ikke er lovligt at have den med det navn. Det sender bare ikke det bedste signal. :-/

  • Har du prøvet wet brush-børsterne? Jeg ELSKEDE min tangle teezer – lige indtil jeg prøvede en wet brush. Jeg køber dem i Normal til 89kr, og det er de bedste penge jeg har brugt længe 😀

  • Tim Tams er altså også lækkert! Min indre snacker har for længst vundet over min indre jyde. Jeg modtog min anden ordre fra ikiosk i går 🙂

  • Ååårh jeg er såå enig med fastelavnsbollerne! Jeg vil have creme i, men hader chokoladeglasur 🙈

    Og den med neglene kender jeg alt for godt! Havde liiige fået så fine negle og BAM så knækkede de 7 (!) i løbet af 2 dage xD

  • Måske kan en “omvendt” dørstopper være smart… sådden at Herbert kun kan skubbe døren op til et vist punkt. Eller måske kan man mase nogle sokker ind under døren i dén vinkel, man vil have sen åben.

    • Oh my God, jeg er en idiot. Det var simpelthen ikke faldet mig ind, at jeg selvfølgelig kan spærre døren! 😀

  • Shit jeg har alt for lidt at gå op i for tiden 🙂 Tænkte at det med glasuren synes jeg, at jeg havde hørt før, og det nævnte du også over i 2019 Bridget Jones 😀 Sgu da ufatteligt at bagerne ikke kan skifte lidt rundt i sortimentet 🙂 Kan man ikke bestille dem på forhånd med selvvalgt glasur?

    • Haha, det kommer ikke bag på mig! Det er noget, jeg brokker mig over hvert år, og det er stadig ikke blevet bedre! 😀 Jeg kender ikke nogen, der kører med specialordning på den måde, men det burde de!

  • Jvf nr 2:
    lets get loud har kørt nonstop i mit hoved siden jLo til indsættelse,
    Ellers skal man bare tænke: skik’ en dejlig dag det er idag, våbobobob

  • Men altså, en semla fra Juno koster jo også i omegnen af 45 kroner… Hvis det bringer glæde 🤷🏼‍♀️ Med lidt god vilje kan en pakke timtams holde lidt længere end en semla trods alt.

    PS Er jeg den eneste, der er ved at gå amok over alle de personer der siger og skrive “selma”?! ARGH!!

    • Det er den bedste pointe, du kunne komme med! For du har selvfølgelig ret. Det handler udelukkende om, at jeg sammenligner med originalprisen.

  • Kender det med håret! Havde en uge med eksamen i starten af januar, og når der først er gået 3 dage uden at redde håret fordi det bare kom op i en knold, så kan der nemt gå 2 dage mere – men når man så skal redde det, fortryder man 😅

  • Nr. 8 – den er jeg så meget med på.
    Og hvad sker der i øvrigt for, at man kun kan få fastelavnsboller med nougat og creme, hvis man vil have dem med flødeskum? Det vil jeg ikke, jeg vil gerne have en gammeldags fastelavnsbolle, men med creme og nougat 😉

  • Jeg bliver også lidt irriteret, hver gang jeg får en ny, træls sang på hjernen. Men samtidig er det faktisk lidt rart med afveksling – de sidste 10 år +/- har jeg mere eller mindre fast haft “I want it that way” på hjernen, og selvom jeg godt nok var BSB-fan i mine teenageår er det jo ikke ligefrem stor kunst, og teksten er det rene vrøvl 😀
    Jeg kan gå og tænke på noget helt andet, og så *pling* kører det løs med “You are, you are, you are, you are … Don’t wanna hear you say …”

    • Oh shit! Altså, det er jo en klassiker, men alle sange er jo røvirriterende, når man har hørt dem nok gange! 😀

  • Har lige været igennem en lang periode med håret oppe. Havde en forstuvet skulder så kunne ikke vaske det. Krøller filtre bare voldsomt når det er oppe. Måtte få min søster til at rede igennem efter næsten 3 uger oppe. Lad mig sige at jeg er lykkeligt for jeg ikke er blevet skaldet, men av for helved.

  • Jeg havde fritidsjob i den lokale bagerbutik fra jeg var 14 til jeg var 21, og i “min” bager havde vi hvert år +20 forskellige slags fastelavnsboller til salg, hver med deres unikke pyntekombo i form af farvet glasur og en form for krymmel. Selvfølgelig de klassiske kombinationer men også med smag af kaffe, æble/kanel, div. mousser, frugtkompotter, flødeskum + div. osv. Den absolut bedste var (efter min mening) dén med chokolademousse 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.