Projekt Voksenbolig – Før/efter #7

Also known as dengang jeg efter ni fucking år som blogger alligevel formåede at glemme at tage et før-billede, så I er nødt til at nøjes med nogle træls screenshots fra min story, og det beklager jeg meget, jeg er et utjekket menneske.

Efter megen mølen er stuens nok sidste store projekt endelig færdigt. Det var mest en mental blokade, fordi jeg vidste, jeg ville skulle nedgradere pladsmæssigt, og jeg vidste, det ville betyde, der skulle sorteres i bøger, så derfor udskød jeg det i bund og grund så lang tid, jeg overhovedet kunne komme af sted med det. Og fordi der ikke bor andre end mig i den her lejlighed, og jeg derfor er den eneste, der træffer beslutninger, var det jævnt lang tid.

Det er ikke, fordi den gamle reol var grim-grim, synes jeg. Altså, hvis man kigger objektivt på den. Den er vel sådan set meget neutral. Det er mere det, at den er en af IKEAS greatest hits, så dels er den meget genkendelig (og kan godt give lidt lige-flyttet-hjemmefra-associationer), og dels er den meget stor og kluntet i en ikke så stor stue. Jeg valgte den ikke engang selv, den fulgte med lejligheden, da jeg købte den, og dengang havde jeg slet ikke møbler nok, så jeg tog lykkeligt imod.

Jeg tror, vi endte med, der gik tre år. Tre år fra jeg købte de nye reoler, til de rent faktisk kom op. Det må næsten være en slags rekord. De er i øvrigt fra IKEA x Hay-kollektionen, men skal jo så nok findes på DBA, hvis man vil have fingre i dem på nuværende tidspunkt. Ahem.

Da det kom til stykket var bogsorteringen faktisk ikke helt så slemt, som jeg havde frygtet. Først fandt jeg ud af, at de nye reoler var brede nok til, at der kunne være bøger i to rækker, og derefter var der overraskende mange bøger, jeg var okay med at give videre. Jeg havde også flere dobbelt-eksemplarer (og en enkelt trippelt; Bram Stokers Dracula) og bøger, jeg simpelthen er vokset fra med tiden. Enkelte gjorde dog stadig naller trods mit bedste forsøg på at Marie Kondo’e the shit ud af dem, men til sidst lykkedes det mig altså at fylde to store bæreposer, som jeg ved lejlighed har planlagt at donere til Læs for livet.

Overordnet set er jeg meget glad for det endelige resultat. Det giver væsentligt mere luft til rummet og ser ikke så rodet ud. Egentlig havde jeg ikke tænkt at skulle genbruge de grønne kasser, men jeg mangler simpelthen opbevaringsplads, så jeg var nødt til det, og jeg synes faktisk, det er overraskende pænt. Jeg løb dog ret hurtigt ind i det problem, at de nye reoler ikke er udstyret med sider, så bøgerne har ikke noget at læne sig op ad, så de ikke vælter. (Og det gør de! Jeg prøvede!) Min løsning endte med at være at lade dem læne sig op ad andre bøger, Beethoven og mit lyserøde porcelænsæble, der endelig har fået en udstillingsplads, men jeg overvejer meget at investere i nogle usynlige bogstøtter, så pyntegenstandene kan stå lidt mere frit. Nu må vi se.

Næste oplagte skridt i Projekt Voksenbolig er enten at få fikset de disintegrerende vægge i mit soveværelse eller få mig et spritnyt køkken, og det kommer helt ærligt til at tage noget tid at kunne overskue bare at skulle tænke på at gå i gang med noget så omfangsrigt, så måske finder jeg på nogle småprojektet inden da. I mellemtiden vil jeg læne mig tilbage og nyde synet af mine nye reoler.

Kommentarer (42)

Der er lukket for kommentarer.