Og på den måde minder jeg nok lidt om om Alfons Åbergs far…

Annonce for Sanzi Beauty.

Apropos det nye ikon, der er John Dillermand, kunne vi vel passende bringe Alfons Åberg på banen igen. Kæft, det er et dumt navn. Altså, jeg må selvfølgelig antage, at navnet var ganske uskyldigt, da Gunilla Bergström fandt på det engang i 70’erne, men tidens tand har ikke just været god mod Alfons. Stakkels Alfons.

Selvom jeg må erkende ikke at kunne huske særlig mange af de bøger i detaljer, så er der en, hvor Alfons skal lære lidt om tålmodighed og ansvar. Hans far bliver ved med at sige “hver ting til sin tid” og “alt på sin rette plads”. Af en eller anden grund husker jeg tydeligt lige netop de to udtryk fra lige netop den bog. Bevares, da jeg blev ældre gik det op for mig, at det nok ikke var Alfons Åbergs far, der fandt på dem (den sidste er vist sågar H.C. Andersen), men hver eneste gang jeg hører en af de sætninger, er det Bertil Åberg, jeg tænker på.

Hvis vi er ærlige, må jeg jo nok erkende, at jeg er mere en Alfons end en Bertil. Forstået på den måde, at jeg ikke er super struktureret eller organiseret og heller ikke går voldsomt meget op i den slags. Men der er områder, hvor jeg er meget optaget af, at tingene skal foregå på en bestemt måde. Nogle områder er nemme. Som fx at det ikke bare skal være franske kartofler til julemaden, det skal være Taffel chips. Andre er mere omstændige. Tag fx risjttaffel (som jeg i øvrigt først sidste år fandt ud af ikke bare hedder ristaffel). En klassiker i mit barndomshjem, som jeg stadig den dag i dag er kæmpe fan af. Kød i karrysovs over ris og så med en bunke forskellige toppings i små skåle, som man hælder ovenpå. Bizarre toppings, faktisk, hvis det ikke er en ret, man er vant til. Virkelig bizarre. Banan og dåseananas og agurk og ristet kokos? But why? Men ikke desto mindre er det sådan, det skal være, og det skal være præcis de toppings, det altid har været. Og de skal på i den rigtige rækkefølge, som (selvfølgelig) er efter størrelse. De største først, de mindste sidst. Jeg kan ikke forklare, hvorfor det skal være sådan, det skal det bare.

Jeg er på samme måde med min hudplejerutine. Om morgenen er den ret simpel med bare en let rens, måske en hurtigt-absorberende serum og en ansigtscreme, men om aftenen skal der tungere skyts til værks. Første omgang foregår i badeværelset sammen med tandbørstning, runde to finder sted i mit soveværelse og bliver altid akkompagneret af en Youtube-video med underholdning af nogenlunde tvivlsom kvalitet.

Og igen er rækkefølgen alfa og omega. Der vil sikkert være mennesker, der mener, at den er forkert, ligesom der vil være mennesker, der mener, at dåseananas på ingen måde hører til i en rijstaffel, men hver ting til sin tid og alt på sin rette plads, og jeg er underligt stædig på det punkt.

Jeg har mange forskellige produkter i min hudplejerutine, men eftersom indlægget her er lavet i samarbejde med Sanzi Beauty, vil fokus i dag især være på, hvordan jeg bruger deres produkter. Jeg testede dem sidste år, var rigtig glad for resultatet og indgik derfor et samarbejde med dem. Deres hudplejeserie har været fast inkorporeret i mit sortiment siden.

Alle deres produkter er i øvrigt veganske og hverken tilsat parfume eller parabener.

Sanzi har været så søde at lave en rabatkode til mig (eller jer, vel teknisk set), så brug koden “Miriam15” for 15% på hele udvalget – og ja, det gælder også deres meget populære vippeserum og brynserum!

Nedenfor følger så min faste aftenrutine, step for step. Hudpleje er noget, jeg først for alvor begyndte at interessere mig for inden for de sidste fem-ish år, og det kan virkelig være en jungle, så den her går også ud til de af jer, der har givet udtryk for gerne at ville i gang med at dyrke jeres hud lidt mere og derfor har efterspurgt, hvad jeg gør sådan helt lavpraktisk.

Step 1: Rens. Til let rens bruger jeg som regel en micellar water, men den grundigere rens er vigtig, især hvis man har haft makeup på og været ude i verden. Rens gør huden ren og klar til at tage ordentligt imod de produkter, der følger, så de har mulighed for at virke optimalt. Jeg har flere af den type renseprodukter, men rækker faktisk som regel ud efter Sanzis Soft Cleansing Foam. Den er mild og effektiv, nem at dosere og drøj i brug, fordi det er en skum, der er nem at fordele.

Step to: Trinnet efter rens varierer. Her bruger jeg fx toner, tonic, syre eller olie, afhængig af hvad jeg mener, min hud lige mangler. Normalt tilhører min hud fx “normal”-kategorien, men om vinteren er den begyndt at blive tør, og jeg kommer til at skalle – især i t-zonen. Til det formål er en god olie guld værd. Sanzis Deluxe Facial Oil er et relativt nyt produkt fra dem, som jeg har forsøgt mig med det sidste stykke tid, og jeg er meget glad for effekten, men i særdeleshed også, at den fedter meget lidt sammenlignet med mange andre olier, og at den trænger hurtigt ind. Jeg bruger kun et par dråber, og det er mere end rigeligt. Er det ikke en oliedag, er Gentle Face Tonic det nemmeste af det nemme, fordi den er på spray. Den fugter og beroliger huden og er igen med til at gøre klar til de næste to trin, som er der, jeg rykker ind i soveværelset, hvor mit natbord efterhånden er blevet overtaget af hudplejeprodukter.

Step tre: Serum. Jeg bruger to-tre forskellige serummer hver aften og stræber efter regelmæssigt at komme godt omkring hele samlingen. Jeg har serummer til stort set ethvert formål: Anti-aging, fugtende, glødgivende, opstrammende, pore-minimerende, etc. Kombinationen er vigtig, fordi tre serummer, der alle er fede i konsistensen simpelthen ikke har tid nok til at trænge ind, så der skal altid en eller to til, der er lette og hurtigt absorberende. Generelt foretrækker jeg klart dem, der trænger hurtigt ind i huden. Sanzis Anti-Aging Lifting Serum er helt tyndflydende og derfor sindssygt nem at arbejde med. Jeg er stadig lige så glad for den, som jeg var efter at have testet den første gang, hvor jeg oplevede en meget mere ensartet hud (jeg døjer især en del med stressknopper) og et boost af glød.

Step fire: Creme. Min hud er – som I på nuværende tidspunkt måske har deduceret – generelt ret lang tid om at optage produkter, så her igen er konsistensen vigtig for mig. Jeg har det bare bedre med cremer, der ikke fedter rundt på hudens overflade en halv evighed. Jeg bruger som regel Sanzis Anti-Aging Creme sammen med serummen ovenfor, for de er bare et godt makkerpar. Anti-aging-delen er nice, og den sætter jeg pris på i takt med, at jeg – og dermed også min hud – bliver ældre, men her-og-nu-effekten med dens ensartethed og glød er især det, der fik mig hooked.

Bobler: Ansigtsmasker. Jeg ejer et fuckton af masker, jeg fucking elsker masker. Men jeg kan ikke plotte dem ind på et bestemt step, for jeg bruger dem forskelligt, alt efter hvad de er for nogle. De “almindelige”, der skal på 10-20 minutter og vaskes af igen, bruger jeg som regel tidligere på aftenen (efter rens, men før alt det andet). Dem, der er hurtigt absorberende og ikke skal vaskes af, er en del af step to. Dem, der ikke skal vaskes af, men virker over natten, bliver et helt femte step efter creme. Sanzis Moisturizing Face Mask kan bruges i to af de tre kategorier. Man kan enten påføre den og vaske den af igen efter noget tid, eller man kan vælge at have den på natten over. Jeg gør som regel det sidste. Den er en fugtbombe af dimensioner, en af de bedste, jeg har prøvet på det område. Når jeg skal sove med den, påfører jeg bare et tyndt lag (og giver også som regel mine knastørre albuer en lille klat), og så får den lov til at virke hele natten. Der er ikke noget, der skal vaskes af dagen efter, men effekten af at have fået lov til at arbejde så længe er tydelig.

Nå, men det blev en smøre af de længere. Giv et pip, hvis du nåede hele vejen til bunden! 😀 Jeg håber, der er nogen, der kan få glæde af den detaljerede gennemgang, også selvom I skulle gøre det på en helt anden måde. Måske er vi alle en smule ligesom Alfons’ far på det område.

Kommentarer (32)

  • Åh, jeg er altså mest en Alfons med hudpleje! Jeg er utålmodig, gider ikke at sætte mig ind i det og gøre det hver dag. Kunne være jeg skulle lytte lidt til Bertil…

    • Som en der var en kæmpe Alfons (no pun intented) det meste af sit liv, så kan jeg altså kun anbefale det! Jeg startede med små skridt, og så blev jeg bidt af skidtet, og det er altså rart ikke at være storforbruger af concealer mere!

      • Altså, fordi du ikke skal dække stressknopper og lignende længere? Eller fordi hudpleje på magisk vis kan få mine mørke rande under øjnene til at gå væk? 😱

        • Stressknopper, bumser, rødme, you name it. Mørke rande generer mig ikke, så det har jeg aldrig undersøgt, om der findes hudpleje rettet imod. 🙂

    • Jeg er så glad for, du rent faktisk skrev ordet ‘pip’, det håbede jeg sådan, der var nogen, der ville! 😀 Og hvor er jeg glad for, du kan bruge det!

  • Pop, pip jeg elsker Alfons Åberg. Og du mindede mig lige om at jeg skal hygge mig med en maske inden sengetid i aften.

  • TAK!! 🙏🙏
    Det var lige hvad jeg havde brug for!
    Nu skal jeg så bare se om jeg har rygrad nok til at efterleve det🙈

    • Baby steps! Jeg startede med bare en maske en sjælden gang imellem og en creme. Så tog det fat, og nu elsker jeg det!

  • Altså dansk ristaffel er 😍 og ja det SKAL være præcist som beskrevet, men når vi må rejse igen, så skal du klart en tur til Amsterdam og sejle på kanaler, spise sødt, besøge museer og ikke mindst spise traditionelt indonesisk ristaffel, hvor det ikke er een kødret og een slags ris og så toppings, men myriader af forskellige kød og riseetter. Altså du må også gerne rejse til Bali eller Java, jeg tror bare Amsterdam er mere dig 😘

    Ps selvfølgelig hører der Taffelchips til julemaden og det SKAL være taffel, et år købte familien Laus på tilbud, julen var ØDELAGT!

    • Jeg har aldrig været i Amsterdam faktisk (eller Bali for den sags skyld), men det traditionelle lyder vildt nok som koncept!

  • Jeg går ikke rigtigt op i hudpleje, men Miriam det der er den fedeste intro jeg længe har læst. Altså hvordan formår du at går fra Dillermand til Alfons, til far Bertil, til ristaffel og så til hudpleje. I love it!

    • Hahaha, af hjertet tak! Jeg er faktisk også en lille smule stolt af den lidt mærkværdig røde tråd! 😀

  • Jeg vil da også gerne give et pip. Har en rutine. Den er bestemt ikke så udbygget som din. Og vil egentlig gerne have en anti age serum ind til at gøre det sidste for min hud. Men er ikke kommet i mål endnu. Måske den skulle være denne.

    • Serummer er seriøst undervurderede. De arbejder mere intenst med specifikke områder/formål end creme gør, så man har virkelig mulighed for at rette fokus der, hvor man føler, man har mest brug for det.

  • Jeg brugte først ca. 6 min på at forsøge at udtale “risjttaffel”, før jeg så opdagede (tak, google), at du har stavet det forkert første gang. Anden gang er den rigtig nok; rijstaffel. Herefter brugte jeg 3 min på at være mindfucked over, at det ikke hedder ristaffel. Man lærer noget nyt hver dag 😀
    Elsker i øvrigt disse indlæg. Det er først langt nede, man opdager, at det er ‘reklame’ (set bort fra den obligatoriske ‘annoncemarkering i toppen)), og så bliver man slet ikke ærgerlig, for det har jo tydeligvis været et fedt indlæg uanset. Hvis jeg var producent, ville jeg elske at samarbejde med sådan en som dig.

    • Haha, så er den også svær! 😀 Jeg er glad for, du kunne lide indlægget. Der ligger faktisk ofte mere tid i den her type indlæg (også når de ikke er alenlange!), netop fordi jeg ønsker, at det er noget, folk har lyst til at læse, selvom mange bliver skræmt væk, så snart der står ‘reklame’. 🙂

  • Pip, i en alder af snart 36 er jeg begyndt at bruge en “natcreme”. Jeg har længe haft en ønske om en slags rutine, men er virkelig dårlig til den slags, jeg har erhvervet mig et utal af cremer, serummer, masker osv, men har lidt svært ved rutine delen. Det kan være jeg skal tage udgangspunkt i din rutine for ligesom at have en slags plan at starte på 🙂

    • Jeg gjorde det, at jeg koblede nye trin på gamle rutiner. Fx at rense, når jeg alligevel var ude at børste tænder. Det fungerede faktisk rigtig fint. Nu tænker jeg slet ikke aktivt over, at det er noget, jeg skal gøre længere. 🙂

  • WHAT?! Hedder Alfons Åbergs far Bertil?! Hvor har du dén mindbloswing info fra?

    For nogle år siden havde jeg en ligeså mind-blowing, Alfons’ far- relateret oplevelse, da jeg blev opmærksom på at Alfons Åbergs far i én af bøgerne bliver introduceret med alder. 34 år. Jeg var ikke mange år fra selv at fylde 34, da jeg lærte hans alder, og havde liiiiidt svært ved at spejle mig i at den der vilde stil med brun-i-brun, strikvest, pibe og sutsko vurderedes alderssvarende for én på næsten-min-alder.

    • Jeg googlede det såmænd! 😀 Jeg vil dog sige, at brun-i-brun, strikvest og pibe var kæmpe trendy i 70’erne, hvor Alfons jo er skabt, så måske er Bertil ikke helt galt på den!

  • Hej Miriam! Tak for et mega brugbart indlæg. Jeg vil gerne investere i enten olien, ansigtsmasken eller ansigts-serummen, men økonomien rækker dog kun til én af dem 😂 Så jeg ville høre om der var en af produkterne, du synes er lige dét bedre end de andre?

    Jeg bruger i forvejen en anti-age rens fra Murad, niacinamide og hydraulic acid fra the ordinary og en dagcreme fra REN (sidstnævnte er jeg dog ikke så vild med, men den skal jo bruges). Jeg døjer især med tør hud på kinderne, fedtet hud i panden og en ujævn hudtone. Ud fra hvad du skriver ser det jo ud som om jeg kunne have godt af alle de produkter, du nævner, men hvis nu der var ét af dem, du bare synes skiller sig særligt ud, ville det lette min beslutningsproces 😀
    På forhånd tak!

    • Åh, fuckeluck. Jeg har overvejet mit svar meget nøje, og jeg tror, det kommer an på, hvad du synes, du mangler mest. Både olie og maske er med tydeligt og ret intenst fugtfokus, mens serummen spænder lidt bredere. Personligt ville jeg gå med serum, fordi jeg virkelig elsker serummer, og jeg vil mene, den her er et godt supplement til de to, du nævner. Jeg bruger også selv både Niacinamid og Hyaluronsyre, og jeg har virkelig været glad for Sanzis serum til mere ensartet hud.

Der er lukket for kommentarer.