1. Kender I det, når man endelig finder den anden halvdel af det strømpepar, som man kun har haft én af i hundrede år? Og man er så glad, fordi det er nogle af ens yndlingsstrømper? Og så kommer man i tanke om, at man for to uger siden opgav håbet om nogensinde at finde strømpe nummer to og derfor smed strømpe nummer et ud. RIP.
2. Jeg drikker altid vand af en flaske, også herhjemme.
Modeindustriens problem er, at det alle dage har været en branche, hvor der var en naturlig begrænsning for nye opfindelser. Altså, misforstå mig ikke, selvfølgelig kan man altid designe et nyt print eller en striktrøje, hvor ærmerne sidder et par millimeter anderledes end nogen strik før den nogensinde har haft dem, men de store ting er ligesom taget, ikke? Der er aldrig nogen, der
Skulle man have lyst til at bidrage med en hemmelighed eller to til næste uges indlæg (and please do!) foregår det 100% anonymt i formularen, der kan findes lige her. 🙂
Foto: Emily Spiro.
Det er efterhånden ikke en hemmelighed, at jeg lever af reklame. Det være sig mestendels virksomheder, der betaler mig for at vise jer ting, som de så håber, I vil smide nogle penge efter. Det siger måske også sig selv, at der findes virkelig mange monsterblærede samarbejdspartnere derude, flere af hvilke jeg ville give min højre arm og en bid af den venstre for at
Læs eller genlæs også første og anden omgang ekskæreste-historier. Har man enkelt eller to at indsende selv til næste uges indlæg, så kan det gøres fuldstændig anonymt lige her. 😀
1. Jeg trives egentlig okay i lockdown pt. Mit primære issue er, at når man er hjemme hele tiden, og ens naboer er hjemme hele tiden, og væggene ikke er de tykkeste i verden, så vil man uundgåeligt med jævne mellemrum høre nogen have sex.
2. Tre dage. I tre dage har jeg nu haft “Jeg er så glad for min cykel” på hjernen. Det er lige før, jeg efterhånden synes, den er værre
Da jeg gik på juleferie, var jeg presset til op over begge ører. (Det kan man vist ikke sige rent billedsprogmæssigt, men I forstår nok). Jeg kunne simpelthen mærke, at jeg var lige på grænsen til at knække. Hele tiden. Der var mange ting i det, men de fleste havde tilknytninger til Corona og alle dets gerninger og al dets væsen. Blandt andet havde jeg gået og båret rundt på en
Egne hemmeligheder kan som altid indsendes 100% anonymt lige her.
Foto: Emily Spiro
Annonce for Mofibo
Pessimister har lidt et skidt ry. Det er mere trendy at være optimist, og jeg forstår det godt, jeg er bare ikke sådan vanvittigt god til det, selvom jeg stadig går og øver mig lidt. Det falder mig ikke så naturligt at håbe på det bedste, som det gør at være forberedt på det værste. Og som jeg engang har set det beskrevet omkring pessimister: Enten
Første runde historier kan læses lige her, og har man lyst til at bidrage med en historie eller to selv, kan det gøres her. 😀