Tryghed og sovs og andre gode sager

De der “året der gik”-programmer i år, ikke? De bliver jo fire timer lange. Der er sket så meget, at vi nærmest har glemt de første måneders fucked-up-hed. Hvordan der var ild i hele Australien, og den der periode, hvor vi (måske især internettet) frygtede, at tredje verdenskrig var lige på trapperne efter amerikanernes luftangreb på Irak.

Jeg glæder mig til jul. Jeg kan mægtig godt lidt jul, så jeg glæder mig altid til jul, men i år har jeg virkelig brug for den. For roen og traditionerne og nærværet. Velkendthed og tryghed. Jeg behøver næppe uddybe hvorfor. Jovist, nogle af tingene bliver selvfølgelig ikke helt, som de plejer. Julefrokosterne er mestendels sløjfet, og min mormors fødselsdag d. 29., der hvert eneste år har været grundlag for en solid gang familie-tam-tam, er nok også tvivlsom. Men når jeg tager kuffert og Herbert og gaver under armen og sætter kurs mod Jylland, så er der alligevel lutter gode ting i vente.

Min mor laver troligt verdens måske største portion vaniljekranse. Det er en af de småkager, som bare ikke kan masseproduceres med et autentisk resultat, men min mors er som regel skyld i, at fænomenet morgenmadsdessert bliver en ting. No regrets.

Jeg skal fælde juletræ med min far. Mine forældre tilhører den undervurderede målgruppe, der er med til at holde fysiske aviser i live, og min mor klipper løbende annoncer for juletræssteder ud, hvorefter vi vælger en og sætter kurs den vej. Da jeg var barn fór vi som regel vild på vejen og endte med at holde ind ved en anden random juletræsplantage, vi faldt over, mens vi ledte efter den egentlige destination. Det sker ikke så meget efter genialteten, der er en GPS, men jeg har stadig optur over at rende rundt på en mudret mark og lede efter det helt perfekte træ.

Julesalmer. Åh, så mange julesalmer. Har I lagt mærke til, at ting, man lærte som barn, sidder meget bedre fast på rygraden end ting, man har lært som voksen? Jeg kan faretruende mange julesalmer udenad, og hvert år er jeg lige begejstret over at konstatere, at de ligger derinde endnu, bagerst i hovedet, klar til at komme til deres ret. Jeg skal i øvrigt altid kæmpe lidt for ikke a tude under “En rose så jeg skyde”.

Jeg glæder mig til sovs. Rigtig gammeldaws sovs i rigelige mængder og så tyk, at den kan “stavles”, som det hedder sig på godt jysk. (Det være sig altså “stables”, hvis der er nogen, for hvem dialekter mere lyder som et fremmedsprog).

Og så er der selvfølgelig gaverne. Jeg har alle dage syntes, at gaver er et fabelagtigt fænomen, men med tiden er glæden ved at modtage blevet overhalet noget så eftertrykkeligt af glæden ved at give. Jeg stræber altid efter i hvert fald én lille bonusgave per person, som ikke står på ønskesedlen. Det kan være lidt et sats at afvige fra de sikre vindere, men modtagerens ansigtsudtryk, når man rammer plet, er seriøst crack for sjælen. I år er jeg fx på jagt efter en flaske Hidden Valley Ranch Dressing til min nevø, fordi han (ligesom sin moster i sin tid) har opdaget, at der er en grund til, at amerikanerne putter det på alt. Han forelskede sig hovedkulds på vores roadtrip sidste år, men jeg tror ikke, han har fået det siden.

Som sagt. Lutter gode sager. Og mens vi venter, er der heldigvis Cloettas skumjulemænd og B-julefilm galore på Netflix.

Kommentarer (10)

  • Er med dig hele vejen – er i skrivende stund ved st julepynte hytten sammen med de tre krapyler og tinka kører No stop på højtaleren. Det er skønt.

    • Jeg havde pyntet allerede, hvis det ikke indebar en tur på loftet. Men jeg holder nok ikke meget længere! 😀

  • Det hedder også stavles på syd-øst Sjælland hvor jeg kommer fra ? Det er et godt ord – ligesom ro’beder (rødbeder) og ba’jet (når noget er klistret) ?

  • Det der, det kunne jeg have skrevet. Okay, har ikke en mor, der overproducerer vanillekranse, eller andre småkager eller julebag længere og det er kun min mand, der er med ude i mudderet og lede efter det helt perfekte juletræ – men ellers er det skrevet, som var jeg forfatteren.

    Og mon ikke de fleste i år har ekstra behov for at jule, omend visse traditioner må udeblive? Bare tanken om, at noget i det mindste kan blive nogenlunde, som det plejer, er ret rart at have! ♥

  • Dejligt med lidt julestemning fra dig. Jeg har altid svært ved at finde den frem, fordi jeg ikke har alle de gode minder du har. Jeg håber din glæde smitter lidt af på mig. ??

  • Hvad smager den dressing af ?! Nu er jeg nysgerrig. Elsker snask: dressing, mayo, smeltet ost… osv…er jeg gået glip af en god dressing? Fortæl fortæl ??

    • Det er ikke en bestemt smag, så det er svært at forklare. Lidt ligesom hvis nogen bad dig forklare smagen af cola. Det tætteste, vi har på den, er creme fraiche dressing, men det er en meget “fyldigere” smag. 🙂

Der er lukket for kommentarer.