Et lille indblik i min dating-historik

Tilbage i maj skrev jeg et indlæg, hvor jeg fortalte, at dating i 30’erne altså ikke er som taget ud af Sex & the City. Og det er det bestemt heller ikke. Jeg har ofte laaaaaange pauser, hvor jeg slet ikke orker at overveje tanken om at skulle på en date, fordi man starter helt fra bunden, hver gang en potentiel flirt går død, uanset hvor langt i processen man er nået, og man kan hurtigt blive en lille smule opgivende omkring hele situationen.

Men traume + tid er som bekendt = humor, og hvis man har været igennem datingmøllen en gang eller to på et tidspunkt i løbet af det sidste årti, så har man nok også et par historier at fortælle, der, hvis ikke i øjeblikket så i hvert fald med tiden, er blevet en god anekdote. Her er et par af mine:

– Der var ham, der lagde ud med at fortælle, at han før i tiden havde arbejdet med mange verdensstjerner og helt ærligt ikke forstod hele hurlumhejet med det. De var jo bare helt almindelige mennesker. Som alle os andre. Han brugte derefter resten af vores date på at namedroppe alle fra Brad Pitt til Beyoncé.

– Der var ham, der mente, det ville være en god karrierestrategi for mig at blive camgirl. Fordi kæmpebryster. Dem er der et marked for. Og det ville være så nemt for mig bare at sidde derhjemme med bar overkrop og se pengene vælte ind. Mind you, det her blev sagt på første date, fordi han tilsyneladende intet upassende kunne se i det. Der blev ikke en anden date.

– Der var ham, der skrev en meget pæn afvisning til mig, fordi han havde mødt en anden kvinde, han hellere ville fokusere på, hvilket selvfølgelig havde været a-okay, hvis han ikke også lige fik tilføjet, at de skulle flytte sammen dagen efter. Jeg var så forvirret. Enten var han en stor, fed løgner, eller også tænkte han vitterligt, det var en god idé at flytte sammen med en kvinde, han havde kendt en uge. Hvert scenario har sit helt eget røde flag.

– Der var ham, der påstod, han talte flydende tysk. Til de uindviede har jeg en BA i tysk, så jeg tænkte, det ville være en fremragende anledning til at få luftet det lidt og stillede ham et helt standard spørgsmål. Han forstod ikke, hvad jeg sagde.

– Der var ham, der så det som et personligt angreb, at jeg gerne ville være lidt forsigtig. Jeg havde lidt tid forinden haft en af de der dating-oplevelser, hvor manden viste sig at være en helt anden, end han udgav sig for, og det fik rusket lidt op i mine gamle traumer med at være involveret med en psykopat. Jeg fortalte derfor, at jeg gerne ville gå langsomt frem, fordi jeg var nervøs, hvilket han tolkede som værende mig, der påstod, at han også ville være psykisk voldelig, og det endte ironisk nok med, at han nedgjorde og voldsvinede mig til for at tænke sådan om ham. Yay for nedtursmænd, der afslører sig selv!

– Der var ham, der var kendis og også et godt stykke oppe på ranglisten, men han havde aldrig tid til mig, så jeg lukkede den ned i al venskabelighed, hvorefter jeg fandt ud af, at han knaldede vitterligt hele København og nok også det halve af Fyn.

– Der var ham, der forsøgte at catfishe mig med billeder af Alexander Skarsgård. Faste læsere vil vide, at jeg har fremtidsplaner om at blive gift med Alexander, så jeg kan godt genkende hans billede, når jeg ser det på en Tinder-profil. Jeg forstår det helt ærligt ikke. Hvis man partout skal catfishe, så vælg da en person, store dele af verden ikke kan genkende!

– Der var ham, der sendte mig en lydfil af sig selv onanere. Den behøver vist ikke yderligere forklaring.

…Såeh, hvis nogen skal bruge historier til en tv-serie om dating i 30’erne i København, så ringer I bare! 😀

Kommentarer (37)

  • “Såeh, hvis nogen skal bruge historier til en tv-serie om dating i 30’erne i København, så ringer I bare!”

    Det er jo Nynne 2.O 😀

  • Hold k…, nogle sølle narrøve rent personlighedsmæssigt. Hvis man skal straffe en mand for dårlig opførsel (vel at mærke én, man har været intim med), så kan man skabe lidt panik ved at bilde ham ind, at man desværre har fået klamydia. Han skal være meget uansvarlig, hvis han ikke kigger forbi lægen. Der så stikker en vatpind op i hans kæreste organ.

    • Vi har haft en et emne, der minder meget om allerede, så det er måske lige tæt nok op ad det. 😀

      • Hvad hvis man byggede videre på den idé med “Jeg ghostede x fordi -“. Jeg tænker ghosting er en ting, der virkelig deler vandene så det kunne være lidt spændende at finde ud af, om det er noget bestemt der får folk til det?

        • Jeg er ikke sikker på, der ville være nok historier der? Vi har haft en med grunde til, at folk dumpede en anden, jeg tror måske, de er lidt for tæt i emnet.

  • Åh jeg er flad af grin. Det er så tragikomisk ?

    Jeg havde engang en (dårlig) date, der endte med at vare i 24 timer. Vi var hos mig, og jeg kunne ikke få mig til at smide ham ud ?‍♀️

    Der var også ham, der havde brugt meget tid på at skrive, hvor galant og respektfuld han var overfor kvinder…. hvorefter han brugte hele daten på at snakke til mine bryster…. ??

    • Hahaha, oh shit, jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort i den situation! Jeg kan heller ikke finde ud af at smide folk ud!

  • Fyr nr 3: Alternativt havde han set hende han skulle flytte sammen med SAMTIDIG med han så dig (og muligvis andre).
    Endnu et red flag ?

    Jeg datede engang en fyr, som arbejdede som bartender. Han fortalte mange og lange historier om sine tidligere udsendelser til Afghanistan. Da vi havde set hinanden i nogle uger kom han pludselig og fortalte, at han skulle udsendes igen. Den næste dag. ??
    Mærkeligt nok så jeg ham bag baren på sit arbejde en måned senere. Kort udsendelse må man sige….

    • Yes, det var det, jeg mente med, at han var en løgner. Jeg tænker næsten, det må være der, sandheden lå. Lyvende folk er træls – også bartendere!

  • Kære Miriam.

    Nu håber jeg, jeg kan formulere det, uden du føler at det bliver et spørgsmål om fokus på vægt og udseende. Allerede en dårlig formuleret start.

    Men, jeg skriver fordi, jeg selv tabte mig virkelig meget, da jeg havde livskrise og blev skilt osv. og jeg blev SÅ træt af, at folk komplimenterede, hvor godt jeg så ud, fordi vægttab er forbundet med noget ønskværdigt eller positivt.

    Og, jeg mener jeg kan se, at du også har tabt dig meget. Og, jeg er egentlig bare nysgerrig på, at høre dine tanker om, om du også oplever det sådan? For jeg har aldrig rigtig mødt andre end mig selv, der havde det på den måde. Og når jeg siger det højt, så bliver folk totalt overraskede. At det på en måde er grænseoverskridende at folk kommenterer på det. At selvom man måske godt kan lide det nye hylster, så er baggrunden for det svært at blive konfronteret med. Selvom jeg jo så også gør det nu og slet ikke ved, hvad dit kommer af. Jeg mener bare at have hørt dig sige i en story, at det ikke er sket sundt.
    Jeg håber alligevel, du forstår min kommentar.

    Og så vil jeg slutte med at sige, at du ser vidunderlig ud, når du smiler med øjnene som du gør på billedet her.

    • Billedet her er fra en lidt spøjs vinkel, der får det til at se mere ekstremt ud, end det egentlig er, men jo, jeg har tabt mig, og jeg er helt på samme hold som dig. I det hele taget synes jeg jo bare, vi skal holde op med at synes, det er okay at kommentere på, når nogen har ændret deres vægt – med mindre vi ved specifikt, at de er okay med det. Jeg skrev lidt om det i det her opslag på Instagram: https://www.instagram.com/p/CD1ntsahKxq/

  • Kære Miriam

    Det er skræmmende at høre om de dating erfaringer, når mand (mest kvinde vil jeg tro) leder efter et seriøst forhold eller en partner, som er reelt og normalt tænkende. Der er virkelig mange creeps på de dating apps, i hvert fald hvis man sammenholder det med alle de kvinders grusomme eller uheldige historier fra de steder.Jeg kan kun se, at man kan finde en værdig partner, hvis man mødes på arbejdet, til en fest med fælles venner, sport eller lignende.

    • Så vidt jeg ved, har mænd også skræmmeoplevelser, så jeg tror (heldigvis?) ikke, det er specifikt for kvinder. Men fordi man møder relativt fremmede, vil der nok altid være nogle lidt alternative oplevelser. Jeg kender dog heldigvis et hav af mennesker, der er i gode forhold, som er opstået på baggrund af online dating, så det er langt fra umuligt! 🙂

  • Holy molly…. så forstår jeg sgi godt du eller andre med tilsvarende historier ikke magter at date, det er jo vanvittigt… christ altså!!!

    Apropo bemærkningerne om kattedamer, hvorfor er vi “en ting” sammenlignet med hundemennesker? I dont get it! Er selv crazy kattedame i manges øjne. Jeg har 7 af de pelsede bæster (nej, det er ikke inkl manden). Du kan ligefrem se folk tænke “OMG” hvis de spørger til antallet, tit efterfølger jeg det med “jeg opdrætter dem”, så er det lidt mere OK at have SÅ mange. Hvorfor? Ofte har jeg også fået spørgsmålet “har du så også en mand?” JA, og han kom FØR kattene! … og nu giver du mig en meget våd avis og bøjer dig forover mens jeg spanker dig, hårdt og længe. Hvordan kan man finde på at spørge om sådan noget? Ih, hvor er jeg træt af det. Men jeg er bare parodien på en cliche: er forskerkvindemenneske med nørdet tilgang til alt, har stort hår og mange katte, jeg afviger bare på tilstedeværelsen af mand, bevares. Indsæt selv en smiley der falder om med rullende øjne. God lørdag til jer alle 🙂

    • Jeg synes mildest talt, det er møgirriterende. At man skal stemples som ensom eller sørgelig på baggrund af sit kæledyr. Især som du siger, når der slet ikke er i nærheden af at være samme fordomme, hvis man har hund!

      • Jeg har faktisk aldrig tænkt over det med hundemennesker vs. kattemennesker. Et forsigtigt bud kunne dog være, at kattemennesker nok anses som indemennesker, der sidder inde med katten, mens hundemennesker er ude og være aktive (med andre mennesker?).. Det er jo håbløst ensidigt og forenklet, men giver det mening?

          • Jeg ved ikke, om du mener, at du er enig, fordi du er kattemenneske, eller du mener, det er naturligt, at jeg tænker sådan, fordi jeg er kattemenneske, men personligt har jeg kun kat, fordi man ikke må have hund, hvor jeg bor. Jeg foretrækker ikke det ene over det andet. 😀

  • Jeg har ufrivilligt fået så mange dickpics, at jeg kan udgive en habil billedbog, måske sådan en med flapper osv. så man kan bevæge dem? Jeg har fået de sygeste billeder, de sygeste forslag/tilbud om man vil, og mødt nogle absurd klamme mænd, som hverken lignede profilbillederne eller var i nærheden af at være den person de havde beskrevet. Ohhh the joy?

    • Jeg har gudskelov været forskånet for dick pics i et langt stykke tid nu, men lur mig om jeg ikke jinxer det med den her kommentar! 😀

  • Åh Miriam, bedre dating-karma til du, undertegnet og de øvrige derude i App-land.
    Jeg har været på første date med en mand, som fortalte om sit længerevarende fængselsophold for vold, som en heltegerning. Eller ham der var så nærig, at han efter middag hos mig gerne vil have den tomme æggebakke og den halve flaske vin med hjem igen.
    Og så bare de uanede af første dates, hvor de ivrigt efter daten, udtrykker hvor meget de gerne vil se én igen, og så hører man aldrig fra dem igen.

    Sådan en sommer har det været, så som Arne siger det: “ Så er der kraftedme pause!”

  • Åh Gud. Føler med dig Miriam. Første date er også en screening!
    Har dog haft mange gode dates med meget søde mænd, hvor en del bare blev friendzonet. Men der har også været nogle freaky oplevelser….
    Så er der også dem, som først folder sig ud efter anden date som nogle “good guys”. Som selv mener, at de er nogle søde fyre, men som egentlig bare er ude efter en livepige?. Jeg kunne efterhånden skrive en bog om mine eventyr, og har kun været single i 1 år nu.
    Selv har jeg styr på mine dates i et Excelark, så jeg kan trende på mine valg og erfaringer.
    Og jeg kan beregne hvor stor succesrate jeg har. Det giver lige en ekstra videnskabelig dimension til elendigheden?

    • De fleste er heldigvis helt fine, bare uden nogen connection rigtigt. Men man skal heller ikke kimse ad de sjove historier! 😀

  • Her er min Tinder-historik:
    2019 – 1 samtale, 1 date, 1 kæreste
    2020 – 1 ekskæreste, 2 samtaler, 0 dates

    Det var meget nemt 😀

Der er lukket for kommentarer.