Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #440

1. Kom op til en dør til en butik. Der stod “skub” på døren. Jeg skubbede. Jeg skubbede lidt hårdt. Jeg skubbede megahårdt. Der skete ingenting. Det viste sig, at vedkommende, der skulle sætte de der skub/træk-klistermærker på, har byttet om på dem, og jeg vil gerne have en alvorlig snak med den person om på åben gade at få mig til at ligne en kæmpe klaphat, der ikke ved, hvordan en dør fungerer.

2. Mig: Jeg cykler bare, der er kun lige knap fem kilometer.
Verdens strideste modvind: Tihihihi.

3. Mig, da jeg skal hjem: I det mindste bliver hjemturen nem.
Vinden, der har vendt sig i mellemtiden: HAHAHA!!

4. Med jævne mellemrum slår jeg min plante i vindueskarmen ihjel. Efter noget tid, når jeg er blevet træt af at se på liget, skifter jeg den ud, og så starter processen forfra. Men den her gang endte planten med at blive levende igen, og nu blomstrer den som en motherfucker! Hvordan? Lazarus-plante? Zombie-plante?

5. Ellos kører lige nu en mean kampagne med op til 30% på omkring 1800 varer – og det er altså nyheder, så efterår/vintervenligt. Plus, det gælder også andre brands end Ellos’ egne. Der er for 5768 kroner i min kurv lige nu, og det er måske lidt et problem. Men altså, shop her. (reklamelink)

6. I denne uge har jeg reelt råbt efter Herbert: “Vi løber ikke efter midnat!” Han havde lede zoomies, og jeg havde ondt af min underbo.

7. I går var jeg til fødselsdag, og da klokken blev fire om morgenen, og jeg besluttede mig for at tage hjem, gav jeg den så meget smadder på cyklen, at jeg er ret sikker på, at jeg har overanstrengt mit knæ. Det gør i hvert fald jævnt ondt i dag.

8. Da jeg kom hjem, ret træt, og ville direkte i seng fik jeg en intens omgang hikke, der seriøst var en halv time om at gå væk. Min krop troller mig for hårdt.

9. Min mor har meddelt mig, at hun tager til Berlin i november og har et værelse til to, hvis jeg vil joine. Føler mig splittet mellem at være økonomisk ansvarlig (op til jul og så’n) og PRIMARK!

10. Jeg er meget ked af det, men jeg kan ikke komme på et punkt ti. Det eneste, der går igennem mit hoved, er, at det er ved at være tid til aftensmad, og jeg skal have så fucking mange pomfritter!

Kommentarer (16)

  • Ang punkt 9. Man må gå ud fra, at de mennesker du skal give julegaver er folk der holder af dig, og derfor også under dig en Nice tur ud i verden. Gør det!!! Og jeg sender dig gerne 100 kr med på turen! ✌️

    • Hahaha, det kan du have ret i! Ingen grund til donationer, meeeeen det kunne måske være en tidlig julegave til mig selv! 😀

  • Ang. 4) Nogle planter stressblomstrer for lige at give det en sidste chance at formere sig, hvis de er pressede på livet. Det er muligvis dét, der er sket med din zombieplante. 😉

    Ang. 8) Da hikke er kramper i mellemgulvet burde det i princippet afhjælpe hikken at strække mellemgulvet ud – altså tag en absurd dyb indånding, gisp lidt mere luft ind og hold vejret så længe du nu kan. Det virker 7 ud af 10 gange for mig (måtte her sjusse mig frem til statistikken, men det virker i hvert fald over halvdelen af gangene :P).

  • Jeg kender SÅ meget punkt 2 og punkt 3!! Jeg er sådan en (kvindelig) amatørcykelrytter, hvor mine distancer er bare 150-200 km.. og man tænker “arh når jeg drejer her, SÅ er det medvind” ikke en fucking skid ???

  • Tag med din mor til Berlin. Jeg skal af sted igen i oktober, og denne gang skal jeg da lige runde Primark, for jeg har som genbrug købt den fedeste Primark-kjole, og hvis det ligesom er sådan, de ruller, så! Vil lige nævne, at jeg har været i Primark på Alexander Platz, men dels var der for mange mennesker, dels var det for smukt vejr til at shoppe.

    • Der er altid sygt mange mennesker i den Primark på Alex, det er vist desværre ikke til at undgå. Men for mig er det 100% besøget værd!

Skriv et svar til Iben Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.