Tænk nu, hvis man var en helt anden type…

Jeg tænker, jeg næppe er den eneste, der af og til bruger min Instagram Explore uden det store formål, bare for at koble lidt af og motionere min scroll-finger. Den anden dag endte jeg nede i et kaninhul af de større, og pludselig havde jeg forvildet mig ind på en profil, jeg absolut ikke var målgruppen for, men som fascinerede mig helt enormt. Det var ikke en stor profil, det var en ven af en ven af en ven-agtigt, hvorfor jeg antager, at Instagrams algoritme mente, det kunne være relevant for mig.

Det var en dejlig profil tilhørende en ung kvinde, der simpelthen synes, The Great Outdoors er, well, great. Alle hendes billeder var tætte skove og enorme bjerge. Det var hende storsmilende på vandreture og i teltlejre ude i ingenting. Jeg blev i helt godt humør af at se på det, for det var så tydeligt, at hun stortrivedes i det og elskede hvert øjeblik. Se, jeg er ret meget den modsatte type af det. Jeg kan mægtig godt lide at gå ture ned til stranden (hvis der er en i nærheden), og New Englands efterårsnatur er en af de absolut fineste ting, jeg ved, så det er ikke fordi jeg som sådan er hardcore anti-natur. Jeg har bare ikke en naturlig interesse i de der større ekspeditioner. Jeg hader at sove i telt, mine mest praktiske sko er et par meget hvide Reebok-sneakers, og jeg kan virkelig, virkelig godt lide at have adgang til et varmt bad.

Det fik mig til at tænke en del over, hvis jeg nu havde været en helt anden type. Ikke med de misundelige briller på, men med de nysgerrige. Tænk, hvis min drømmeferie var en længere vandretur i de norske fjelde som hende fra Instagram. Eller hvis jeg havde en kæmpe interesse i japansk mad og kultur, og dagligt øvede mig i sproget på Duolingo. Tænk, hvis jeg havde spillet klaver, siden jeg var fem år gammel eller var den vildeste teater-entusiast.

Det kunne sikkert hurtigt udvikle sig til en lidt langhåret snak om arv og miljø, men det er jeg ikke så tændt på, jeg blev bare virkelig fascineret af tanken lige pludselig. Hvor forskellige mennesker kan være.

Det behøver jo heller ikke være de sådan identitetsskabende interesserer, det kan også være de der små personlighedsting. Tænk for eksempel, hvis jeg var sådan en, der partout tog opvasken, når jeg havde spist aftensmad i stedet for at lade min tallerken stå i vasken i tre dage. Eller hvis jeg var sådan en, der pakkede ud med det samme, jeg kom hjem fra ferie. Eller hvis jeg var sådan en, der ikke var nødt til at analysere alle sætninger af frygt for at lave en grammatisk fejl, eller hvis jeg ikke var så konfliktsky, at jeg fuldstændig ude af stand til at svare ærligt, når en tjener på en restaurant spørger, om maden smager godt, og min bøf er stegt til sålelæder.

Indsæt selv afsluttende konklusion om, at vi allesammen er unikke; at vi har gode og dårlige sider, og det er dem, der gør os til dem, vi er. Og det er selvfølgelig også rigtigt… Men hvis jeg kunne udvikle det der instinkt med at tage opvasken med det samme, så ville det altså være nice.

Kommentarer (20)

  • Altså jeg vasker op med det samme jeg er færdig, og pakker altid ud så snart jeg er inde for døren. Jeg gad godt kunne slappe lidt mere af med sådan nogle ting, og sådan er der så meget ?

    • Det er min faste favorit, Carina, fra Ellos. Der er link i i hvert fald de sidste fire-fem indlæg, jeg har lavet for Ellos. 😀

      • Ha, den har jeg kigget på i flere af dine indlæg og overvejet om jeg burde købe en – nu bliver jeg nok nødt til det 🙂

        • Jeg bliver ved med at købe flere nye mønstre, fordi jeg er så glad for den, så det kan i hvert fald kun anbefales! 😀

  • Indtil for nylig var jeg typen, der sagtens kunne lade min kuffert stå efter ferien i et par uger, måske endda måneder, fordi nu var den sjove del af ferien ligesom overstået, og der er intet mere deprimerende end at pakke kufferten sammen for blot at konstatere, at der går rimeligt lang tid før den skal på eventyr igen. Jeg skriver indtil for nylig, da jeg til min store overraskelse havde pakket ud og stillet kufferten i kælderen samme dag, som jeg kom hjem fra en tur til Thailand i februar. Jeg er stadig helt mundlam ved tanken, og peger på min kæreste som største årsag til at det personlighedstræk nu er forsvundet (eller måske det bare var en engangsting), men altså… Nu håber jeg bare at det spilder over i at andre lignende dårlige vaner også udvaskes efterhånden, som jeg bliver ældre og mere vis. MEN (!) jeg bliver nok aldrig typen, der pakker min kuffert flere uger før – det sker stadig aftenen før afrejse, så lidt balance er der vel alligevel ?

  • Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge om det var Susliving du havde forvildet dig ind på? Hvis du ikke vil svare eller have instanavnet i kommentarfeltet så sletter du selvfølgelig bare.

    • Nej, det var det ikke. Det var ikke en influencer, bare en privat kvinde med et par hundrede følgere. 🙂

  • Jeg kan sige, som en der ofte tager på vandretur og synes det er skønt; det første varme bad med sæbe efter sådan en tur er tæt på en religiøs oplevelse ?

  • ioevrigt sider jeg her med Candycrunch, og er naaet til endnu en nightmarisly hard level, 3633, hvor er du?

    • Haha, det er op ad bakke med dem! Jeg spiller faktisk ikke rigtigt længere, men jeg spiller ind imellem Soda Crush. 😀

  • Sjovt!
    Jeg arbejder med ikke at tage opvasken efter aftensmaden!
    Og at det er okay det roder lidt.
    Ville ønske jeg bare kunne lade tingene stå lidt til istedet for altså at gøre det med det samme 🙂

  • Haha, hvor sjovt. Jeg har netop været på vandretur i Norge og jeg elskede det! Men spændende betragtning 🙂

  • Jeg elsker også at vandre og har flere vandreferier på cv’et. De sidste 12 år har jeg udelukkende været selv afsted på vandreferie. Elsker bjerge.
    Men, jeg er den der luksus vandretype, der skal have en fast base med alles drum und dran; wi-fi, gerne badekar, brændeovn, kabel tv – sååå det ene udelukker ikke det andet
    Dæleme også svært at holde rosevinen kølig en varm sommeraften i telt 🙂

Der er lukket for kommentarer.