Boligdrømme, sucky single-hed og den der grimme lænestol…

Efter at have brugt god, lang tid (altså, vi taler år) på at tage mig sammen, har jeg nu skrevet mig op til en større lejlighed. Min andelsforening har en intern venteliste, og jeg har ingen anelse om, hvad nummer jeg er i rækken, eller hvor hyppig udskiftning der er. Men det er en relativt lille forening, og jeg rammer personligt mit 10 års jubilæum i min nuværende lejlighed om en måned, så hvis andre holder lige så tålmodigt ved, er der en vis sandsynlighed for, at det har lange udsigter.

Alligevel fylder det en del. Jeg ved ikke, hvad en potentiel ny lejlighed vil koste, og om jeg overhovedet har råd til hverken andelen eller den månedlige boligudgift, der unægteligt vil stige, jeg ved bare, at jeg virkelig godt kunne tænke mig et køkken, der ikke er fra 1937, og et soveværelse, der er stort nok til, at det har plads til andet end bare min seng. Da jeg i sin tid flyttede ind i min lejlighed, virkede det som at gå fra en studenterhybel (40 kvadratmeter) til en rigtig voksenbolig (58 kvadratmeter), men måske er der flere stadier af voksen. I hvert fald virker den nu meget lille.

Der er et afsnit af Sex & the City, hvor Miranda skal købe en ny lejlighed og konstant bliver konfronteret med sin single-status, og det er også noget, jeg mærker en del til. Fordi enlig indkomst og alt det der. Mit job hjælper heller ikke meget på sagen. Hver gang jeg har haft med min bank at gøre, har min bankrådgiver bedt mig om at sende mine sidste tre lønsedler, og hver gang har jeg måttet forklare ham, at jeg er selvstændig, og der ikke går noget fast ind om måneden. Så får han et lidt mærkeligt udtryk i ansigt, som kun bliver værre i takt med, at jeg gør et forsøg på at forklare ham, hvad det er, mit arbejde egentlig går ud på. “Kan man leve af det??” Jaeh, man kan i hvert fald gøre et forsøg, og der er da mestendels sorte tal på min konto. Som du kan se.

For lige at svinge over i en anden, men lidt relateret boldgade, er det helt lavpraktisk generelt drønirriterende at være single på mange (bolig)områder. Faste følgere vil fx vide, at jeg har en massiv, ugly as fuck barcalounger-lænestol stående lige omtrent midt i min stue. Hvis man ikke orker google, kan jeg afsløre, at det er sådan en fætter, som Joey og Chandler også har to styks af i deres lejlighed. Kæmpestor. Hæslig. Åh, så vidunderligt behagelig. Men jeg er endelig ved at være moden til en udskiftning. Dels er tilbagelæn-funktionen gået i stykker, så den nu er kronisk tilbagelænet, dels har Herbert overtaget venstre side til kradsebræt (selvom der er et reelt kradsebræt halvanden meter væk!!). Køn har den aldrig været, og den er fandme ikke blevet kønnere med tiden. Men logistikken i at skulle skifte sådan en ud, når man er én person, er, well, umulig. Jeg er nødt til at have hjælp. Og det er selvfølgelig ikke, fordi det er verdens største problem at koordinere med en veninde, at hun kommer forbi og hjælper med at slæbe monstrummet til storskrald, det er mere, at det er tilfældet hver eneste gang, jeg skal gøre noget, der kræver fire hænder. Og det fucker på en eller anden måde både med ens alene-følelse og ens selvstændighedsfølelse. Uanset hvor strong independent woman, man måtte være, så er man altså hjælpeløs over for at flytte en barcalounger på egen hånd.

…Og nu vi er i gang med single-uretfærdigheder, kunne vi så ikke få det lidt mere udbredt, at alt frugt, grønt, kød, etc. ikke bliver lavet i pakker beregnet til at fodre fire personer, så jeg kan købe gulerødder uden at være nødt til at spise gulerødder hver dag i to uger for at undgå madspild? På forhånd tak.

Det endte i et meget stream of consciousness-agtigt skriv der i anden halvdel, men summa summarum er, at jeg virkelig håber på en ny lejlighed uden at være nødt til at vente ti år, at det nogle gange er sucky at være single ud fra et rent praktisk perspektiv, og at jeg lover at levere før/efter-billeder i store mængder, når barcaloungeren endelig møder sit endeligt.

Kommentarer (34)

  • Du har så ret, især med det med madvarer! Det har jeg virkelig brokket mig over mange gange??

    • Det er så irriterende! Jeg vil faktisk gerne have lidt variation i, hvad jeg spiser!

  • Krydser fingre for lejlighedsdrømmene! Og hepper på barcalounge projektet, jeg ser ret meget friends for tiden og det er altså et konge afsnit. Ift. gulerodsproblematikken, så ender jeg også altid med en halv pose mugne gulerødder. Kan ikke få dem spist. Men! I rema kan man købe øko rodfrugter i løsvægt! Mega smart, changed my life.

  • Hold kæft hvor kan jeg se mig selv i det her indlæg. Jeg er lige blevet godkendt til fleksjob, men før jeg blev det, og før jeg vidste hvor meget jeg ville få udbetalt sagde jeg ja til en ny, større lejlighed. Det endte heldigvis godt!

    Og så står jeg også og har købt nye møbler, fordi mange af dem er 10ish år gamle og virkelig trænger. Ikea mændene bar op og ind, nemt! Men hvem fanden kommer og hjælper med at slæbe alt det gamle ned?! Så nu har jeg 2 kommoder, 2 tv borde, og 2 reoler….. ?

    • Man kan med garanti også hyre nogen til at hente det gamle, noget siger mig bare, at det er meget langt fra gratis… 😀

      • Jeg vil bare slå et slag for Handyhand.dk, der kan du udbyde din opgave og så kommer forskellige folk med tilbud på hvad de gil have for at ordne det.

    • Hov, jo prøv at kontakte den lokale genbrug (med møbler) – det kan være at de kan hjælpe.

    • Alt efter hvor du bor i landet kan man smide det i salgsgrupper på Facebook og skrive gratis afhentning, så plejer der altid at være nogen der bidder på?

    • Vi fandt en storskraldsgruppe for vores by på Facebook – alt blev afsat på få timer og dem, der afhentede, skulle selv bære ned mod at de fik det gratis ☺️

  • ? Ikke for at være sådan total plat, men tupperware (og sikkert andre producenter også) laver bøtter beregnet til grønt, så det holder op til fire uger længere.

    Nu kan jeg nøjes med gulerødder hver tredje dag. Og vi er altså en familie på tre. Vi spiser bare ikke så meget grønt ???

    • Lige gulerødder holder sig også okay pænt overordnet, men jeg oplever virkelig, der er meget grønt, der bliver træls efter få dage, selv godt forsejlet. Det er pisseirriterende! 😀

  • Åh ja. Især det med boligmarked. Selvom jeg har et fedt job og der tikker en god løn i kontoen månedligt, så er det stadig ikke nok til at kunne låne mere end 2 mio… som om man kan få noget fornuftigt til under 2 mio i Kbh. Slet ikke indenfor 15km radius hvis man lige gik og drømte om have. Det skal lige siges at jeg bor i en fin 56kvm lejelejlighed med altan til billige kroner. Så et køb kræver at det rent faktisk giver en følelse af at man har opgraderet sin boligsituation.

  • Mht. fødevarer, kan jeg varmt anbefale at du prøver Rema1000, de har fået meget mindre pakker brød m.m.. Langt det meste af deres frugt og grønt kan købes enkeltvis, så du ikke behøver at købe 10 æbler når du kun har brug for 1. Ved godt at du ikke lige har en Rema rundt om hjørnet. Men prøv at købe ind der næste gang du kommer forbi en.
    (det kunne være at jeg skulle sponsoreres af Rema med den salgstale ;-D)

  • Mht. lænestolen. Hvis den alligevel er i stykker og slidt/kradset, hvad så med at save/brække den i mindre stykker og så bære stykkerne ned i jeres storskrald rum. Still an independant woman!
    Jeg hepper på du snart får en større lejlighed, selvom der jo ikke er garanti for at den nye har et nyt/nyere køkken, men så må du låne lidt ekstra og fikse det med det samme. Afhængig af størrelsen på lejligheden så er forskellige i prisen nok ikke SÅ stor hvis den fx blot er ét rum større. Jeg bor selv i den tredje lejlighed i samme andelsforening på 19. år. Og prisen sidst fra 2 til 2.5 vær var 150kr mere i husleje, og så 100.000 i lån. Men min månedlige ydelse blev som før, tilbagebetalingen er blot forlænget lidt.
    Spændende! Lige pludselig er den der!!

    • Storskrald er desværre kun for hele møbler, så det dur ikke. Jeg havde nemlig tænkt tanken! 😀 Min vicevært siger, at jeg mere eller mindre er den eneste tilbage med det originale køkken, så mine odds er gode! 😀

  • Rema 1000 har gjort sådan at man kan købe rigtig meget af deres frugt og grønt i mindre portioner pga. madspild. Hvis det overhovet er en mulighed at handle der?

  • Jeg vil her gerne lige slå et slag for handymand.dk. Søde mennesker til en lille skilling og i store København skal det nok være muligt!!

  • åh.. kender de der trælse single status begrænsende omstændigheder.
    Jeg er selvvalgt alene og det eneste tidspunkt jeg reelt mangler en bedre halvdel er når lavpraktikken melder sig. Og det får det bare til at lyde mega beregnende at det er det eneste en kæreste kan bruges til

  • Tip til gamle møbler, der skal slæbes ned: Bortgives i den blå avis – så kommer der nogle rare mennesker og ødelægger deres ryg, mens de jubler over gratis møbler ?

    • Jeg vil simpelthen ikke byde nogen en lænestol, der både er i stykker og helt kradset i stykker. Det ville føles som at give lorten videre! 😀

  • Bare hak lænestolen i mindre stykker, så kan du klare den alene. Måske med en sav, hvis den ikke kan skrues fra hinanden på nogen måde?

  • Der var en gang hvor min (gifte) veninde og jeg (single) flyttede samtidigt. I min nye lejlighed var der plads til vaskemaskine, men jeg kunne overhovedet ikke overskue det på egen hånd. Budgettet på det tidspunkt rakte ikke til at købe online og få leveret og installeret men nærmere noget med dba. Uden hverken bil eller kørekort vel og mærke. Da min veninde så helt casual nævner, at hendes mand og svigerfar er i Elgiganten og hente vaskesøjle, kan jeg mærke, at jeg blir oprigtigt ked af det. Ikke bitter på hende eller noget. Bare ked af at et så simpelt ønske var så besværligt (ikke umuligt bevares, bare uoverskueligt) for mig og så let for hende at opfylde.

    En anden gang måtte jeg ringe på hos mine naboer sent om aftenen og bede om hjælp, fordi jeg havde besluttet, at min 3-personerssofa skulle til storskrald. Og det skulle være samme aften. Og jeg sagtens kunne klare det selv ved bare at vippe den ud over altanen (boede i stuen på set tidspunkt) og skubbe den afsted. Well, det kunne jeg ikke. Måtte jeg indse halvvejs inde i projektet.

    • Det er bare en af de ting, der altid vil være en udfordring ved at bo alene. Jeg forstår næsten alle dem med roomies! 😀

  • Barcalounger. Pivot, pivot, pivot. Kunne den måske støde på en motorsav and get cut in half, så er den nemmere at få ud? PS. Held og lykke med boligdrømmen, mon ikke det lykkes?

    • Det kunne den, men så må den ikke længere komme til storskrald, og så står jeg med et helt nyt problem! 😀

  • Kender SÅ godt det med at mangle en ekstra hånd eller to. Og tit, når jeg lige er midt i et projekt. Det vrimler sjældent med forbipasserende, hvor jeg bor, men jeg har gode erfaringer med at stille mig ud til vejen og vente, og så simpelthen spørge, når der kommer nogen forbi. Jeg har fået en tilfældig kondiløber til at hjælpe med at flytte en tung eternitplade, og en hundelufter hjalp mig med at rejse en reol op (det var kattene så temmelig utilfredse med, selv om hunden var eksemplarisk rolig). Folk er overraskende flinke!

  • Helt enig i den med grøntsagerne!
    Min faster fik lavet en fast aftale med sit lokale supermarked om, at når der var tilbud på fx 5 bakker hakket oksekød til 3’s pris e.l., at hun fik samme procent-rabat, selvom hun købte færre. Hun forklarede nemlig butiksbestyreren, at hun var ærgerlig over, at hun aldrig kunne tage del i de gode tilbud, fordi hun som single ikke havde en kummefryser med plads til så meget mad. Måske man bare skal sige det højt et eller andet sted ???‍♀️

  • I den andelsforening jeg bor i, har vi en Facebookgruppe, hvor der bl.a. bliver spurgt om hjælp til at bære møbler og andet ned. Det er sjældent der nogen der ikke får hjælp

Der er lukket for kommentarer.