Kan vi lige snakke lidt om… #33

…Hvorvidt Emma Geller-Greene mon er vågnet fra sin lur?

…Folk, der udtaler weekend med tydelig w-lyd ligesom på engelsk. Jeg mener, I har jo teknisk set ret, men det lyder bare lidt mærkeligt.

…Hvorfor kaki-frugter ikke er khaki-farvede?

…De der hunde, der er en blanding af en kæmpestor hund og en lillebitte hund. Fx en chihuahua-husky-mix. Hvordan? Hvorfor??

…Navnene på Jamie Olivers børn. Petal Blossom Rainbow og River Rocket Blue Dallas for at nævne to. Jeg er lige dele uforstående og dødmisundelig.

…Køleskabsmagneter, der ikke rent faktisk kan holde noget oppe.

…Hvorfor der stadig findes telefonsælgere? Eller, altså, jeg ved godt hvorfor. Det er, fordi folk som mig, der ikke kan finde ud af at sige nej, men burde det ikke være blevet ulovligt på nuværende tidspunkt?

…Rige og/eller kendte kvinder, der får de der forlovelsesringe med en diamant på størrelse med et gåseæg. Det må da være dundrende upraktisk at gå rundt med?

…At Harry Potter-filmene pt ikke kan streames nogen steder, og det er ikke okay.

…Folk, der stjæler vasketøj. Hvad gør de, hvis de render på de nabo, de har stjålet tøjet fra, mens de er iført deres tyvekoster?

…Hvor mange af os mon drømmer om at vinde i Lotto uden rent faktisk at spille Lotto?

Kommentarer (30)

  • Telefonsalg har været ulovligt i ja 20 år mener jeg. Det hele står så fint i markedsføringslovgivningen.

  • Emma er vågen?
    Tjek evt. Noelle Sheldon (en af Emma-skuespillerne) hun lavede et post i start januar, hvor hun refererende til hendes lange lur

  • Spøjst du nævner det med Harry Potter. Vi sad netop og diskuterede det forleden. Det var meget hårdt at skulle finde dvd’en frem og sætte på manuelt ?

  • Telefonsalg er lovligt for forsikringer, avis/bladabonnementer, og sådan noget Falck o.l.
    Og hvis du på et tidspunkt har givet dit samtykke til, at en virksomhed må ringe dig op, må de selvfølgelig også det. (Typisk, hvis du har deltaget i konkurrencer e.l.)
    Du kan altid bede dem om, ikke at ringe til dig længere. Eller du kan tilmelde dig Robinsonlisten på borger.dk.

  • Jeg er et okay roligt menneske.
    Men en telefonsælger der ringer 18.03…. ej men jeg har ikke ord. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte?!
    1:du glemte “undskyld forstyrrer jeg?”
    2:jeg kender godt Google og internet. Hvis jeg vil købe noget, tjekker jeg simpelthen der.
    3: hvis du så meget som overvejer at blive fornærmet over at jeg lyder irriteret over at DU foretager et opkald til mig, jeg ikke har bedt om…. duuuut duuut duuuut

  • Harry Potter kan lejes på Blockbuster. Kan det bruges? Det gør vi, efterhånden som vores datter får tygget sig igennem bøgerne.
    Vh Dorte.

  • Jeg har oplevet at en telefonsælger ringede tilbage, efter jeg pænt sagde nej tak og lagde på. Aldrig har jeg oplevet noget så flabet før eller siden!

  • Min kæreste bor i Mexico og fortalte mig netop at alle Harry Potter filmene er på mexicansk Netflix. Det er ikke fair at vores Netflix skal være så meget ringere ???

  • Jeg drømmer alt det, jeg ville bruge mine lotto-millioner til, men spiller aldrig! Det er jo spild af penge…..

  • Min svigermor har en hund, hvor faren er chihuahua og moren er labrador. Første undring går på processen; hvordan kunne faren ‘nå op’!? Dernæst; afkommet er virkelig sært. Det er som om, forbenene er chihuahua, mens bagbenene er mere labrador. Så når den løber, får bagkroppen ligesom overhalet forkroppen. Det ser højst besynderligt ud, men jeg elsker den mutant 😀

  • Engang jeg var i overskudshumør, skyndte jeg mig at afbryde telefonsælgeren og takke ham for at henvende sig, fordi jeg gerne ville tilbyde ham et abonnement på aflagte børnecykler. (Vi havde en større samling stående i garagen,) Han blev helt paf. Jeg foreslog ham at starte med den trehjulede og efter 4 måneder gå over til løbecykel osv…. Jeg fandt på priser og abonnementsvilkår undervejs. Tilsidst sagde han: Altså jeg har faktisk brug for en cykel til mit barn….

  • Harry Potter kan ses på Prime! Godt nok mod betaling, men de kan købes for overskuelige penge, så man kan streame dem forever ❤

  • Er på Robinson-listen men bliver stadig ringet op. ???‍♀️Er der nogen der ved om de må ringe når man står på Robinson men har været en klovn og deltage i en eller anden konkurrence hvor man siger ja til reklamer ? ?

Der er lukket for kommentarer.