Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 8

5 dokumentarer du skal se, der hverken er tørre eller støvede

Jeg negligerer helt ærligt ofte dokumentar-genren på mine streamingtjenester, fordi der ikke er noget, der kan få mig til at føle, jeg har spildt min tid, som hvis jeg er nødt til at give op halvvejs inde i en dokumentar, der bare ikke har formået at fange min opmærksomhed. Men når en dokumentar er god, er den til gengæld på mange måder i stand til at få mig meget mere op at ringe end en spillefilm er. Fordi det er virkeligheden. Så når jeg bliver begejstret eller imponeret eller vred eller bare seriøst WTF, så er det over noget, der er faktisk frem for fiktion. Og dét kan altså noget.

Så without further ado er her fem dokumentarer, jeg har set, som jeg rigtig gerne vil anbefale:

Abducted in Plain Sight (2017). Den der WTF-følelse, jeg nævne lige før? Der er stort set ikke andet hele den her dokumentar igennem. Familien Broberg er fuldstændig tryllebundet af deres nabo, som er en sociapat-type, der har set sig lun på datteren Jan. Og han slipper mere eller mindre af sted med det i, hvad der bedst kan beskrives som plottet i en helt absurd B-film – bortset fra at det hele er sandt. Jeg vil ikke afsløre for meget, og I ville næppe tro på mig, hvis jeg gjorde, men den er fucking vild. Ligger på Netflix.

Fyre (2019). Det var svært at undgå at høre om, da luksusfestivalen Fyre i stedet for at blive et episk arrangement forvandlede sig til en regulær katastrofe. Dokumentaren er et virkelig interessant indblik i, hvordan det kunne gå så galt, og hvorfor ingen stoppede det. Ligger på Netflix.

Cheer (2020). Cheer er lidt en snyder, for det er faktisk en serie i seks dele. Mange af jer har med garanti allerede været der, for det blev en overnight succes, men hvis ikke vil jeg anbefale jer at kigger forbi, mens Navarro College gør klar til landets største cheerleading-konkurrence. Der er rørende historier, sindssyge atleter og et sammenhold udover det sædvanlige. Ligger på Netflix.

Roll Red Roll (2018). En pige bliver voldtaget i Steubenville, Ohio, og sagen ender med at splitte det lille samfund ad, for de anklagede er talentfulde football-spillere, og sådan nogle beskytter man for alt i verden. Se sociale medier, når de er værst, hvor udbredt victim blaming stadig er, og hvorfor sagen endte med at fange hele landets opmærksomhed. Ligger på Netflix under den horribelt oversatte titel “Voldtaget – teenagepigen og fodbolddrengene”.

RBG (2018). Alle – alle – burde se den her dokumentar om Ruth Bader Ginsberg. Ikke bare fordi hun er den vildeste badass, der blandt USAs venstreorienterede unge er blevet et decideret kulturikon, men også for for alvor at blive klar over, hvordan verden faktisk så ud i sin tid for de generationer, der har været her længst. Jeg er meget imponeret over, hvordan man har taget så relativt “tungt” et emne og gjort det letspiseligt med både varme, humor og alvor. Et dybt fascinerende blik ind i juridisk ligestilling (eller mangel på samme). Also, alle fortjener en mand som Ruth Bader Ginsbergs mand. Jeg er helt trist over, at jeg ikke anede noget om ham før nu. Min varmeste anbefaling (af både mand og dokumentar). Ligger på C More. Har man ikke C More, kan få de første fire uger gratis (og ganske uforpligtende) her.  (reklamelink)

Kommentarer (24)

  • Du skal simpelthen se “Faldet af i Svinget” på Netflix hvis du vil have en WTF oplevelse og finde ud af hvorfor jorden er flad 😉

  • Har du set Behind the Curve på Netflix? Den handler om flat-earth sammenslutningen og er en totalt wtf-oplevelse! Sjov og mærkelig og meget velfortalt.

  • Abducted er bare så fucked up på alle niveauer og giver slet slet ikke meningen. Wtf.

    Jeg har genset den for at se om jeg havde misforstået noget. Men nej.

  • Tak for anbefalinger – går straks i gang! 😊

    Og så vil jeg gerne anbefale “Mommy dead and dearest” (HBO) om Gypsy Rose og hendes mor, Dee Dee Blanchard. Seriøst skræmmende WTF-faktor!
    Og så kan man nuppe “The act” (også HBO) som er serien lavet over begivenhederne. Patricia Arquette spiller Dee Dee, og hun gør det uhyggeligt godt!

  • .. og du skal også se “I am Killer” om dødsgangen i USA. Den er god!

    Og Dave L’s “My next guest doesn’t need any introduction”. Især de afsnit med Obama og Ellen D.

    • Jeg forsøgte mig med “I Am Killer”, men selvom jeg godt kunne lide konceptet, så syntes jeg ikke, den var godt produceret. Den fangede mig simpelthen ikke.

  • Jeg kan anbefale the life and crimes of doris payne. Ved ikke hvor den kan ses da jeg så den i tv. Den handler om Doris der fortæller om et langt liv som diamant tyv. Og selv om hun er i midten af 80erne kan hun stadig ikke holde fingrene for sig selv.

  • Jeg vil gerne anbefale dokumentaren om Amy Winehouse (ligger på DR.tv), den fortæller historien godt og giver samtidig indblik i, hvordan hendes sangtekster beskriver historien fra hendes egen vinkel.

  • Damn, jeg troede lige, at RBG også var på Netflix. Æv! Til gengæld vil jeg gerne anbefale Netflix-dokumentaren om Dolly Parton, som jeg i et overspring (for at undgå at arbejde) faldt over. Bortset fra Jolene, som er et ikonisk nummer, så er jeg slet ikke til country-musik, men efter den dokumentar har jeg fået så stor respekt for denne ‘dumb blonde’ (en DP-sang fra 1967), der i over 50 år har bevist, at hun er langt mere end det.

    • Dolly er en trailblazer, men der er mange, der ikke ved det, fordi country ikke er så populært herhjemme. RBG kan ses gratis på C More, så det er bare at signe up! 😀

  • Jeg vil gerne anbefale dokumentaren ‘Krigen der splittede min familie’, hvor barnebarnet af en KZ-befriet dykker ned i, hvorfor hans farfar ikke vil have noget med sine søskende at gøre. Den er meget smuk og relaterbar på et familiekonflikt-niveau samtidig med den giver et indblik i konsekvenserne af Anden Verdenskrig. Man kan sagtens se den, selvom man ikke er til historie og verdenskrig!

  • Fra en kattedame til en anden: du kan sagtens se Don’t fxxk with cats! Man ser ikke selve “akten”, og det hele bliver MEGET værre og totalt WTF at man glemmer alt om katte, believe you me – den er VILD!

Skriv et svar til Erika Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.