Nytårsforsætter 2020

Traditionelt ville jeg lave et indlæg med status over, hvordan det gik med sidste års forsætter og derefter komme med mine nye, men da jeg fandt sidste års indlæg frem, stødte jeg i stedet på disse ord: “Jeg må nok erkende at have set mig lidt gal på nytårsforsætter i år. Mest fordi mange bruger dem på en måde, som jeg også selv gjorde engang. Sådan lidt “mit mål er at blive tynd og lækker og som følge deraf selvfølgelig også lykkelig”. Og så er det svært. Og lidt øv. Nu vil jeg hellere bruge nytårsforsætter som personlige udfordringer eller mål eller håb for det nye år.” Og, well, jeg er ikke som sådan uenig med mig selv (udover at det falder mig ind, at jeg selvfølgelig ikke skal diktere, hvad andre gør med deres nytårsforsætter), men det kommer ærligt lidt bag på mig, for jeg har hele året været meget obs på mine nytårsforsætter. Som så viser sig at være dem fra 2018. Så stor succes.

Mine nyårsforsætter for i år er som følger:

1. Aktivt tage ansvar for at få mere styr på min økonomi. Både privat (se gårsdagens Bridget, ahem) og i forbindelse med at være selvstændig. Tingene kører selvfølgelig, og alt bliver indberettet og betalt, men jeg er slet ikke nok med på alt det lavpraktiske, og jeg vil meget gerne have et bedre overblik og mere ro i maven, så min revisor ikke altid skal forklare mig alting meget langsomt og tydeligt.

2. Tænke mere klimavenligt, når det kommer til kød. Det bliver meget hurtigt alt eller intet i klimaets navn, og udsigten til ikke at kunne efterleve ‘intet’ leder rigtig mange mennesker til at holde fast i ‘alt’ i stedet. Små skridt er også skridt. Sidste år satte jeg mig selv det mål at skrue ned for indkøb af oksekød. Hvis jeg spiste ude, var det fint at tage en burger eller en steak, men til hjemmebrug var det slut med at vælge hakket okse på lige fod med et en bakke kyllingelår. Resultatet blev, at jeg i hele 2019 købte oksekød tre gange. 1 x til pizza og 2 x til bolognese. Ingenlunde perfektion, men en markant forskel fra året før. I år vil jeg gerne være mere obs på mindre svinekød og øve mig i at dyrke flere retter, der snildt fungerer vegetarisk helt uden tilpasning; fx rissoto og frittata.

3. Nå 20.000 følgere på Instagram. Den er svær. Jeg er fuldstændig stagneret på Instagram. Der kommer stadig folk til, men jeg styrtbløder samtidig følgere, og det er lidt svært at tage med oprejst pande, for det føles unægteligt altid lidt som en afvisning, selvom jeg rationelt godt ved, det ofte bare er en smag og behag-ting. Jeg øver mig! Hvis man tager alle dårlige vaner med at sammenligne sig med andre og ikke føle sig god nok væk, så betyder tallet egentlig ikke så meget for mig. Med store tal kommer også ofte flere trolls, hate-follows og sladder, og der er det tryggere at være i min kategori. Men fra et forretningssynspunkt ville det gøre en stor forskel, hvis tallet kom derop. Jeg har før talt om, at min business ikke altid kører så glat som nogle af mine kollegaers, fordi jeg ikke har så kommerciel en profil, og branchen hænger nu engang sådan sammen, at et større tal er mere overbevisende, så måske det kunne give et skub til at flere turde tage en chance med sådan en som mig. Om det er realistisk ved jeg ikke, for måske har jeg bare nået toppen for antallet af folk, der kan lide at følge med, men det kunne være fedt.

4. Det her punkt er det vigtigste. Og også det, der er sværest at dele. Jeg vil så gerne blive bedre til at give færre fucks. Det både i mit privatliv, men i høj grad også i mit onlineliv. Bundærligt, så kæmper jeg en del med, at min færden på sociale medier trigger min angst. Når det er værst, fjerner det desværre meget af glæden ved det, jeg gør. Jeg bliver bange for at tjekke mit kommentarfelt, min mailbox, mine DMs af frygt for, hvad jeg bliver mødt med. Alle mine tanker kredser om, hvad jeg siger/gør/er, der potentielt kan irritere andre grusomt, og hvordan jeg sikrer mig, at det ikke sker. Jeg begrænser de emner, jeg skriver om, begrænser min tilstedeværelse, skruer ned for indlæg, opslag og stories. Viser ikke mit ansigt, sætter Herbert i fokus (ham råber folk ikke så tit ad). Jeg har konstant paraderne oppe, klar til at slås. Jeg tager mig selv i at være kort for hovedet eller ligefrem vrisse ad folk, fordi jeg er så indstillet på, at der kommer et angreb. Det er irrationelt og røvirriterende – som angst typisk er. Min angst har altid været manøvrerbar. Det var en bonusgave, der kom med min depression, og den har selvfølgelig aldrig været morsom, men den har heller aldrig været så invaliderende, som jeg har oplevet sporadisk henover især det sidste år.

Det er svært at dele, fordi jeg føler meget stor skam ved at have det sådan. Fordi jeg ikke bare kan være en “boss bitch” og råbe “fuck the haters”. Blogging er et priviligeret job, og det er ildeset at brokke sig, når man har det så nemt. Og det ér et drømmejob. Men hvis du fik tilbudt drømmejobbet på den betingelse, at det kom med bagtalelse, mobning og ind imellem straight up chikane, ville drømmen så være helt den samme? Hvis man følger en blogger eller to, har man nok set eksempler i diverse kommentarfeltet, men det er ikke der, de fleste (eller de værste) angreb finder sted. For i kommentarfeltet har man skytsengle. Læsere, der holder af en, har ens ryg, kommer en til undsætning. Og det siger sig selv, at det er lidt træls, når man gerne vil råbe grimme ting og bliver mødt med massiv modstand, så derfor er de værste tilfælde forbeholdt indbakker af forskellige slags, hvor det er muligt at være lige så modbydelig, man har lyst til, og samtidig bevare sin anonymitet.

Jeg kan godt forstå, hvis man sidder derude lige nu og tænker, at der er et seriøst mismatch mellem nytårsforsæt nummer tre og nummer fire. For hvorfor fa’en ønsker jeg mig flere følgere og udvikling i forretningen, hvis det hele er så forfærdeligt? Hvorfor stopper jeg så ikke bare? Well, gudskelov er de følelser ikke dagligdag. Så havde jeg været nødt til at trække stikket, ingen tvivl om det. Og jeg elsker virkelig oprigtigt alle andre aspekter af at værre blogger. Det fylder meget og har stor positiv betydning i mit liv. Det er jo en interesse (jeg ville have skrevet passion, men fik af en eller anden grund associationer til argentiske tango-dansere) lige så meget, som det er min kilde til mad på bordet. Det er også derfor, mit mål ikke er at ændre på situationen (det, er jeg bange for, er utopi), men at ændre på mig selv i forhold til situationen. Hvordan jeg tackler mennesker, der hader mig, hvordan jeg tackler mine egne følelser og reaktioner, når angsten kigger frem. Det gælder i særdeleshed min tendens til at give mig selv mundkurv på, når det kommer til valg af emner til blogindlæg, fordi jeg er bange for responsen. Det er i bund og grund selvcensur, og det gider jeg sgu ikke mere. Der ligger alt for mange kladder i den virtuelle skuffe, der indeholder skriv, jeg egentlig ret godt kan lide.

Så, fire styks nytårsforsætter denne gang. Og så et ekstra – heldigvis lidt mere fornøjeligt – der får sit eget indlæg en af dagene. Jeg prøver desuden at arbejde lidt med noget optimisme og ja-hat-agtigt ved siden af, men det er lidt på prøvebasis. Jeg er ikke sikker på, jeg har talent for det! 😀

Er der mon nogen af jer, der har forsætter for 2020, og kunne I i så fald måske lokkes til at dele?

Kommentarer (62)

  • Jeg har besluttet mig for at i 2020 vil jeg bære mere over med mig selv. Når jeg siger noget pinligt eller kommer til at grine lidt for højt eller fylde lidt for meget, så vil jeg tilgive mig selv og elske mig selv alligevel. Jeg bruger simpelthen for meget tid på at tænke over, om det jeg sagde til venindefrokosten nu var lidt for meget eller om min sms ramte den helt rigtige tone. Det kunne jeg godt tænke mig at holde op med. Jeg vil i hvert fald give det et skud.

  • Mit fortsæt begyndte egentlig sidste år – men med en stille opadgående udviklingskurve, har jeg besluttet at lade det køre videre i 2020;) Det handler om at jeg skal udfordre mine smagsløg noget mere! Især i forhold til krydret mad. Er nået så langt, at jeg ikke længere “brænder” hele svælget når der er paprika i maden! Så næste skridt er at bruge chili (med måde) i madlavningen minimum 1 gang om måneden:)

    • Uuuh, den vil jeg også gerne være lidt med på. Jeg kan slet ikke finde ud af stærk mad, og man gå glip af så meget på den bekostning.

    • Nu er jeg lige rigtig irriterende, og jeg håber, du kan tilgive mig, men jeg kan ikke holde ud, når folk skriver “nytårsfortsæt”. Det gør ondt i mit sproghjerte på samme måde, som når folk siger “ekspresso” eller “advokado” 😛 Det hedder forsæt, fordi det er noget, man sætter sig for. Hvis det hed nytårsfortsæt, ville det indikere, at det er noget man fortsætter med efter nytårsaften 🙂

      • Så er fortsæt jo teknisk set rigtigt at bruge i Anjas tilfælde, når det er noget hun fortsætter med fra sidste år – just saying ?

      • Hej Sarah! Nu er jeg måske irriterende, men din forklaring for et “nytårsfortsæt” passer jo egentlig meget fint med den beskrivelse, som Anja forelægger. Hun “fortsætter” jo nemlig med sit forsæt fra sidste år om at udfordre sine smagsløg. Jeg er forstående overfor at skrive-/tastefejl kan genere dit øje, ligesåvel som der er alle mulige andre ting der kan trigge mig. Jeg er absolut ikke hellig. Til gengæld synes jeg at du og jeg bør være lidt mere rummelige, især med tanke på at dette jo er en kommentar til et blogindlæg og ikke en kandidatafhandling 🙂

        Og til Anja, så er jeg fuldstændig med på denne, men tillader mig at udvide den lidt. Jeg har været kræsen hele mit liv, men efter jeg flyttede hjemmefra og har udvidet vennekreds og fået arbejde med kantineordning, så har jeg opdaget at mine smagsløg konstant ændrer sig. Og jeg er langt mindre kræsen, også hvad angår stærk mad. Så jeg er totalt med på holdet og hepper på at vi begge fortsætter vores udviklingskurve i 2020! 🙂

  • Puh, jeg kan virkelig godt forstå, at punkt nummer fire er svær. Jeg ser mig selv som et rimelig hårdhudet menneske, men jeg ville ALDRIG kunne holde til at være blogger – netop pga. de tanker, du selv har.
    En ting, som jeg har lagt mærke til i bloggermiljøet, er, at læserne er ufatteligt gode til at sige fra og sætte på plads, hvis der kommer en fuldstændig upassende og grænseoverskidende kommentar. Her tænker jeg fx på Sneglcilles seneste indlæg, hvor der var en dum, dum troll. Men ofte skal bloggere måske huske på, at trofaste læsere ofte har bloggeres ryg, og de derfor ikke altid behøver at kommentere selv og derved bruge så meget mentalt energi på det? I hvert fald, når det er offentlige kommentarer på instagram eller bloggen. Private beskeder og mails er selvføgelig sværere… Nuvel, bare en tanke.
    Du gør det skide godt Miriam. Anbefaler dig til alle, jeg kender <3

    • Læserne er KONGE til at råbe på vores vegne! Og det gør afsindigt stor forskel. Men et modangreb fjerner desværre ikke helt skaderne ved det originale angreb. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør, at jeg føler det så modbydeligt. Måske er det det der med at føle sig misforstået. Eller måske er det mere det vanvittige i, at der er folk, der rent faktisk kan forsvare over for sig selv at skrive sådan nogle kommentarer. Jeg arbejder i hvert fald på at finde en metode, så det kan påvirke mig mindre. 🙂

  • Jeg har de sidste år skulle fokusere meget på min mors sygdom og har glemt mig selv i den proces. Hun har nu fået fred og det under jeg hende fuldt ud. Derfor er 2020 det år hvor jeg skal mærke efter igen, og ikke bare køre på autopilot, dårlig samvittighed og frygt for at telefonen ringer.
    Som det aller bedste fandt jeg i alt sorgen samtidig kærligheden. Den skal nu nydes i fulde drag. Jeg nåede at fortælle min mor det inden hun gik bort og det er dejligt.
    2020 bliver et fantastisk år i kærlighedens tegn ❤️
    Jeg elsker i øvrigt din blog og ærlige indlæg. Tjekker altid din insta for at sikre jeg ikke er gået glip af stories med dig og Herbert ?

    • Det lyder bittersødt, men også meget velfortjent. Nyd kærligheden rigtig meget (og tak for de fine ord). <3

  • Mit nytårsforsæt er at tage kontakt til venner/veninder som jeg før har været tæt med, men af forskellige årsager, ikke har snakket med i flere år.
    Det er både personer, som jeg mistede pga. uoverensstemmelser, men også dem hvor at vi bare er gledet lidt fra hinanden, og ikke rigtig fik plejet venskabet.
    Indtil videre har jeg tre fastlagte aftaler i januar/februar, og jeg håber at det bliver nice!!

  • Det virker så banalt, men mit forsæt er at gå mere med rød læbestift – også når jeg bare skal i pakkeboksen eller børnehaven. Faktisk hænger det, for mig, lidt sammen med det der med ar bære over med sig selv og for mit vedkommende give mig selv lov til at ‘larme’ lidt i stedet for at have en fornærmelse af st skulle skrue ned.

  • Jeg vil acceptere min egen weirdness 🙂
    Finde fred i, at jeg bare er sådan lidt ‘egn’ og nørdet med nogle ting, og at det faktisk er helt OK, og folk, dem der er vigtige for mig, godt kan lide mig, som jeg er.
    De helt lavpraktiske forsæt er, at jeg vil blive bedre til at holde mit budget, sammensætte mit tøj på nye måneder, så jeg ikke panikshopper, og så til sidst læse flere bøger. Har bogkøb fra 2018 og 2019 jeg ikke har nået at læse endnu.

  • Jeg er med på nytårsfortsættet om at give færre fucks. Jeg giver seriøst ALT for mange fucks altså!

  • 3 stk. der kom meget hurtigt og nemt til mig. Mere sex, vin og træning?.
    Jeg bliver 40 til sommer, er single uden børn, bor i leje lejlighed og arbejder i folkeskolen. Jeg synes at jeg de sidste par år har skulle “undskylde” og forklarer meget hvorfor mit liv er blevet som det nu er. Det dræner og selvværdet rammes.

    Det sidste år har jeg virkelig øvet mig i at få et rigt liv, selvom ønsket om mand og børn ikke er lykkes mig. Og 9 ud af 10 dag pisse elsker jeg mit liv?. Øver mig i at blive lidt mere ligeglad med andres syn på mit liv og gøre mere af det jeg selv virkelig synes om.
    Jeg elsker at træne i skoven og gør det meget, -både for kroppens og hovedets skyld, men også fordi det socialt giver mig voksenkontakt i hverdagen med ligesindede som jeg før higede lidt efter. Min familie og venner forstår ikke hvorfor jeg sådan skal løbe rundt i skoven, men jeg elsker det og det giver mig så meget både energi og ro.
    Jeg dater også mere. Eller dater og dater… jeg møde nu også mandfolk hvor det bare handler om sex. Min krop, min lyst og fuck hvor jeg nyder det. Nye ting udforskes uden skam. Fanme befriende?.
    Vin… bare fordi sådan et par glas gør meget meget sjovere?.
    Så mine mål lyder måske simple og enkelte, men der er lidt dybere tanker bag?.

  • Åh! Den ramte mig lige i hjertekulen ❤️ Jeg har drømmejobbet. Når jeg møder gamle studiekammerater er de alle meget misundelige på mig, for det er det job, de alle har ønsket jævnfør vores uddannelse. Men det er en forfærdelig arbejdsplads! Den et fyldt med onde mennesker, mobning og bagtaleri (jeg er ved at søge videre, bare rolig).

    Og så i øvrigt: ?? de sørgelige mennesker som skriver tarvelige ting bag en skærm.

    • Øv, det lyder også træls! Jeg håber, du finder et sted, hvor der både er drømmejob og dejligt arbejdsmiljø.

  • Mit nytårsønske er at blive gravid i 2020❤️ Om det bliver med en sød kæreste, en homoseksuel fyr(par) eller donor og kæmpe lån i banken ved jeg ikke. Men det har altid været et stort ønske og min alder bremser snart for at få hjælp til det. Min fertilitet tror heldigvis at jeg er 10 år yngre, så jeg kan jo håbe på at det vil ske au natural (hvilket også er sjovere) men det kræver ligesom også en at knalde med, som er med på ideen, ville aldrig bondefange en mand i sådan en situation. Men ja, det er faktisk det eneste jeg tænkte på da jeg hoppede ind i 2020 ❤️

  • Jeg vil gerne huske min styrketræning, for jeg er kvinde midt i fyrrerne, og den muskelmasse vedligeholder altså ikke sig selv. Indtil videre har jeg været meget dygtig! Så vil jeg også gerne skrue lidt op for mit løb, og det burde være realistisk.
    En sidste ting er, at jeg vil prøve at få lidt mere sjov og spas ind i hverdagen – både for min og mine drenges skyld. Der skal grines og fjolles mere!

    • Styketræning vil jeg godt være lidt med på. Jeg dyrker primært kardio, fordi jeg simpelthen ikke rigtigt ved en skid om styrketræning, men når man alligevel er i Fitness World, kunne man måske godt udnytte deres faciliteter bedre.

      • Jeg kan kun anbefale en personlig træning til at blive “kendt” i “bøfburet”! De har jo nogle i FW, jeg betaler ekstra for en virkelig dejlig dame (Celestine Maria- tjek ig, hvis finanserne er til det!) 8 uger med hende og et par andre damer med samme ønske gør, at jeg nu troligt står blandt alle de store, bøffede mænd og squatter med mine små vægte på stængerne! Apropo zero fucks ?
        Så det kan kun anbefales, styrketræning er for fedt, og det er rart at vide, man gør det korrekt og derved undgår skader (plus det giver større muskler end kardio- så forbrænder man mere, og så kan man roligt spise mere kage ?)

  • Kunne nr. 3 vedrørende insta måske være fordi man ikke længere kan se hvad andre folk liker/kommenterer? Eller jeg kan i hvert fald ikke ? Det er sjældent at jeg falder over en ny som jeg vil følge derinde efter at det er lavet om..

    • Det kunne sagtens være noget af forklaringen. Jeg er dog ikke opmærksom på, at det samme skulle være tilfældet for mine medbloggere.

  • Mit nytårsforsæt er at lære at løfte 100 kg i dødløft … styrketræning og især løft er bare SÅ empowering!

    Og så ønsker jeg virkelig at du må finde en måde at være i denne skøre online verden, med alt hvad det – desværre – indebærer. Det forundrer mig gang på gang når jeg hører om hvad offentlige personer udsættes for.
    Kan du ikke få dig en sekretær som kan læse alle beskeder igennem og så kun sende dem videre som du har glæde af … (jeg ved jo du elsker at få råd du ikke har bedt om 🙂

    • Wow, sejt nytårsforsæt! Og tak for de søde ord. Jeg er bange for, det ville være svært at indføre det med en sekretær rent praktisk. Jeg er jo på mine sociale medier spredt ret meget udover døgnet for at kunne få det hele til at hænge sammen, så det ville måske være lidt meget at bede om fra et andet menneske. Især et, jeg ikke har råd til at betale! 😀

  • Der er INGEN der hader dig. De hader sig selv, og lader det gå ud over dig. Pisse unfair! Tak fordi du fortsætter alligevel. KH

    • Der er helt sikkert en del projicering. Der er nok også mennesker, der oprigtigt ikke bryder sig om mig og vælger at følge med alligevel, fordi de får en tilfredsstillelse af at føle sig provokeret. Det er desværre et ret udbredt fænomen.

  • Jeg kan virkelig godt lidt den måde du beskriver din oplevelse som blogger her. Det er helt utroligt, at det er normen, at man skal udsættes for misbrug og nederen og negative kommentarer, når man agerer på sociale medier. Jeg håber, at vi som menneskehed snart lærer, at det der med at tale ordentligt både gælder på skrift og på video og i det virkelige liv…

    Og tak for at du skriver om angst. Et af mine mål for 2020 er netop at arbejde mere med min angst fordi den begrænser mig alt for meget, særligt i mit arbejde. Jeg har ingen trolls eller mennesker, der konstant kommer med negative kommentarer. Men min hjerne har alligevel en tendens til at reagere, som om der var. Og det er virkelig trættende konstant at være grundangst for at lave fejl, så det vil jeg gerne arbejde lidt mere i.

    Derudover har jeg et mål om at være tilfreds i det jeg har. Jeg bruger lidt for mange timer på at browse webshops og overveje næste køb, overveje om jeg skal flytte og planlægge alle mulige ting og sager. Det er noget nemmere at drømme om nye ting, rejser og lign. end at deale med, hvordan jeg har det. At det her punkt så også har en added bonus af at give et lille nøk op på klimakontoen fordi mindre forbrug er jo heller ikke skidt.

    • Gode mål! Og ja, hele humlen ved angst er desværre, at der slet ikke er brug for at være kommentarer udefra – det klarer den lille stemme i hovedet fint. Den vil jeg også gerne af med.

  • Jeg har et nytårsforsæt om, at jeg skal gøre flere ting, som udelukkende er fordi JEG har lyst til og brug for det.
    Jeg er 28 år og har mange venner og veninder som har hus og børn. Jeg elsker at have et tæt forhold til deres børn, at blive lukket ind i en så følsom tid, som det er at få børn og at blive valgt til i en ellers travl hverdag med små børn. Men jeg kan godt komme til at glemme, at jeg også har et liv, hvor jeg har lyst til at gøre andre ting som ikke nødvendigvis indebærer små børn.
    I 2019 startede jeg ny uddannelse og jeg er glad helt ned i maven over, at jeg turde tage det skridt. Det føles helt rigtigt. Det var første skridt mod at gøre det, som JEG har lyst til.
    I 2020 er mit ønske/mål at tage på en rejse alene til sommer. Hvor hen ved jeg endnu ikke men jeg kan mærke, at jeg er klar til at tage afsted.

  • Hvor jeg bare ELSKER at læse med!
    Jeg kan identificere mig med din tankegang så utroligt meget, at det næsten er creepy – ikke kun ift det her indlæg, men generelt.
    Du gør det så skidegodt, så du kan velfortjent give nogle færre fucks!
    Jeg kunne også godt være bedre til det med økonomien, men jeg har nu valgt at fokusere på følgende:
    1) Gøre noget for mine drømme: Er droppet ud af uni for at forfølge drømmen om at blive skuespiller og forfatter.
    2) Hjælpe min kæreste med at hjælpe sig selv (sporadisk depression)
    3) Blive tættere på min roomie (Nogle gange er jeg bange for, hun inderst inde konstant er irriteret på mig og bare glæder sig til, jeg flytter ud. Men samtidig er hun sød og blid. Er lidt anspændt i mit eget hjem pga det).
    4) Faktisk at påbegynde min egen blog -meget med inspiration fra dig!
    5) At være dedikeret nok til rent faktisk at få skrevet dagbog alle dage i år.

    • Hey, hvis du skriver dagbog bare nogle dage, så er du allerede længere end mange af os! Hvad angår blog, så kan jeg selvfølgelig kun anbefale at springe ud i det. Det er meget lettere, end man tror!

  • Altså, jeg synes da sådan set, at 3 og 4 harmonerer helt OK – man kan jo sagtens ønske sig flere følgere uden at ønske sig de dårlige ting, der følger med. Jeg kunne ikke være blogger – dels fordi jeg slet ikke er interessant nok og ikke har nok på hjerte, dels fordi jeg ikke kunne klare at have mit liv under lup af en masse mennesker, inklusive en flok idioter. Så i forvejen er det topsejt, at du overhovedet gør det.

    Har selv ingen nytårsforsætter – tror ikke rigtigt på konceptet. Men more power til dem, der får det til at fungere! Jeg tror bare, jeg ønsker mig et godt år med mere glæde, gode mennesker og måske et endnu mere modigt år end 2019, selv om det allerede var mit mest modige år thus far. Vi må se!

    Krydser fingre for dig og dine forsætter og for, at idioterne holder sig væk, og at alle de søde katteelskere strømmer til 😉

    • Når du formulerer det sådan, så har du da så ret. Og gode ønsker for året er også fremragende i sig selv!

  • Okay. Jeg overvejer at oprette mig på Instagram bare så jeg kan følge dig… har ellers mere eller mindre bevidst undgået mediet (jeg synes jeg er for gammel til at starte nu – og kan heller ikke se hvad jeg skal bruge det til). Plot twist: jeg er kun 30. Haha.
    HVIS jeg tager mig sammen og får en Instagram profil ting skal jeg dælme nok følge dig. 🙂

    Mit nytårsforsæt må blive at turde lidt mere og please lidt mindre. 2020 bliver året med fokus på MIN karriere i stedet for kun min kærestes. (Skal endeligt i gang efter tre år som husmor/barsel/gravid).

    • Insta er et spøjst medie, men efter jeg lavede en seriøs oprydning og kun følger folk, jeg elsker (og andre ting som katte og mad og makeup), så er jeg virkelig blevet glad for det. Men det KAN være et virkelig fucked sted, det vil jeg slet ikke lægge skjul på!

  • Kan virkelig godt følge dig i dine tanker omkring nytårsfortsættene. Og synd at du mister følgere, det forstår jeg ærlig talt ikke. Vil aldrig stoppe med at følge dig, du har sådan en sjov og hyggelig måde at fortælle ting på, og det er nogle ret finurlige og sjove ting du vælger at dele, det giver mig altid et smil på læben i hverdagen!

    Mit nytårsfortsæt er, ikke at lade min angst stoppe mig fra de ting jeg har lyst til. Om det er at tage i svømmehal, få en tatovering, hvad end det kan være som trigger angsten i mig.
    Tak for endnu et dejligt indlæg Miriam! 😀

  • Jeg har tænkt mig at forfølge målene for tierne: i 2020erne vil jeg fortsat give færre fucks. Life’s too short.

  • Hvis du vil have lidt inspiration til det vegetariske er du meget velkommen hos mig på https://vegetariskhverdag.dk eller @vegetariskhverdag på insta – kun madglæde og gode vibes, ingen løftede pegefingre eller sundhedssnak. Jeg spiser selv (også) kød og syntes der manglede nogen som bare fokuserede på nem og no bullshit vegetarisk comfort food.

    I forhold til nytårsforsæt, så har jeg mange, men mit primære er at fortsætte med at fokusere på et godt mentalt helbred. Har også depression og angst, og det betyder altså bare at alle valg jeg tager både i hverdagen og på lang sigt er vigtige for at holde mig oven vande. Er heldigvis et godt sted nu, men har lagt hele mit arbejdsliv om og har brug for meget hvile og venlighed over for mig selv. Forstår så godt instagramangsten, har den også selv og har derfor valgt ikke at have mig selv så meget med i Vegetarisk Hverdag.

  • Mit nytårsforsæt er at der i det kommende år skal stoppes en masse hygge-stunder med min datter ind. Jeg startede 2019 ud med at indse at jeg var rigtig rigtig syg (stress/depression) og jeg har brugt det meste af året på at blive rask, og lære at leve mit liv på en måde der ikke gør mig syg igen. Det er en proces der ikke har efterladt synderligt meget overskud til kvalitetstid med min mini-me. I slutningen af året har den stået på uoverskueligt flyttekaos hvilket slet ikke har efterladt tid til julehygge. Men nu er vi flyttet til et sted hvor hun får sit eget værelse og vi får en stor terrasse. Så når alle flyttekasser er pakket ud, så skal der være plads til massere af hyggestunder. ? Og vi skal ha’ os en stor familie hængekøje så vi kan ligge på terrassen og kikke på skyer. ❤️

  • Jeg vil i 2020 ikke købet noget nyt tøj, kun tøj i genbrug. Dvs at der selvfølgelig er undtageser, så som undertøj, strømper/strømpebukser ol. men ellers nul tolerance, og desuden få solgt ud af mig bugnende tøjskab.
    Der udover vil jeg ned under selv at følge 500 på instagram, hvilket godt kan virke skørt, men ærlig talt er jeg bare begyndt at følge flere og flere, og det er langt fra dem alle jeg reelt set gider kigge på, så nu ryger der flere på daglig basis. Jeg ved godt det giver bagslag for dem der lever af det, som dig, men det er mit feed. Miriram du vil selvfølgelig altid være på min liste, medmindre du gøre noget der er helt syg i hovedet.

  • Jeg kan anbefale Sarah Knight’s Ted Talk: “The Magic of Not Giving a F***”: https://www.youtube.com/watch?v=GwRzjFQa_Og

    Mit første nytårsfortsæt er meget simpelt – læs mere. Det er fint nok at nedprioritere at læse for at dyrke mine andre hobbier (eller bare se fjernsyn sammen med min mand), så det er ikke “læs for enhver pris”, men det sker SÅ tit at jeg spilder tiden på “bored-surfing”, eller spille iPhone-spil jeg ikke engang synes er sjove – og det er i DE situationer at jeg bare skal lægge iPad/Phonen væk og tage fat i en bog i stedet. Det lyder måske lidt højrøvet, men jeg kan virkelig mærke at jeg mentalt har det bedre når jeg bruger tiden på at læse, end hjerneløst styre fra det ene tanketomme spil til det andet.

    Mit andet nytårsfortsæt er at afprøve flere nye opskrifter istedet for at køre rundt i de samme gamle hele tiden.

  • Jeg elsker kommentarsporet og alle de gode drømme for 2020 <3 Jeg er så meget med på mange af dem. Og den med en bedre økonomi, den er jeg også med på! I princippet kan jeg sagtens smide flere penge på min opsparing, men jeg kommer til at bruge dem på åndssvage ting. Så planen for 2020, er at få en god opsparing!

  • Jeg har ingen nytårsforsætter. Det har jeg aldrig. Til gengæld har jeg lige trykket “følg” til dig på insta. Jeg er meget lidt aktiv på det medie, men jeg følger dig trofast her på bloggen. Jeg lover ikke at trolle ovre på ig (men kan ikke love at være en særlig aktiv følger).

  • Jeg kan Virkelig anbefale metakognitiv terapi mod angst det er lige så effektivt som det er simpelt, Pia Callesen har lavet et par gode bøger om emnet, jeg har af ren og skær dovenhed hørt dem som lydbog, det fungerede fint. Den ene hedder Slip Angsten og den anden Lev mere tænk mindre.

Der er lukket for kommentarer.