Hvornår græd du sidst?

Jeg faldt lige over det indlæg, jeg skrev tilbage i september, der handler om, når folk bliver så vrede på mig, at de bevidst sigter efter at angribe mig personligt, og det ikke altid har den ønskede effekt. Altså, at jeg nok i virkeligheden bare synes, de er lidt åndssvage. Et af de eksempler, jeg i den forbindelse kom med, var hende, der så definitivt mente, der var noget seriøst psykisk galt med mig, fordi jeg totalt græder hele tiden. Og altså, bevares, jeg benægter ikke min tilbøjelighed til psykiske diagnoser, men det ændrer ikke på, at jeg generelt bare er et dejligt tudevornt menneske. Jeg mener, der skal nada til, før jeg har våde øjne og kun lige en snert mere end nada, før vandværket for alvor går i gang. Vi snakker juletræstændinger, melankolske sange og Merci-reklamer.

Der er ingen skam tilknyttet mine tårer. Jeg synes simpelthen ikke, det er pinligt at græde. Jeg ved godt, der er en del, der er uenige med mig på den front, men jeg kan egentlig godt lide at blive rørt. Også selvom jeg overvejer at skifte til en vandfast mascara efter næsten enhver tur i biffen. Jeg kunne godt tænke mig, at vi begyndte at dyrke vores hang til tårer lidt mere og forhåbentlig i den forbindelse fik jaget tilbageværende tabu og skamfuldhed på porten.

I den forbindelse vil jeg gerne dele de sidste tre gange, jeg græd:

1) I eftermiddag. Jeg var ved at sortere i den der kæmpe bunke papirer, jeg umiddelbart tænker, jeg ikke er ene om at have. Den er fyldt med breve og kvitteringer og officielle dokumenter, som bliver smidt der, når man ikke lige orker at gøre andet ved dem, og til sidst har man bunken, som bliver en sær blanding af ting, der skulle have være smidt ud for længst og ting, man har led efter i hundrede år. Jeg fandt fx et snart ét år gammelt julekort fra min mormor (inklusiv 200 kr. sat fast med en papirklip, score!) og kvitteringen på min computer, som sådan set er nice nok at have lokaliseret, eftersom den var svine-fucking-dyr.

Og så var der en bunke sammenfoldede papir, som jeg først troede var noget fejlprintet, hvorefter jeg foldede dem ud, og det viste sig at være de poteaftryk, jeg tog fra Franks ene pote, før vi lagde ham i jorden. Og jeg var så uforberedt og har savnet ham lidt ekstra på det sidste, så jeg hulkede i 10 minutter straight.

2) Så Klaus på Netflix. Det er en meget, meget vellykket animationsfilm, der rammer den – i min optik – helt pefekte balance mellem det sjove og den der morale, julefilm altid har, der lidt råber af en, at man skal få tillid til menneskeheden igen. Jeg anbefaler den varmt til både børn og voksne. Den resulterede ikke i stortudning, men jeg blev helt sikkert rørt og fældede lige et par glædestårer.

3) Har været ved at genlæse Harry Potter. Det gør jeg fra tid til anden, fordi, well, det er Harry Potter, men Jesus Kristus af Nazareth, J.K. Rowling kunne lige så godt have kaldt sig selv ‘kvinden med leen’. Har lige været igennem Dobbys død, og det er seriøst besværligt at læse, når ens øjne er helt slørede af tårer. Men også lidt fint, at man kan blive så knyttet til et fiktivt væsen med kæmpestore ører og urimeligt lidt situationsfornemmelse.

Hvornår græd du sidst?

Kommentarer (95)

  • Jeg græd i går aftes, da jeg så the greatest showman. Jeg spottede den på viaplay, og måtte se den efter dine mange roser til netop den film, og TAK! Det er den fineste film, jeg længe har set – og musikken!!
    Er helt på din side med tårerne, jeg har også let til tårer, og det er helt ok.

    • Jaaaaa mand! Bedste film, jo! Den får mig også til at tude hver gang – på den helt rigtige måde!

  • Da jeg var på vej hjem fra arbejde i weekenden… Dagen havde bare været ALT for presset og jeg kunne altså ikke holde tårerne tilbage da jeg var alene i bilen!

    • Åååh, der har vi vist også alle været! Så er det også bare SÅ rart og lettende at kunne få det hele ud!

      • Og sirus. Jeg er i gang med den sidste bog så snart dør dobby også her, der var bare ingen grund til han sku dø:-/

    • Same med Dobby. Altid. Hørte lydbogen i forrige uge mens jeg arbejdede og var glad for at jeg var helt alene. Samme ved scenen med “I open at the close”. Jeg hulker uhæmmet altså.

  • Jeg så i sidste uge Landet for længe siden, med min søn for første gang. Jeg HYLEDE da Lillefods mor slås med t-rexen! Min dreng synes de var mega seje, men gav mig en krammer og sagde at det er okay at være ked af det ?

    • Fuuuuck, den er også grum! Der er seriøst mange af mine barndomsfilm, jeg synes er meget værre at se som voksen!!

      • Læste Brødrene Løvehjerte et tocifret antal gange som børn, elsker den bog for vildt. Men i dag kan jeg på ingen måde komme igennem branden og Jonathans død, uden at tårerne siler ned ad kinderne på mig. Og Karls afskedsbrev til moren “Græd ikke mor, vi ses i Nangijala”. Arhmenaltså. Hvordan fuck ville jeg lige selv have det, hvis jeg var moren?? Tænker jeg nu.
        Mine børn er lige så uberørte, som jeg selv var som barn. Eventyret venter jo!

  • I formiddags da jeg læste på dyrenes beskyttelses FB at en killing samlet op i et hul i asfalten for noget tid siden ikke stod til at redde trods kærlig pleje ? har der ligesom dig, let til tårer (især ifht dyr, Disney og Harry Potter)

    • Åh nej, det kan mit hjerte heller ikke holde til. Redningshistorierne med lykkelig slutning er bare bedre, selvom man selvfølgelig godt ved, det ikke altid går den vej.

  • Idag. I min søns børnehave. Fordi han havde været en lille skid og pædagogerne fortalte om alle de grimme ting han havde sagt (han er 4 år og vi bruger ikke grimt sprog her hjemme) og jeg følte at jeg havde fejlet som mor. Senere fordi min datter græd og jeg ikke kunne trøste hende (4 mdr) og samlet set, græder jeg jo nok fordi, vi pt intet køkken har – huset er konstant fyldt med håndværkere og her roder og jeg får ikke sovet om natten pga førnævnte baby. First World problems. Men jeg er altid mere sprød, når jeg ikke får min søvn. Og jeg skammer mig heller ikke over at græde (tit), for det viser, at jeg er i kontakt med mine følelser og dem står jeg ved.

    • Jeg græd da jeg læste dette. Fordi jeg genkender. Og fordi det bare ikke er er ok at negligere det, du oplever, til “first world problems”. Du er Mor til 2! Det er kæmpe stort og så hårdt! Og hvis du ikke har et køkken, shit det må være hårdt! Du er en fantastisk mor og dine børn er heldige at have dig! How do I know? Du ville ikke skrive dette hvis ikke du var en kærlig og dedikeret mor! Jeg håber du kan de hvor værdifuld du er ?

  • Jeg græd sidst, for snart en måned siden. Vi havde lige afleveret vores skønne dejlige perfekte hund hos dyrlægen med uforklarlige smerter. Dyrlægen ringede til mig et par timer efter, mens jeg sad på arbejde, for at fortælle at hun havde livmoderbetændelse og der skulle opereres NU, ellers kunne hun risikerer at dø. Dyrlægen skulle blot lige have et ok til operation, da der jo er mange penge involveret. Jeg græd, sagde GO, blev 7500 kr fattigere, men har stadig min dejlige hund hos mig ? Men puha altså. Det var en hård omgang.

  • I dag omkring klokken 15.15… efter nogle dårlige dage gik det galt for mig – på Bilkas parkeringsplads bakker jeg ud fra min plads samtidigt med ham bag mig.. bang.. HELDIGVIS ingen skade på nogen af bilerne, men det er sgu sket lidt for mange gange (okay “kun” 2) i løbet af de sidste to år at jeg har lavet skade på en anden bil og min mand har måtte betale ? Det var dråben for mig og jeg græd som pisket der midt på parkeringspladsen foran en gammel mand og en far fra min søns børnehave – great…

    Jeg gen-græd i øvrigt da jeg skulle genfortælle historien til min mand – og nu hvor jeg skal skrive det…

    • Gengrædning kan jeg totalt relatere til! Jeg gengræd også over Frank, da jeg skrev ovenstående indlæg.

  • Jeg er ikke den store græder. Jeg er et meget følsomt menneske, men ikke med tårer. Har altid været lidt bange for at jeg ikke kan stoppe igen hvis jeg først starter. Jeg har grædt senest igår da jeg bosatte min mor. Ikke så meget pga. at hun er gået bort, for hun har fået fred efter længere tids sygdom. Derfor har hun nu fået fred. Men savner vil være der længe og derfor græd jeg.

  • Jeg ammer = jeg græder dagligt. Mest glædestårer. Men husker allerbedst at skulle genfortælle, at to af min mands venner var kommet forbi med en trailer, og havde hentet alt storskraldet i garagen. Det stak helt af for mig ? “Og så hentede de alt vores skra-ha-hald!” ?? Jeg skriger af grin hver gang, jeg tænker på det.

  • Jeg græder aldrig over de svære ting, men kan hyperventilere, hvis jeg misser bussen.
    Fordi… prioriteter. Eller noget.

  • Da jeg indså at vores stoppet vask os har ført til stoppet afløb i opvaskemaskinen, der nu er fyldt med vand

  • Jeg græd lige lidt, da jeg lige læste her, at Dubby dør ? Og Dumbledore?? Og Fred????
    Kh hende der er i gang med at læse Harry Potter for første gang, pt. er halvvejs i Fønixordenen og på magisk vis har undgået Potter-spoilere indtil nu ?

    • UNDSKYLD! Jeg overvejede faktisk at skrive spoiler, men tænkte, at alle HP-interesserede nok havde været der nu. :-/

        • Argh jeg har også først fået spoilet de ting i løbet af den seneste uge – først i et kommentarspor forleden og i dag her, hvor jeg har forsøgt at springe over de sidste dele af teksterne når der har været noget ?

  • Jeg har en masse skam forbundet med at græde, især offentligt! Jeg forsøger at arbejde med det, for jeg har undertrykt det i årevis, selv om jeg i realiteten er et meget følsomt menneske. Jeg giver mobning i barndommen skylden for skamfølelsen. Vi burde helt klart ikke være så tåre- og følelsesforskrækkede.

    • Helt enig! Men jeg har også fuld forståelse for, at det kan være svært at give los, hvis man ligesom har inkorporeret i sig, at det er noget negativt.

  • Altså, det er almindelig kendt i min husstand, at jeg har et grædested – på badeværelset ved radiatoren, hvor jeg så sætter mig og græder lidt, når det hele bliver for meget. “Det hele” er for det meste noget med små børn og/eller en kæreste, der mener, at jeg har gjort for lidt/for meget/for et eller andet og mig selv, der så føler mig som et dårligt menneske.
    Til gengæld græder jeg sjældent over film – min kæreste græder til gengæld altid til introsekvensen i Op.

    Generelt er jeg helt enig med dig. Vi skal ikke være så bange for tårer. Det er ret vigtigt for mig at lære mine børn, at det er okay at græde, og alt stritter på mig, når jeg hører ting som “(store) drenge græder da ikke” eller “det er ikke noget at græde over”. Gråd er bare en måde at forløse følelser på, og følelser er heller ikke farlige. De er bare følelser.

  • I morges i bilen på vej på arbejde. Det var heldigvis ikke tanken om arbejdet der fik tårerne frem, men en lydbog. Et afsnit i bogen ramte bare et sted sådan lidt imellem nogle gode minder og et totalt savn.
    Jeg er også typen der græder tit og ofte. Nogle gange hvor øjnene bare bliver lidt ekstra våde, men uden det decideret “løber over” og andre gange på den helt stor-hulkende måde. Og det kan både være glæde, rørthed og selvfølgelig tristhed der aktiverer tårekanalerne.
    De eneste tårer jeg virkelig irriterer mig over, er dem der udspringer af frustration/raseri. For de bliver altid! fejltolket, hvilket kun gør frustrationen endnu større. Den slags tårer er der (heldigvis) blevet langt i mellem

    • Ej, hvor kan jeg bare relatere til de irriterende frustrations-/vredestårer! Især hvis nogen føler “sejr” over at have såret mig, og jeg egentlig bare er stiktosset! ?
      Er glad for at høre, at jeg ikke er alene med den slags tårer, omend de er vildt træls.

  • Idag da jeg igen blev overvældet af taknemmelighed og kærlighed til min datter på 8 mdr. Vi har prøvet at få én til siden vores søn blev født, han blev 7 i søndags. Det græd jeg også over.

    Og i sidste uge, da jeg kom til at tænke på, hvad min mor sagde til mig da jeg var barn/ung. Det har fulgt mig hele mit liv og jeg har troet på, at jeg ikke var noget værd. Og så blev jeg vred over, at jeg ikke kan sige noget til hende nu fordi hun har haft en masse blodpropper og derfor er blevet lidt gakgak. Så jeg græd mig i søvn.

  • Græd i dag på job af medfølelse for et par kolleger, der har det svært. I sidste uge midt på Østerbrogade pga. en historie i en podcast. Jeg græder når andre græder, og når jeg ser videoer af dyr der bliver reddet. Jeg er ret glad for mit empatiske hjerte, men det behøver dog ikke lige komme frem bare jeg ser en tv-reklame, der kører lidt på følelserne ?

  • Mandag aften da jeg sad og så sporløs…. Den er stensikker hver eneste gang jeg ser sporløs – tårerne triller altid? Alligevel sætter jeg mig og ser det hver mandag… Bliver så rørt, når det lykkedes dem at finde den forælder de nu leder efter.

    • Det er sat op som totalt følelsesporno, men det er ligemeget, for man ved, det er ægte for deltagerne!

  • Nu. Kan slet ikke klare dine fortællinger om savnet til Frank. De rammer mig bare så meget. Onde tunger vil påstå, det er hormoner pga. baby i maven, men det passer altså ikke, for tudede også af det, inden jeg blev gravid. Det er en blanding af, at din kærlighed til ham skinner så meget igennem, og tanken om, at jeg ikke kan overskue, at det sker for mig en dag, at jeg skal sige farvel til mine to katte og min hund.

  • Jeg har grædt her til aften, da jeg var til psykolog. Jeg har mistet en graviditet to gange siden sommers. Første gang i uge 12 og sidste gang i uge 6. Puh det er hårdt.

    • Kram til dig. Har været der. Har været gravid 5 gange, har set 3 hjerteblink, har 2 børn. Det er så uretfærdigt. Og en hård hård kamp.
      Jeg snakkede aldrig med nogen om det. Sejt at du gør. Håber det bedste for dig.

    • Masser af varme tanker til dig! Jeg har også mistet ved spontan abort i uge otte, og det var hæsligt. Al den bekymring under graviditeten og så oplevelsen af, at ens værste frygt bliver til virkelighed, og man er helt magtesløs. Jeg håber sådan for dig, at det lykkes næste gang ❤️

  • De sendte Den Grønne Mil i fjerneren forleden. Dén får altid alvorligt gang i vandværket. Dén og Schindler’s Liste ??

    • Jeg er aldrig kommet længere end 10 minutter ind i Schindlers liste. Den er simpelthen for voldsom for mig!

      • Det ER virkelig en voldsom film, det giver jeg dig ret i.
        Dét der virkelig får mig, er den aller sidste scene, hvor de overlevende Schindler-jøder går med den skuespiller der portrætterer dem i filmen og ligger en sten på Oscar Schindlers grav. Der HULKER jeg. Egentlig nok fordi jeg får troen på det gode i mennesket tilbage

  • Da Danmark tabte til Tyskland i håndbold i går.. Jeg går overhovedet ikke op i sport, men jeg har ikke sovet i 4 uger, jeg har halsbetændelse, min søn på 8 måneder er ved at få tænder og min datter på 3 har mellemøresbetændelse.. Så der skal ikke meget til..

  • Jeg græd her til aften i Tivoli… Jeg havde virkelig glædet mig til at komme i Tivoli med min mand og to børn.. Begge børn var komplet umulige.. Jeg føler mig helt igennem mislykket som mor og har bare lyst til at grave mig ned..

    Måske var det bare forventningens glæde, der kammede over for dem..

    Og inderst inde drømmer jeg om at tage i Tivoli igen – alene med min mand – kigge på de fine lys og drikke varm gløgg.. Og så græder jeg igen, for hvilken mor vil ikke gerne have sin børn med?

    • Nu kan jeg ikke svare dig af personlig erfaring, men jeg tror ikke, der er ret mange mødre, der ikke af og til ønsker lidt alenetid. <3

    • Engang i mellem har man også brug for kærestetid – og så har man overskuddet til sine børn. Det er altså ikke noget at skamme sig over <3 hvis økonomien og tiden er til det, så måske en tur kun dig og din mand, og derefter kan I tage en tur hvor børnene også er med? <3

    • Hvilken mor længes ikke efter hyggelig kærestetid og/eller alenetid i dejlige omgivelser? Jeg foreslår, at I gør alvor af det, hvis I ellers kan få børnene afsat! Samtidig kan I så glæde jer til den skønne tivolitur med glade børn, som ligger og venter et eller andet sted ude i fremtiden. De skal nok nå det <3
      Kh. en mor til tre små unger, som også har skreget sig gennem overfyldt tivoli.

  • I formiddags, da jeg så Grey’s Anatomy!! Den serie kan seriøst få mig til at hyle hvert eneste afsnit – vræææææl!

  • Jeg blev rørt og fik våde for er par timer siden, pga. det søde julekort min veninde havde skrevet.
    Og har grædt er par timer forinden jeg modtog kortet, idet jeg gennemgår en hård periode i mit liv.
    Og blev forinden det rørt til tårer over en sød sms, jeg modtog igår..
    så ja, er en som også har nemt ved tårer, både ved smukke ting, så som når man ser bruden for første i sin kjole, søde film- ligesom Klaus- eller så mange andre søde og rørende ting. Eller som jeg kalder det; dumme film/forestillinger, hvor der sker noget trist med en af rollerne..
    Og tuder til alle sørgelige og triste ting.
    Jeg synes der sundt at tude, og det er ikke noget man skal skamme sig over, og heller ikke noget andre mennesker skal blande sig i – om man tuder for meget eller for lidt.. vi er forskellige, og det skal folk acceptere..

  • Jeg græd idag, da vi måtte sige farvel til en ung højgravid mor som kun blev 35år, det var så uretfærdigt og hendes stakkels søn på 1år ska nu vokse op uden hende. Hun var sund og rask, men hun måtte ikk blive her ?

    Husk aldrig at tage livet for givet, ingen ved hvor længe vi er her.

    • Jeg er så forvirret… Hun var sund og rask skriver du, men hun døde? OG det ufødte barn? Og du er læge eller sygeplejerske eller?
      Så mange spørgsmål… ?

  • ??‍♀️ jeg har også VIRKELIG let til tårer, først fældede jeg en tåre over du fandt Franks pote aftryk, så trykkede jeg mig ind på linket med tegneserien med den døde kat ??? og nu stor tuder jeg. Jeg har det egentlig helt ok med mine tårer, men nogle gange kan jeg godt blive lidt flov over de ting jeg kan blive rørt over ?

  • Jeg græder ofte, det er som om at det letter trykket – om ikke andet så for en stund.
    De sidste mange dage har jeg grædt af eksamensangst. Jeg har hulket og rystet af gråd mange gange, men desværre ændrer det jo ikke rigtig situationen og mine tanker er meget ofte svære at styre.

  • Sidst jeg græd var i eftermiddags da jeg accepterede, at jeg ikke kan nå at skrive mit eksamensprojekt færdig til tiden grundet omstændigheder ude af mine hænder, og derfor må udskyde min bachelor. Jeg VED at jeg om nogle år vil tænke tilbage og tænke helt anderledes, men lige nu føles det bare som et kæmpe nederlag. Heldigvis er der endnu en dag i morgen!

  • Jeg græd fordi jeg savner en mor, sådan en mor der a’er en over håret og siger man er god og fantastisk og at hun elsker en over alt i hele verden.
    Jeg er meget voksen og har selv relativt store børn, men nogen gange vil det bare være rart at blive trøstet lidt. Især når ens børn er nogle små røv huller, arbejdet stinker, det regner, man får regninger og stadig skal tabe sig de der graviditets kilo, alt sammen på samme tid.

  • Jeg græd i bilen imorges på vej på arbejde, da P7 spillede Pinks “Fucking perfect”. Tænkte på min virkelig dejlige 3-årige datter, og det store håb jeg har på hendes vegne, om aldrig at kæmpe med så ekstremt lavt selvværd, som jeg altid har gjort. Hun vil altid være min lille stjerne, og helt perfekt for mig, præcis som hun er med fejl og det hele. Hvis bare hun vidste hvor meget jeg elsker hende.

  • I mandags på vej til børnehaven med vores knap 4 årige. Han havde været en lort hele morgenen (seriøst, det første ord jeg hørte i mandags var, ‘NEJ!!!’) og jeg måtte nærmest begå vold for at få ham i flyverdragt + sko og ud af døren. Jeg følte mig som den dårligste mor i hele verden!

  • Jeg græd i går, to gange. Først da jeg så Sporløs og så igen da jeg fortalte min kæreste om afsnittet hehe

  • Da jeg var på klassetur i sidste uge til Italien. Jeg føjede bare mine kontrollerende veninder og blev så trådt på at jeg fik det helt dårligt med mig selv! Har lært noget af det, men seks dage med en lukket mund kan være hård. Græd ofte på vores fællesværelse når jeg var alene, da det bare blev for meget! Dog er jeg også en meget følelsesladet person og synes den bedste måde at komme af med dårlig energi er gennem tårer! Ingen skam i det <3

  • Jeg græd i går, da jeg kun mangler 2 gange strålebehandlinger ud af 20 efter kemo og operation pga brystkræft. Er kun 45 og synes sgu ikke det er rimeligt at det rammer mig eller nogle andre for den sags skyld.

  • Græd i forgårs over livet generelt, (det burde jeg måske tænke lidt mere over), og så den anden dag på arbejde, da Adele spillede i radioen. Generelt græder jeg egentlig bare meget for tiden..

  • Da jeg fik en seriøs omgang uforberedt voksen-skæld ud i forrige uge. Wauw det er bare ubehageligt. Ellers så har det også været alt fra d’angleterres afsløring af deres julelys over læsning af Politiken til alt vedrørende børn.. Men en ting slår alt det.. Sport.. Sport, og især når jeg står ved parken og ser marathon, jeg bliver så rørt over alle de seje mennesker

  • Jeg er sygemeldt med stress og fik den geniale ide at se Glee… Jeg græder næsten til hvert eneste afsnit altså!! Men jeg får til gengæld også sunget med til nærmest hvert afsnit 🙂

  • I morges, da jeg hørte podcasten “Jeg plejede at tro på for evigt”. Jeg har af en eller anden grund haft et stort behov for at lytte til alle historierne i den. Og måske hjalp det også på en sær måde, da jeg selv mistede to i min nærmeste omgangskreds/familie i sommers. Den ene alt for ung og den anden meget gammel. Det har været en rigtig hård omgang.

  • I morges da jeg kørte forbi skolepatruljen ved mit arbejde. Blev rørt over at børn hjælper andre børn og skole patrulje børnene så så betydningsfulde ud ?? tuder seriøst over alt! Jeg er ikke flov over at jeg nemt bliver rørt til tårer men seriøst at græde over tre piger i neon gule veste ???

  • Græd idag fordi vores søn nu på 15. måned kun sover én time ad gangen om natten og ynder at vågne kl 04-05 hver morgen nu. Kan slet ikke beskrive hvor hårdt det er, at vågne hver eneste eneste time hver nat, nu i 15 måneder. Og er egentlig mest ked af, at mange i vores familie er ligeglade og slet ikke ser, at vi står i en livskrise, bare kæmper for at overleve dette søvntortur. De ikke forstår, at vi ALDRIG sover. Men så skinner solen og min søn smiler og så kan man endnu en dag, dunno how!

    • ♥️ Jeg tror ikke, de er ligeglade. De forstår det bare ikke. Det er i hvert fald det, jeg selv er kommet frem til, efter at have undret mig over den manglende interesse og omsorg fra familie/venner igennem et ufatteligt hårdt forløb med vores lille dreng. Man forstår det nok aldrig helt, hvis man ikke selv har stået i en lign. situation. JEG forstår dig. JEG føler med dig.

      • Ej jeg føler sådan med dig. Det er så ubeskriveligt hårdt ikke at sove, og endnu værre når man føler ens nærmeste ikke tager det særlig seriøst. Fat mod – det går over igen, det gør det altså. Om ikke andet bliver det bedre og man begynder at kunne tænke to sammenhængende tanker igen.

  • Jeg fældede en tårer i går aftes under aftensmaden. Min søn er 6 måneder gammel og han er så sød og grineren, og der er virkelig sket meget de sidste uger. Ved ikke helt hvad samtalen startede med, men min mand får i hvert fald sagt “prøv at forestil dig første gang han siger “Jeg elsker dig, mor””. ?? Det var åbenbart mere end jeg kunne holde til, men jeg har også let til tårer ?

  • Jeg er også en af dem, der har ekstremt let til tør. Faktisk tager jeg mig dagligt i at blive rørt til tårer, når jeg kører på arbejde og ser skolepatruljen stå og udføre sin pligt. Der er er eller andet utrolig rørende over at se, at de passer på de andre børn i trafikken. Ellers græder jeg også over Merci-reklamer (og Den gamle fabrik med hunden Molly), når mine børn spontant udvryder, at de elsker mig, film osv.

  • Jeg græd i går, da jeg så Ringenes Herre 3 med min søn, og hobbitterne siger farvel til hinanden. Den scene går lige i hjertekulen på mig hver gang ❤️

  • Jeg har meget nemt til tårer og har desværre altid skammet mig lidt over det, fordi resten af min familie ikke er ligeså følsomme.
    Jeg græder f.eks., hvis jeg skal have en alvorlig samtale med min kæreste, eller hvis jeg er frustreret.
    For nogle dage siden græd jeg, fordi jeg fik afslag på et job, jeg egentlig ikke så gerne ville have. Men fik bare den der følelse af ikke at være god nok. Havde lige snakket i telefon med ham, jeg var til jobsamtale hos, og han gav mig et afslag og noget feedback på samtalen. Da han havde lagt på, ringede han op igen, fordi han havde endnu et kritikpunkt, han åbenbart måtte informere mig om. Av for den.

  • Lidt lige nu, hvor jeg læser dine punkter – haha! Mere skal der tydeligvis ikke til!
    Udover det, så græd jeg i går til et afsnit af Castle Rock.. Og før det til et afsnit af The Crown. Og nogle videoer med dyreredningsaktioner på Instagram.

    Så jeg kender alt til at have let til tårer! 😉

  • I dag kl. 2 om natten efter en lidt for kort bytur (hvilket nok var meget fornuftigt) fordi min kæreste ikke var hjemme, men selv til julefrokost. Jeg savnede ham og hans kram helt ustyrligt… samtidig lå jeg også og psykede mig selv lidt over i tilfælde af at han gik fra mig…
    tror det var måneders pres der lige kom ud fordi han ikke var hjemme.. Det var sgu meget rart…

  • I fredags, da jeg havde et total sammenbrud over mit speciale og alting føltes helt håbløst. Heldigvis hjalp en krammer og en snak med min mor <3

Der er lukket for kommentarer.