10 (forhåbentlig spritnye) facts om undertegnede

  1. Jeg kan godt lide mit brød en lille smule tørt. Ikke så man knækker en tand eller noget, bare lige daggammelt.
  2. For nogle år siden klippede jeg mig selv, fordi jeg syntes, det var hul i hovedet at bruge så mange penge på at få klippet spidser. Det viste sig, at det er penge givet godt ud.
  3. Det eneste, jeg savner ved flow-tv, er traditionen i at sætte sig ned og se et julekalenderafsnit hver dag på samme tidspunkt.
  4. Jeg synes, Kærgården smager bedre end rigtigt smør
  5. Mit livs første kærlighed var Krumme. Den er jeg helt sikkert ikke ene om.
  6. Jeg går herremeget indad med fødderne.
  7. Da jeg var 15, gik der ild i mit hår under en koroptræden i en kirke. Der var for lidt plads og for mange lysestager.
  8. Jeg bliver en lille smule bitter indeni, når nogen har købt sour cream & onion-chips fra Taffel i stedet for Kims.
  9. Min venstre overarm har en grå prik, hvor jeg engang i folkeskolen blev stukket med en blyant.
  10. Jeg kan binde knude på en kirsebærstilk med tungen. (Den har jeg delt før, men det er også en vigtig ting at blære sig med!)

Kommentarer (17)

Der er lukket for kommentarer.