Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112
Jeg har fået streget lige præcis ingen ting på min ellers lidt halvlange to-do-liste i dag. Jeg har ikke engang taget BH på eller fikset mit morgenhår. Det var ellers planen, at jeg skulle have en ærinde-dag. I ved, en af de der dage, som man ikke ligefrem er begejstret for at skulle igennem, men når man er færdig, så har man i det mindste fået overstået flere ting, man har udskudt
Negative hemmeligheder med navngivne mennesker er STADIG ikke tilladt, og hvis du er en af dem, der indsender dem, så er du helt ærligt ret nederen. Alle jer andre: Giv den endelig gas i indsendelsesformularen. Det er helt anonymt! 😀 Vi har et par kontroversielle med i dag, så husk også at råd er ok, fordømmelse bliver slettet.
Bevares, man kunne godt have ønsket sig, at det var en mere talentfuld madfotograf, der sparkede gang i den her føljeton, men jeg gætter på, I på nuværende tidspunkt er nogenlunde indforståede med, at mine evner på de fleste æstetiske områder i bedste tilfælde er mangelfulde. Men hvorom alting er, så synes jeg personligt, jeg er kommet på en idé, som er en lille smule genial.
1. Jeg bruger seriøst halvdelen af min arbejdsdag på sociale medier, og alligevel er det på en eller anden måde gået min næste fuldstændig forbi, at der var klimamarch? EJ!
2. Var ved at skære tomater og var en kvart millimeter fra at skære mig selv i fingeren. I stedet skar jeg et hjørne af min pegefingernegl, og jeg ville helt ærligt hellere have skåret mig i fingeren. Mine negle
Jeg tror, jeg har skrevet en del om det her før. Hvordan jeg altid følte mig forkert som barn. Jeg længtes sådan efter at være mere piget. Jeg var højere end de andre, stærkere, kraftigere bygget. Det sidste er som regel en eufemisme for at være tyk, og det troede jeg også, jeg var. Hele min barndom. Jeg blev jævnligt bekræftet i det, som fx da min veninde i folkeskolen
Jeg har besluttet, at jeg er voksen nu. Ikke på alle områder og ikke nødvendigvis udpræget succesfuldt på de områder, jeg er, men jeg vil godt owne det nu. Jeg tror, jeg synes, man bliver rigtigt voksen omkring de 30. Eller også er det bare, fordi det var der, jeg blev færdig på uni, og det er svært at føle sig voksen, når man er på SU.
Jeg har været sløv på bogfronten. Ikke som sådan bevidst, men der er så meget andet at tage sig til, og det der med at sætte sig ned med en bog og koble resten af verden fra er en overraskende bevidst handling. Men nu nærmer vi os noget med sol (forhåbentlig) og sommer. Med altanliv og tæpper i parken og et glas kold hvidvin. Og der hører sig altså en bog til. Eller to. Eller ti.