Ud af komfortzonen: Udfordring accepteret!

Annonce for TØRST fra Rynkeby

Jeg er en bekymrer. Det kan næppe komme bag på nogen, der kigger forbi bloggen bare tilnærmelsesvist sporadisk. Det betyder, at jeg faretruende tit insisterer på ikke engang at nærme mig kanten af min komfortzone. Der venter farlige, farlige ting på den anden side. Ting, jeg ikke kan forudse. Ting, jeg ikke kan kontrollere. Jeg er ikke god til ting, jeg ikke kan kontrollere. Jeg fremstiller skrækscenarier i mit hoved i stedet for at tænke på alle de gode ting, der kan komme ud af at udfordre sig selv.

Solo roadtrip i USA. En af mit livs fedeste oplevelser, som jeg til dato stadig ikke ved, hvordan jeg fik mig selv overtalt til at kaste mig ud i. Flytning til København. Alene. Uden venner eller netværk eller noget som helst ventende på den anden side. Måske mit livs bedste beslutning. Gå fuldtid med bloggen. Shit mand, jeg var skrækslagen. Men jeg vidste også, at jeg var sekunder fra at være færdig på uni og stod ved en skillevej, og hvis jeg ikke gjorde det nu, så ville jeg næppe nogensinde få chancen igen.

De største ting i mit liv er kommet ved at lukke øjnene og springe. Så jeg øver mig i at gøre det noget mere. Men det behøver ikke være store, farlige ting, tværtimod skal jeg nok blive bedre til at dyrke de små udfordringer. Dem, der måske bare påvirker min uge i stedet for hele mit liv. Babysteps i stedet for længdespring.

Rynkeby har netop lanceret en ny økologisk frugtdrik uden brus, der hedder TØRST. Den fås i fire varianter (I er fucking nødt til at smage den med rabarber, den er dråber fra himmelen!) Og fordi tendensen peger på, at unge mennesker generelt er for stressede og bekymrer sig alt for meget, så har man valgt at sende TØRST ud i verden med et budskab om at have mere “tørst på livet”. At udfordre sig selv til at give slip på hverdagsbekymringer og overtænkning og lege noget mere. Turde noget mere.

Og det er så her, jeg er blevet bedt om at gå foran med et godt eksempel. Hvilket får mig til at tisse en lille smule i bukserne af skræk, eftersom jeg var så genial at foreslå, at jeg kunne udfordre mig selv ved at deltage i et datingevent. Fordi jeg efterhånden er blevet så tryg i min singleboble, at jeg nok i virkeligheden ikke rigtigt giver mænd en chance mere. Det er for nemt at sidde med Tinder og swipe folk til venstre, fordi de forveksler “hans” og “sin” eller har en frisure, der minder om ens ekskærestes. Ofte virker det slet ikke, som om der er rigtige mennesker i den anden ende. Men hvis de nu stod lige foran mig, så var det pludselig virkeligt. Og vupti, så var jeg tilmeldt et Face to Face Dating-arrangement. Hvor man får tildelt en buddy, som man følges med hele aftenen, mens man går fra bar til bar og møder nye mennesker.

Kontrolfreaken i mig er allerede begyndt at forberede mig så godt, som jeg nu kan. Hvordan bryder man bedst isen? Hvilke spørgsmål stiller man for nemmest at få et bare lidt sigende indblik i et andet menneske? Eller for at finde ud af, om man kunne være et match? Indtil videre har jeg “har du katteallergi?” – fordi Herbert – og “hvad putter du på din pizza?” Men hvad spørger man ellers om? Hvad er eddergode spørgsmål? HJÆLP!

For at gøre det hele endnu værre (eller bedre, alt efter hvis side man er på), så bliver hele min oplevelse selvfølgelig filmet, hvilket vil ende med tre små videoer, som jeg løbende vil dele på instagram. (De bliver også uploadet herinde, så man bliver ikke snydt, hvis man ikke er til insta). Og ja, jeg er pissefucking nervøs, men jeg er også spændt, og det er jo det, det hele går ud på. Flere nerver, mere spænding, flere udfordringer, mere tørst.

Hvis vi nu leger, at I blev stillet samme udfordring, hvad ville I så gøre? Fortælle ham den søde, at han er sød? Overvinde frygten for at iføre jer en bikini til sommer? Få farvet håret lyserødt? Små ting, der alligevel kunne være kæmpestore. Del endelig, så kan vi være panikne sammen! 😀 Og hvis man nu kunne finde på at gøre alvor ud af det, så del endelig også jeres TØRST-øjeblikke under hashtagget #mereTØRSTpålivet. Og wish me luck!

Find også TØRST på Facebook og Instagram.

Kommentarer (57)

  • Vi står faktisk overfor en mega udfordring, som altså sker indenfor den nærmeste fremtid. Bor i udlandet med min udenlandske mand og to børn. Vi har to gode jobs, et fedt splinternyt hus, to biler, råd til det vi vil (næsten) og børn der trives, der hvor de er… men… så snart min mand får et job i Danmark, så rykker vi teltpælene op og flytter til Danmark med det samme… vi ved ikke hvor vi skal bo, jeg har ikke noget job og vi har boet i udlandet så længe, at vi er nødt til at lære ALT om hvordan man er voksen i Danmark… der er så meget angst forbundet med den her beslutning, men vi ved bare instinktivt at det er det rigtige at gøre… det er så meget udenfor komfortzonen netop fordi vi på papiret har “det hele” lige nu – men altså nu gør vi det sgu…

    • Shiiiiit, det lyder også angstprovokerende! Jeg er slet ikke sikker på, jeg kunne overskue alt det bureaukrati, der følger med, men jeg hepper på jer!

  • “Jeg fremstiller skrækscenarier i mit hoved i stedet for at tænke på alle de gode ting, der kan komme ud af at udfordre sig selv”.
    Du siger (okay, skriver) noget meget, meget vigtigt her ❤ Det vil jeg huske mig selv på… Jeg har det som dig. Jeg tænker altid det værste, men de ‘farlige’ ting har vist sig at være nogle af dem, jeg er mest stolt over at have gjort – og også nogle af de fedeste oplevelser ?

  • Ej jeg drømmer faktisk om lyst hår med pastelfarve i, lyserød eller lilla.. Men jeg bliver ved med at tænke det kan jeg ikke når jeg er 32..
    Måske jeg bare skulle hoppe ud i det.. Det kan vel om ikke andet farves om igen 😛

  • F*** du er modig og sej! Jeg ville ønske, jeg var lige så modig, da jeg på samme måde ikke føler, at Tinder bringer mig noget (hvilket er grunden til jeg havde Tinder i omkring en uge, hvorefter jeg slettede appen igen). Samtidig synes jeg, det er vildt angstprovokerende at tage kontakt til mænd, som jeg synes, virker søde. (Plus at jeg aldrig går i byen, da det ikke siger mig så meget at feste natten lang).
    Ud over datinglivet har jeg en drøm (eller vi skulle måske mere kalde det et mål) om, at jeg gerne vil prøve at bo i udlandet i en periode. Gerne i USA og gerne LA. Synes dig bare at tænke på det er virkelig angstprovokerende, og ved med mig selv, at jeg skal hve skabt nogle rammer inden jeg tager springet (bolig og job).
    Jeg glæder mig til at følge dit vilde projekt her og på Instagram ♥️ God aften!

    • Det er sindssygt udfordrende! Den med udlandet har jeg også, men jeg kan slet ikke overskue alt det der med at skulle have visum og søge bopæl fra et andet land og sådan.

    • Så vidt jeg ved, er de ude i de fleste supermarkeder nu, måske også 7Eleven og den slags?

  • Hvis du kunne beskæftige dig med hvad som helst, hvad ville du så allerhelst være? (Jeg plejer at sige at det kan være alt fra lejemorder, hemmelig agent, skraldemand, ingen grænser)

  • Du skal helt klart spørge ham om hans forhold til sin mor. Svaret fortæller altid vildt meget om hvilken mand han er.
    Jeg ville springe ud i alt (altså næsten) jeg blev tilbudt. Jeg tænker altid at jeg ikke vil fortryde noget når jeg er gammel. Måske også derfor jeg for 5 år siden pludselig stod i undertøj på kanal 4 i bedste sendetid ??

  • Sign me up! Det lyder da interessant og dejligt forfriskende (både Tørst men også slow-dating konceptet) og jeg ville måske spørge ind til: hvor går din næste rejse til/hvor har du senest rejst til/hvilke destinationer har du på din bucketlist/biograffilm (hint… Vi kunne se xx film sammen) – alt andet end: nå hvad laver du så? Rejseanekdoter og drømmedestinationer kan få alle mulige samtaler i gang. Og ja, jeg ville fortælle ham den søde, at han er sød. Why not?
    Tror lige jeg skal kigge lidt på dét datingkoncept. (Jeg er typen der bare gør det og glemmer at jeg skulle være nervøs) Tak for inspirationen og du er mega sej, det skal du vide. Fed udfordring fra sponsoren…de læser tydeligvis med på Miriams blok 😉

    • Du er modigere end mig! Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har fortalt ham den søde, at han er sød. Med mindre han har sagt det først!

  • …Også er der mig som tog på roadtrip med halvdelen af min familie til Skotland, og selvom det ikke engang var mig der skulle køre, var jeg så nervøs at jeg havde diarré hele ugen i Skotland.
    Og nu har jeg siden hen fået diarré bare jeg skal ud og shoppe ??

  • Jeg har før jeg mødte min kæreste været til Running Dinner et par gange, hvor konceptet jo lidt er det samme bare inkl. mad. Der kom ikke en mand ud af det, men det var virkelig nogle gode aftener – og det naturlige samtaleemne blev det at være single og det, for alle var i samme båd. Så jeg tænker, at erfaringsudveksling der altid er et godt emne?

  • Spørg om hans yndlings tv serie eller film, det er altid en god måde og se om man har de samme interesser..

  • Da jeg lærte min mand at kende var han vildt genert og introvert og man kunne næsten ikke lokke en sætning ud af ham. Han var så svær at tale med indtil vi blev trygge ved hinanden. Med tiden har jeg lært ham lidt om at begå sig til sociale arrangementer. Han troede at han altid skulle fortælle en masse om sig selv og vidste derfor aldrig hvad han skulle sige. Jeg har derfor lært ham at stille en masse spørgsmål og så ender samtalen alligevel med at være jævnbyrdig. Isbrydere kan jo være sådan noget som “hvor kender du værten fra”? “Har du noget at skåle i”? “Hvad drikker du”? Og når man kommer lidt længere hen på aftenen “hvad brænder du for?/går op i? I stedet for hvad arbejder du med… eller ser du nybyggerne eller hvad man nu lige følger med i for tiden. Få folk til at fortælle om dem selv først, så skal man ikke udlevere sig selv med det samme ?
    Mega sej udfordring i øvrigt! Jeg skal muligvis snart opereres efter flere års sygemelding, men når jeg er på benene igen skal jeg finde et nyt job, ny branche eller måske en ny uddannelse. Det synes jeg er mega angstprovokerende efter flere år hjemme i boblen.

    • Åh shit mand, det er svært at sparke sig selv ud af det trygge i et arbejde, man kender. Jeg hepper!

  • Det eneste jeg kan tænke på nu er rabarbersaft. Og sol og sommer. Det er et fint billede af dig på gyngen. Jeg har ikke gynget siden jeg var barn, men har ofte haft lyst til det. Det er bare ikke sådan nogen man gør som voksen. Måske skal jeg kaste mig ud i en gyngetur næste gang jeg kommer forbi en gynge. Fuck ja, jeg gør det sgu.

    • Det var lige præcis tanken bag de billeder! Jeg havde heller ikke været på en gynge i en evighed og kan afsløre, at det stadig er awesome! 😀

  • Min favorit isbryder: ‘fortæl mig noget om dig selv, som jeg aldrig ville kunne gætte selv.’

    Dels giver det plads til at høre om en passion (måske), dels giver det plads til at Opdage ad bagvejen om vedkommende har noget spændende i sit liv at dele. Og dels placerer man ikke vedkommende i en akavet situation pga. Et låst spørgsmål (‘nå, hvad arbejder du med?’ ‘ehm, jeg er mellem jobs’)

    Har aldrig brugt det til at skabe kontakt i byen, forstås. Der har jeg bare gemt mig med en drink til jeg var fuld nok til at stå og skråle Four Jacks-sange.

  • Jeg står lidt på en skillevej lige når, hvor min barsel er ved at være slut. Jeg skal finde et job inden for mit fag og jeg er skrækslagen for at jeg ikke er god nok/Kan nok/ved nok til at nogen vil ansætte mig – eller at jeg bliver ansat og så skuffer med et brag! Det fylder enormt hos mig, men jeg ved også at det er noget jeg er nødt til at gøre for at komme videre.
    Sejt at du kaster dig ud i det. Som (‘den kedelige’) “I fast parforhold i fem år”-type har jeg ikke rigtig nogle bud på icebreakere, men jeg glæder mig virkelig til at følge med i rejsen! Og hepper på sidelinjen!

    • Åh ja, det er også en af dem med frygten for det ukendte. Ligesom at skulle til eksamen. Man ved bare ikke, hvordan det vil gå, før man er i det.

  • “Hvilken pinlig popsang kan du ikke lade være at nynne med på / danse til?” Mænd, der påstår at de ikke har én, er ikke værd at samle på.

  • Det her, dét er en suveræn måde at lave en annonce for et samarbejde. Tak! Min tillid og interesse for influent-annoncer er genetableret!
    Du er sej, Miriam 🙂

  • Puha jeg bliver så søsyg af at gynge! Sejt gået!
    Jeg plejede at spørge hvor han allerhelst ville rejse hen, hvis der ikke var nogen begrænsninger med økonomi og tid. Det plejede der ofte at komme nogle meget passionerede samtaler ud af. Og tænk engang hvis han drømmer om roadtrips i USA

  • Hold nu op, hvor er du sej! Kudos! Og inspirerende. Jeg kan også godt blive i lidt for meget plejer og tryghedszonen… Det kender man jo, det fungerer!
    Noget, der ville være angstprovokerende for mig ville bestemt være at fortælle ham, at jeg stadig tænker på ham, selvom det nu sidst er over et år siden, jeg sidst har set ham. Hvor jeg antydede det, men hvor hans reaktion var at løbe sin vej. Super motivation for at skrue op for retorikken. 🙂

    Du er sej!

    • Av ja, den er svær. Men på den anden siden, hvis det alligevel er et år siden, I sidst sås, hvad har du så at miste?

  • Jeg drømmer om at blive klippet korthåret. Altså helt kort – 5 cm. Jeg er så bange for at jeg ikke ser godt ud med kort hår altså!
    Til sommer har jeg helt konkret besluttet mig for, at det altså er i år, jeg solbader topløs! Også vildt angstprovokerende….

    • Måske kunne du prøve at photoshoppe dig selv, så du kunne få en idé om, hvordan det ville se ud? Det ville da være fedt at prøve!

  • Jeg er stadig midt i min udfordring, så ingen nye til mig lige pt. ?
    Jeg blev mor for første gang sidste sommer. Efter flere års “jeg tør ikke”, sprang jeg endelig ud i det og måtte bare håbe på, at mit manglende moderinstinkt/glæde ved babyer ville dukke op, når jeg fik min egen. Det gjorde det heldigvis ❤️

  • Jeg skal flyve for første gang helt alene (er ikke så vild med det og har døjet med angst) om tre måneders tid. Turen er kort, men er alligevel spændt på hvordan jeg har det med det hele når det kommer tæt på! Men nu skal det altså prøves.

    • Det var også en kæmpe udfordring for mig, men da det var overstået var det omvendt en virkelig fed følelse!

Der er lukket for kommentarer.