Kan vi lige snakke lidt om… #29

…At McDonald’s sælger trøffelmayo? Gad vide, om det nogensinde har set skyggen af en trøffel?

…Om det er tilladt at forhåndshade tøjet fra MGP på lørdag? Jeg ved af gode grunde intet om det endnu, men jeg er sjældent enig med stylisten på det show.

…Khloé Kardashian og Jordyn Woods. Prøvåhør, jeg har aldrig set et afsnit af Keeping Up With noget som helst i mit liv, og hele den familie siger mig ganske lidt, men selv jeg er oppe at køre over den her historie!

…Hvornår vi holdt op med at lege S, P eller K? Jeg savner det skidt.

…At Bernie Sanders stiller op til præsidentvalget i 2020! (Og at jeg fik to skideballer og en ordentlig røvfuld unfollows på at juble over det på Instagram. Republikanerne har åbenbart ikke ret i, at hele Danmark er socialistisk! :D)

…Om der mon er andre end mig, der smughører “Last Christmas” på alle mulige andre tider af året?

…Hvor fucking undervurderede, pomeloer er!

…Mænd, der skriver “hygger du?” som indgangsreplik på Tinder. Jeg ved godt, jeg har brokker mig over det før, men jeg synes, det er på tide at gøre det igen.

…Hvor irrationelt det er, at jeg stadig virkelig hader April fra Gilmore Girls 12 år senere.

…Om der ikke snart indføres dødsstraf til folk, der spoiler film, der kun har været i biffen i en uge?

Kommentarer (40)

  • “Jeg ved godt, jeg har brokkeR mig over det før”! Det må være den aller første stave/slå/grammatikfejl jeg nogensinde har spottet hos dig! (Ment i kærlighed og misundelse)

    • Fårk mand, jeg laver fejl hele tiden! Men til mit forsvar ligger r og t lige ved siden af hinanden! 😀

  • S, P eller K er ikke død – mener en flok af mine kolleger der leger det til samtlige julefrokoster, sommerfesten osv. Jeg har set ting jeg aldrig glemmer! Av!

  • April har ingen formildende træk. Ingen. Toxic friendship som skal hyldes bare fordi Rory (der i princippet også er pisseirriterende) ikke kan slippe for hende i tilpas mange år.

      • Jeg havde en bekendt, som fejlagtigt udtalte det pomelon. Altså ligesom melon. Og jeg synes det er så sødt, at jeg udelukkende kalder den det nu. Problem solved ?‍♀️

          • Jeg havde seriøst denne her snak med mine kolleger i sidste uge ? man kan vist sige begge dele! Jeg tjekkede Ordnet.dk eller noget lignende…

            Also, hvor fucking mærkeligt er det, at den har fået sådan en renæssance på det seneste (i mit liv, i hvert fald)?? Først genintroducerer min mor mig til den for en måned siden, jeg introducerer mine kolleger til den, og nu er hele kontoret med på den – og så også dig, Miriam?? ? Hvem kører det marketingshow?!

    • Min venindes farmor på 96 talte om at hun havde spist meget pomelo som barn. Hun udtalte det lidt som bummelum. Af en eller anden grund tænker jeg, at hvis hun siger det sådan og har kendt det hele sit liv, så siger hun det vel som det skal siges… ?

      • 96, og spiste pomelo som barn? Er det ikke en eksotisk frugt, der først kom til Danmark efter årtusindeskiftet ?

        • Jeg spiste også pomelo som barn, men det var, fordi det var i Nepal. Ledte efter den i maaaange år herhjemme, men jo, jeg vil også sige, den først blev allemandseje inden for nyere tid.

    • Jeg har læst et sted, at den på dansk også kaldes citron melon, så det kalder jeg den nu, jeg magter ikke at gætte på den udtale længere.

    • Jeg har hørt, at ordet kommer fra spansk, hvor man vil lægge trykket på anden stavelse. Po-ME-lo. Ved ikke, om det er sandt, men synes det giver god mening ud fra mine begrænsede gymnasie-spansk-kundskaber. Så det gør jeg ?

  • Den dér med April… SÅ ENIG! Når jeg genser serien, så fravælger jeg ALTID de episoder, hvor hun er med!!!

    • Dels var hun røvirriterende, og dels var hun bare en helt vildt unødvendig rolle, der smadrede en hel sæson. Not a fan! 😀

  • Sjovt med s, p eller k. Mine unger på 7 og 10 kom hjem fra skole, og skulle straks lege s, p eller k. Troede ellers også at den leg var uddød.

  • Jordyn har smidt hele sit liv væk for et knald. Man må eddermame håbe hun lærer af det og bliver mere selvstændig på sigt. Jeg fucking elsker det drama.

  • Enig med dig om April! Men måske hovedsageligt fordi hun var katalysatoren for Lorelai og Lukes breakup…! Den værste for mig, må dog simpelthen være Nicole. Kan ikke FATTE hvad Luke ser i hende?!

  • Omg hele den klhoe/Jordyn/Tristan sag. Jeg har heller aldrig set programmet men faldt over den skandale på Instagram. Hvis det er sandt.. yikes.

    Jeg Er altid i gang med at se Gilmore og finder også April så irriterende. Og hader Luke for at være sådan lige der.

  • Hun er umulig at unhate!?

    Pudsigt var dog da vi spurgte i et indlæg hos os, om folk var på team Jess eller Dean… og så var flere på team Logan?! Altså, bare nej!

    – A, team Jess.

  • Jeg stod bag en ung fyr (måske var han bare en dreng) i Lidl i dag, som snakkede i mobil om det S, P eller K de havde lavet (leget?) i weekenden og jeg blev helt glad indeni og smilende udenpå.

  • ELSKER pomeloer!!! Og jeg er grunden til at hele min familie og svigerfamilie overhovedet har smagt dem. Selv tak.. ?

  • Jeg måtte google Khloé Kardashian og Jordyn Woods. På google kommer der en artikel fra Se&hør op: “Efter utroskab: Kylie Jenner skærer hånden af Jordyn Woods” – wtf! Sikke en historie! Da jeg trykker ind på artiklen har de så fået rettet det til “slår hånden af”…

    • Hahaha – den overskrift studsede jeg også over.

      Men jeg har bare så svært ved at tro på, at man kan være så blæst, at man sætter alt over styr for et knald med jordens største scumbag. De forstår virkelig at vælge dem, de Kardashians..

  • Jeg har tænkt præcis det samme med den trøffelmayo! Men må de godt kalde det sådan, hvis det slet ikke er trøffel i?

  • Ved ikke helt med det S, P eller K.
    Min ældste søn fortalte mig i går, at han p.g.a. denne leg havde slikket på toiletbrættet på skolen… det var enten det eller at kysse en dreng. Ville nok have valgt at kysse en dreng, men okay, der er vi så åbenbart forskellige 😉

  • Jeg er med på, at vi indfører dødsstraf til folk der spoiler film, serier og bøger sådan helt generelt. Det er simpelthen så pisse irriterende!!!

    #TeamLoganAllTheWay ❤️

Der er lukket for kommentarer.