Glæden ved en V-hals

Annonce for Ellos

Jeg bliver relativt ofte spurgt til, hvad jeg går efter, når jeg køber tøj. Hvad der er pænt og komfortabelt, og hvad man føler sig knaslækker i, når man måske ikke er en størrelse 34 og derfor kan have problemer med, når moden er ondskabsfuld og dikterer fx spaghettistropper (men BH?) eller toppe med bar ryg (men BH?!?!). Jo ældre jeg bliver, desto mindre går jeg op i de uskrevne regler, der er for, hvad man “må” gå i som plussize. I sommer købte jeg fx en crop top. Logikken var, at hvis Peter Plys kan (og er bedårende i processen!), så kan jeg også. Jeg fik aldrig helt modet til at lufte den seriøst ude i verden, men jeg havde den ret meget på på min altan, og jeg fik også flashet et billede eller to med den på. Og jeg elsker den. Generelt synes jeg, man skal gå i lige det, man har lyst til at gå i. Når det så er sagt, så har vi selvfølgelig hver vores personlige smag og modemæssige tilbøjeligheder, og en af de ting, som jeg nok for evigt vil holde fast i, er V-halsen.

Åh, V-hals. You so pretty. Det er ikke, fordi der er noget galt med bådudskæringer og runde halse og rullekraver, men V-halsen vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Først og fremmest er den alsidig. Dybden kan varieres i én uendelighed, alt efter hvor meget eller lidt kavalergang, man ønsker at flaske. Bredden på kraven kan ligeledes gå fra helt inde ved halsen til nærmest ude på skuldrene for et enten tildækket eller mere bart udseende. Har man en større barm, er V-halsen fremragende til at snyde den en snert mindre, hvis man er i det humør. Man får ofte et virkelig fint kig til kravebenet, hvilket i min optik er noget så fint og feminint. Og så gør den et eller andet ved min krops proportioner, jeg bare virkelig godt kan lide.

Det smarte ved V-halsen er derudover, at den har uendelige muligheder i sit udtryk. Den kan sidde på en sweater, en skjorte, en tunika, en kjole, en gå-i-byen-top eller en chill-derhjemme-sweatshirt. (Forestil jer Bubba fra Forrest Gump, der remser op, hvad man kan bruge rejer til. Det er lidt samme scenario her. Bubba Gump V-neck Company). Jeg har været inde og browse Ellos’ nyheder og fundet en bunke pæne (og plussize-venlige) V-halse som eksempel, og jeg har sørget for at skrive alle styles på billedet, så de snildt lige kan søges frem, hvis man finder noget fristende.

Og nu er der så muligvis nogen, der tænker for sig selv, om jeg seriøst lige har skrevet et helt indlæg, der i og for sig er en decideret kærlighedserklæring til noget så sært som en V-hals? Ja. Ja, det har jeg. Var det min umiddelbare plan for dette indlæg? Det kan man ikke påstå. Fortryder jeg? Over-fucking-hovedet ikke. V-hals for president!

Vil man se nærmere på Ellos’ temmelig imponerende udvalg, kan man klikke her.

Kommentarer (6)

  • V-halse er genialt. Også til små bryster. Der er godt nok mange flotte hos Ellos, og det er dejligt at udvalget er så stort. Tror jeg skal kigge lidt nærmere på den der Vira kjole du viser.

  • Hej Miriam, det har ikke noget med indlægget at gøre, men jeg går ud fra at du som en fellow storbarmet lady muligvis også døjer med rygsmerter. Jeg tænkte om du har nogle tips til dette, eksempelvist gode bh’er, gode øvelser i fitness eller andre mirakelmidler? Knuz en big-boober

    • Jeg træner min ryg en del i Fitness World af samme årsag, men jeg ved sgu ikke, om jeg synes, det gør den store forskel. Desværre!

  • Jeg undgår ALTID v hals. Synes det får mig til at se SÅ Konet ud – netop pga. Mine store bryster… men måske jeg skulle give det en chance og prøve noget mere tøj med v hals? Ser ofte noget pænt hvor jeg straks tænker “uh, pæn…. men der er v hals”..

    • Det er spøjst, det har jeg aldrig hørt nogen sige før. Det er lidt et universelt modetrick at V + boobs = win! 😀

Der er lukket for kommentarer.