Gode vaner, gode tips og godt udstyr

Med fare for at jinxe det, er jeg inde i en ret god stime lige nu. Jeg ved ikke, om den holder. Det gør den ikke altid. Nogle gange falder man i. Fordi man får lidt for travlt eller måske i en periode mister sit overskud. Tricket er så at gå i gang igen, når overskuddet kommer tilbage, og det i mellemtiden er gået op for en, hvor meget mere fritid man har uden de evindelige besøg i Fitness World, og hvor meget mere behageligt det er at sidde hjemme i sofaen med en bog i hånden. Og her er det, jeg har lavet en slagt liste til mig selv, der gør det lettest muligt for mig at få dyrket den der motion, der hjælper mig til at trives bedst muligt i min krop. For det gør en forskel, at man får rørt sig regelmæssigt. Det er sådan en “you gotta spend money to make money”-ting. Man får mere energi af at bruge energi. Man skal bare lige i gang, ikke?

Listen deler jeg hermed med jer. Hvis man kan bruge den i jagten på den flygtige motivation.

1) Outfit on point. Jeg føler mig generelt lidt akavet, når jeg træner. Det kommer bare aldrig til at føles naturligt for mig. Af samme årsag er det enormt vigtigt for mig at have tøj på, jeg føler mig tilpas i. Det er nødt til at spille. Hvis bare tanken om at trække i træningstøjet er en kamp, så er kampen om rent faktisk at bevæge sig ned i træningscentret da helt umulig. Jeg foretrækker træningsbukser til lige under knæet og en halvløs t-shirt eller en tanktop. Begge helst i den der slags stof, hvor man ikke kan se, hvor meget jeg sveder. For jeg er et svedesvin. Derudover trænede jeg i mange år i almindelige BH’er, fordi jeg simpelthen ikke kunne opstøve en sports-BH i min størrelse, og det var irriterende hæmmende. Nu bruger jeg den her. Den giver en smule Madonna-boobs, men den passer, og det er det, der er det vigtigste. Træningtøj behøver ikke være voldsomt dyrt eller fancy. Stort set alle mine bukser er fra H&M – varianten på billedet koster 179 kroner og fås stort set altid i en eller anden udgave. Realiteten er, at det er lettere at komme af sted, når man føler sig ordentligt klædt på. Pun intented.

2) Rutine down. Nogle mennesker har det sådan, at det sværeste er at komme af sted. Sådan har jeg det ikke altid super meget. Jo jo, det kan godt være svært at komme af sted, men nogle dage kan det også være svært ikke at gå hjem igen relativt hurtigt. Og det er lettere at gå hjem, hvis man ikke har en plan. Så det har jeg. En fast træningsrutine (eller nogle stykker, faktisk) af forskellig varighed og intensitet. På den måde kan jeg fokusere på, hvad jeg skal lave, og hvornår jeg ca. kan forvente at være helt igennem. Det gør alting lettere. Og det giver også en meget stærkere følelse af at have færdiggjort noget, når jeg har afsluttet min træning. Plus, det er fedt at mærke, når man engang imellem er nødt til at oppe sværhedsgraden lidt på de forskellige maskiner, fordi ens rutine er blevet for let. En del af ens rutine kan også være faste træningsdage og -tidspunkter. Jeg træner fx gerne søndag eftermiddag (med mindre jeg har tømmermænd), fordi centeret stort set altid er tomt der.

3) Music, baby. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at have music i ørerne. Og ikke chill lounge musik, men noget med et ordentligt beat, der sætter tempoet. Brug tid på at lave den perfekte træningsliste. Inkluder alle dine yndlingssange, der er up-tempo, så de holder dig igang, når du hader hele verden (men mest crosstrainere), og du bliver glad, når den næste gang kommer. Jeg har en alenlang træningsplayliste, som jeg jævnligt skifter ud i, så jeg aldrig når at blive træt af sangene. Den indeholder alt muligt mærkeligt. Disney og 90’er eurodance og dansk rap og en hulens masse Britney Spears. Og den virker. (Men nok mest til min lidt specielle musiksmag, ahem).

4) Bring a buddy. Den her kan godt negere punkt tre lidt, men den går også mest ud til de af jer, der foretrækker at træne med en ven. Det er smart, fordi man bliver ansvarlig over for andre end sig selv, og det kan bestemt være lettere at sparke hinanden i gang. Personligt kan jeg slet ikke finde ud af at træne på andre måder end alene (ikke engang på hold), så jeg holder mig til min musik og min rutine, men har man svært ved at komme i gang, er buddy-systemet et fremragende bud.

5) Track your progress. Hvis man er en talorienteret type, har mange fitnesscentre sådan en fancy maskine, der ikke bare måler vægt, men også fedtprocent, muskelmasse og den slags. Her kan man med fordel følge med, så man ser, at der sker noget, selvom vægten skulle stå stille (hvis målet altså er at minimere sin massefylde lidt). Vil man helst undgå at blive målt og vejet, kan man fx tage de klassiske billeder af sig selv i undertøj foran spejlet og så sammenligne løbende. Selvom man bare hyggetræner for at få rørt sig lidt, vil der som regel ske nogle ændringer undervejs. Til sidst kan man som tidligere nævnt holde øje med de maskiner, man bruger i sin træning. At man fx kan løfte tungere vægte eller løbe i længere tid uden at blive forpustet. Fremgang er dødmotiverende!

Har I selv små tips og tricks til at holde jeres motivation oppe eller at fortsætte de gode vaner, selvom motivationen skrider, så smid dem endelig i kommentarfeltet!

Kommentarer (13)

  • Fed inspiration! Tænkte på, om du kunne komme med tips til hvordan man vænner sin indekat til at den gerne må være ude når den er på landet? Mener nemlig frank må begge dele, går ud fra han er indekat i KBH?

    • Yes, Frank har gået ude hjemme hos mine forældre uden problemer, men det var faktisk lidt et tilfælde, at det skete. I starten havde jeg ham bundet i en lang snor, så han kunne kigge rundt i haven, men han blev ved med at smyge sig ud af selen, og sådan fandt vi så ud af, at han ikke stak af. Så jeg er bange for, jeg ikke kan være så behjælpelig med tips! 😀

  • At have et mål – så har jeg noget at sigte mod. Så selvom vejen kan være (meget) lang, så er det mega fedt, når man når sit mål 🙂 Jeg har en gang imellem meldt mig til f.eks et halv- eller et helmarathon, så jeg er kommet afsted i løbeskoene meget mere fast og fået en mega personlig sejr når jeg har gennemført.

  • Jeg elsker at lytte til podcasts når jeg løber – så går det hele bare lidt nemmere. Bare det er noget interessant (fx Hidden Brain eller Revisionist History).

    Og lige et sports-bh mærke mere: jeg er virkelig glad for dem fra Anita – de er SÅ gode (og jeg har også en lidt vanskelig størrelse med 70F)! Og de har en model med bryderryk – elsker den! Kan ikke finde andre mærker der har det i de store cups.

  • Jeg håber ikke det her er et for privat spørgsmål, men jeg tror det går ?. Jeg bruger normalt mærket curvy kate når jeg køber bh’er. Hvordan er freya sportsbh’er i størrelsen i forhold til CK?

    • Okke nej, det svarer jeg gladeligt på. Jeg er også CK-tilhænger, og jeg bruger præcis samme størrelse i den sports-BH. 😀

  • Jeg har det meget ligesom dig. Jeg kan uden de store problemer komme ud ad døren og i fitness. Men at blive der længe… det er en anden sag. Derfor er jeg stor tilhænger af holdene i fitnessworld – enten alene eller sammen med en ven. Synes virkelig, at der er mange sjove hold. Prøvede HIT i forgårs. Selvom jeg var døden nær, var det virkelig godt. Skal klart afsted igen ?

  • Jeg er helt med på den der med at sætte sig et mål, men nu behøver et mål jo ikke være en halv- eller hel-marathon. Det kan også godt være et 5 km løb – det forekommer ihvertfald for mig umiddelbart lidt mere overskueligt end 21 og 42 km.

    Jeg kan anbefale små lokale løb (kan findes på motionslob.dk [sic]) eller damebladsløbene – der vil altid være nogen deltagere der er langsommere end en selv og det kan altså være meget rart.

    Hvis man gerne vil i gang med at løbe kan jeg anbefale at man finder sig en kort (1,5-2 km) rute, som man kan tage de dage man ikke rigtig gider (den kan man også gå rimelig hurtigt hvis motivationen er helt i bund). Det tager ikke så lang tid at løbe 1,5-2 km og så sker der nogen gange det forunderlige at man får lyst til at løbe mere mens man er afsted.

  • Jeg er heller ikke til at træne sammen med andre, men jeg har fundet en god mellemvej så jeg alligevel får fordelene ved at have en buddy. En af mine gode venner er vild til at løbe, så vi plejer at skrive til hinanden og give opdateringer. Jeg er slet ikke på hans niveau, og vi kommer aldrig til at løbe sammen, men det vigtigste er at vi holder hinanden i ørerne – for nu hvor den ene har været ude og løbe, så bliver man jo også selv næsten nødt til at komme afsted.

  • Jeg kan også bedst træne alene, men har meget brug for motivationen ved at dele.
    Derfor har et par veninder og jeg lavet en pralegruppe i messenger. Vi skriver hver gang vi har trænet, løbet, cyklet osv. og når vi tilsammen når op på 50 gange får vi en fælles præmie – cafebesøg, museum, udflugt og den slags.
    Det er fedt at kunne prale helt legalt, og hvis man i en periode ikke ersærligt aktiv, fungerer de andres opdateringer som remindere om, at man jo egentlig gerne vil af sted.

  • Jeg er så den trænings afhængige crossfitter type, men jeg har også brug for hjælp, når jeg er uden for vante omgivelser, rutine/program er toppen, en god podcast eller lydbog, som jeg KUN må høre mens jeg træner er også godt.
    Sig til dig selv, det er kun 1 time af dit liv, den virkede på et par spinning hold

Der er lukket for kommentarer.