Sommerferie som single?

“Hvad skal du i sommerferien?” Det er et helt almindeligt, venligt og uskyldigt spørgsmål. Og ofte gør det mig alligevel lidt utilpas. Fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal svare. Jeg ender gerne med et “det ved jeg ikke endnu” (ja, selv midt i juli) eller det endnu mere undvigende “jeg har jo altid og aldrig ferie – #bloggerlife” efterfulgt af grin, der skal emme af overskud.

Realiteten er, at der for mig er knyttet lidt af en ensomhedsfølelse til sommerferien. For en gangs skyld i mit liv er jeg priviligeret nok til at have både overskud, tid og råd(ish) til rent faktisk at holde ferie, men jeg har ikke nogen at holde den sammen med. Folk har ferie i begrænset tid, og den tid vil de selvfølgelig gerne tilbringe sammen med deres partner og/eller børn. Jeg kan tælle mine singleveninder på én hånd, og de er booket. Det er selvfølgelig en mulighed at rejse alene, og mine seneste USA-eventyr har lært mig, at det er noget, jeg helt oprigtigt elsker, men det er bare ikke sådan en ferie, jeg længes efter. Jeg vil have sommerferietraditionen. Klichéen. Hvor man bliver solskoldet og dulmer smerten med gelato. Hvor man drikker sig halvsnaldret stort set hver aften og bruger alt for mange penge, fordi, hey, det er jo ferie. Og når jeg skriver “man”, så er det ikke mig alene. Eller mig sammen med andre enlige rejsende. Så er det med en af de der veninder, hvor man ved, at det kun kan gå galt på den helt rigtige måde. Når man griner og deler og svælger i den suspenderede hverdag. Hvor det hele er velkendt og ukendt på samme tid. Det ville jeg virkelig gerne.

Jeg har tilbragt faretruende lang tid på Momondo de seneste måneder. Spejdet efter kups. Drømt. Det koster jo nærmest ingenting at komme på storbyferie. Jeg har fx aldrig været i Amsterdam. Der kan man fx komme til tur-retur for 738 kroner. (reklamelink) Jeg har heller aldrig været i Madrid. Dertil koster en tur det samme – en lille skilling mere, hvis man gerne vil undgå at flyve hjem med Ryanair. (Også reklamelink) Men det nytter ikke så meget at have fundet alle de gode tilbud, når man ikke har en rejsemakker, og i år har jeg ikke kunnet få det til at gå op. På den måde er voksenlivet lidt mindre festligt end teenageårene. Jeg kan godt have svært ved ikke at få en lille knude i maven. Den, der siger, at jeg er udenfor. Den, der siger, at jeg er unormal. Og den knude skal fucke rigtig, rigtig langt væk.

På den positive side har jeg lovet min mor en smuttur til udlandet i fødselsdagsgave, så den har jeg at se frem til. Matilde og jeg pønser desuden hardcore på endnu en USA-tur i efteråret, så den har jeg også at se frem til. Og så er der en del af mig, der kraftigt overvejer at tage en lyntur til Berlin solo. Ikke for at opnå sommerferiefølelsen, men bare for lige at sige hej til Alexanderplatz, Primark, Rossmann, KIKO, T.K. Maxx og den der restaurant med den gode carbonara. Især fordi man kan komme frem og tilbage for 298 kroner. (reklamelink) Det er mindre, end hvad en togbillet til Jylland koster. Én vej.

Kommentarer (50)

  • Jeg sidder næsten og tuder, for hvor du bare rammer hovedet på sømmet.
    Trænger så meget til ferie og bare komme væk, men ingen at rejse med 🙁

  • Det er virkeligt rart at læse sådan et blogpost oveni alle de romantiske og idylliske instagram-ferie-billeder. Jeg har godt nok en dejlig kæreste – men i år er der hverken tid eller råd til andet end nogle dagsture på sjælland. Og sådan har det faktisk været de sidste mange år. Så man kan godt få et stik i hjertet når alle de andre fortæller om 3 forskellige solrejser umiddelbart efter hinanden og lægger billeder op af eksotiske solnedgange, templer og lufthavnsselfies. Når de spørger mig hvad jeg skal, fortæller jeg at det nu er meget rart med en rigtig dansk sommerferie, hvor man ikke rigtig skal noget og bare hygge derhjemme. Men jeg drømmer om den dag, det er min tur til at tage på alle de misundelsesværdige rejser, som jeg kan følge med i fra min sofa.

    • Av, ja, det er også træls, når pengene bare ikke er til det. Der har jeg også været i maaaange år som studerende!

  • Det er bare sådan et dejligt oplæg.. Tak ?Jeg har selv været igennem det samme og tog med vilje kun 14 dage for så var der kun 2 uger folk kunne have medlidenhed med mig og sagde samtidig “jeg vil gerne ud og rejse til januar/februar så gemmer lige de sidste uger” så havde folk da noget at forholde sig til. Det er bare træls ikke at kunne være ærlig uden at man kan se medlidenhenden i en kollegas øjne. Jeg synes det er meget inspirende at du tager ud og rejser alene. Jeg har selv overvejet det, men har ikke turde skridtet. Thumbs up for dine fantastiske ærlige indlæg. Det er rart at vide at jeg ikke er alene om de samme tanker. Jeg håber du får en fantastisk ferie. ??

    • Hvis det behov, du har, bliver opfyldt af at rejse alene, så kan jeg kun anbefale det! Det er skønt og befriende og en fantastisk oplevelse!

  • Har sagt stort set det samme til god kollega i dag. Jeg satte dog ikke ordet “ensom” på, men beskrev, hvordan jeg faktisk kan opleve det som mærkeligt, at jeg først har ferie i august, udlandsrejse eller ej, alene eller ej. Jeg brugte over for ham ordet “konsensussøgende”, for den følelse, som du sidder med, har jeg også en snert af. Vi er opdraget til, at sommerferien er det helt store, der er svung i det, om man er single og på solotur, par, familie, veninder. Det er tradition, en social konstruktion. Men min mandlige og i øvrigt ret cool og kloge kollega sagde, at jeg i stedet skal nyde de stille cykelstier på vej på arbejde her i juli. Han sagde, at han oplever den ikonisering af sommerferien, som kun skyldes, at familien Danmark ikke kan få afkommet i skole og den nu hedengangne industriferie. Jeg tror, at der ligger status i en fed sommerferie. Han fik mig på rette køl. Jeg følte mig udenfor det hele. Jeg indså, at sommerferien egentligt ikke er det helt vilde for mig. Det er der bare nogen, der har søgt at bilde mig ind. Jeg hader temperaturer over 25, foretrækker at rejse i maj og september, hvor det også er billigere. Ligesom nytårsaften er sommerferien skruet op til noget, der er meget svært at indfri. For de fleste. For mig er det vigtigere, at min hverdag er fed. Det er der måske ikke så høj status i. Og så alligevel. Jeg er single uden børn – by choice – og nyder det i fulde drag. Hver dag. Den hverdag uden stress pga. for mange pligter er mere værd end at kunne mønstre, hvad der er “normalen”. Jeg håber, at det giver mening. For jeg hører, hvad du siger. Dine ture til USA er federe og større, end nogen ferie med en veninde kunne blive til. Det føler jeg mig overbevist om.

    • Jeg deler desværre ikke helt din og din kollegas syn på sommerferien. Selvom det nok havde været bedre. 😀 Jeg elsker også at nyde Danmark om sommeren, at rejse på andre tidspunkter og mine solo-ture til USA. Men det negerer ikke lysten til en sommerferie-ferie. 🙂

  • Uh det kender jeg godt. Desværre.
    Man føler sig lidt ensom når det er sommerferie og man ikke har nogen at rejse med.
    Håber altid at næste år er det måske anderledes.

  • PS. Jeg har været i Madrid flere gange. Mange gange, faktisk. Too fucking hot i disse måneder. Seriøst. Ulideligt. Oktober og november er fantastiske. Milde temperaturer. Lige nu er det 45 fucking grader, ulideligt. Hotellerne er i øvrigt dyre ift. hvad du får sydpå i Andalusien, f.eks., hvor man kan bo på lækre hoteller med 4 stjerner, som koster mindre end de ret elendige 3-stjernede, som jeg har prøvet i Madrid. Men det værste er altså varmen.

  • Du er velkommen til at crashe mit gæsteværelse i Berlin, hvis du gør alvor af soloturen til Berlin 🙂

  • Skal hilse og sige det er heller ikke en fest at skulle finde ferie til en voksen og et barn, når alle pakker til ferielande/parker og den slags stort set er to voksne og to børn 🙁 Det er pisse hamrende dyrt, så der er det trods alt bare lidt bedre at være to voksne kun, hvis man da kan finde sådan en at rejse med. Indtil videre har jeg tilbragt 11 dage alene herhjemme, fordi barnet har været på ferie hos faren og nu bedsteforældrene, jeg keder mig bravt efterhånden… Så råb højt hvis du vil på ferie i Brøndby, så har jeg en solseng der venter <3

  • Åh, hvor disse kommentarer rører mig. Hvor vi dog lader os påvirke af mainstream, af spørgsmålet om ferieplaner fra kolleger og frisøren. Har selv været der, følt mig tvunget til at aflægge en forklaring. Det rører mit hjerte. Samtidig véd jeg, at mennesker ofte handler ud fra motiver, de end ikke selv helt forstår. Nogle gifter sig f.eks. ikke af autentisk kærlighed, men af angst for at være alene og have én at tage på ferie med. Indtil skilsmissen rammer. Det gør den som regel i august. Sjovt nok lige efter sommerferien. Advokaterne gnider sig allerede forventningsfuldt i hænderne. Desuden er staycation det nye sort, særligt, fordi vi har 30 grader her. Hvorfor søge 45 – which reminds me – Miriam, Berlin er også fucking hot i august. Gerne 38 grader. Bedre i stort set alle andre måneder. Men hvis du tager af sted, har Bikini Berlin, LPG-supermarkederne og Mall of Berlin gode klimaanlæg. Dem får du brug for under din shopping.

  • BERLIN BERLIN BERLIN! Har boet i byen tre år, en stor del af tiden alene, hvor jeg til tider følte mig ensom men også nød singlelivet i den dejlige by. Jeg har forresten skrevet en guidebog til alle de fede, hippe cafeer og restauranter og lidt mere skjulte perler i den tyske hovedstad, hvis du nu vil af sted og får tid til mere end fantastisk shopping <3 Den kan du tjekke på http://www.silverstories.tictail.com

  • Jeg lærte at rejse alene, da jeg ikke havde flere single veninder, og jeg bare VILLE på ferie alligevel.
    Jeg startede med at tage til London, jeg var skide nervøs, jeg var sikker på at jeg ville blive kidnappet nærmest inden jeg kom ud af flyet, men det gik virkelig fint, og jeg har de sidste par år brugt Spies, de har et koncept som hedder Spies solo, der betaler du ikke gebyr for ubrugte senge.
    Jeg synes, det at rejse alene har gjort mig mere udadvendt, for når man rejser sammen med nogen, snakker man aldrig med andre, men rejser du alene, kommer du nemmere i snak med lokale eller andre rejsende, det er en win win.

    • Jeg elsker som sagt også at rejse alene. Men det er bare ikke det, jeg længes efter lige nu. Det er en helt anden type ferie. 🙂

  • Åh hvor rammer du bare hovedet på sømmet for min sommer. Jeg er lærer og skal jo holde ferie nu, og allerede efter en uge kunne jeg se mig selv ringe til min mor og snakke om, hvor meget jeg gerne ville på arbejde igen. Ikke at jeg ikke elsker ferierne, men der er bare ingen mennesker som jeg elsker i nærheden, og dem der er har ikke tid fordi de enten holder ferie med deres allernærmeste (mand/børn) eller også arbejder de og har ikke overskud til at have hende den ferieramte lærer på besøg. Jeg prøver at nyde min ferie og hopper i vandet hver dag, laver planer for hvad jeg skal lave så jeg også kan glemme ensomheden lidt. Og så trøster jeg mig over at det snart er august.

    • Puh, ja, det er op ad bakke at være lærer. Så er man ligesom tvunget til nogle ting. Jeg kan i det mindste arbejde helt som jeg plejer, selvom alle andre har ferie.

  • Hvornår skal vi tage afsted Miriam ?
    Jeg har det på samme måde ?
    Jeg har tid og råd nu og til på søndag
    – Madrid lyder som en god idé ?

  • Nøej hvor jeg kender det! Jeg elsker at rejse og har også gjort det meget (primært i USA), men altid sammen med min søn og kun en gang i sommerferieperioden. I takt med at han er blevet voksen og dermed ikke skal “underholdes” i ferier er jeg stoppet med at holde sommerferie, ud over en tur på Roskilde Festival.
    De sidste par år har jeg følt, at jeg har skulle forsvare mit valg overfor bla. min chef som kan spørge 500 gange om ikke jeg vil have noget sommerferie. Jeg har prøvet at forklare at jeg helst er fri, da jeg alligevel ikke skal rejse og stort set alle andre er afsted og har travlt med familielivet.
    Til september tager jeg til Bali på min første solorejse. Jeg glæder mig og er sikker på at jeg får en kæmpe oplevelse og møder en masse spændende mennesker. Men allerhelst ville jeg gerne tage turen sammen med en veninde (eller kæreste, duhhh) af præcis de grunde du også nævner.
    Jeg synes iøvrigt det er sejt at du har været på solo roadtrip. Det kunne jeg ikke forestille mig pga så meget kørsel alene. Men igen har jeg så også været priviligeret af at kunne rejse med min søn.
    Men hey! Hit me up, hvis du på et tidspunkt overvejer en rejsemakker til USA og dine veninder ikke kan tage med. Ved godt det ikke er det du savner, så er mere skrevet for egen skyld da jeg bestemt godt kunne bruge en US partner in crime (så kan vi jagte den der babylips crystal sammen) ??

  • Ja det er sgu ikke fedt. Prøv at smide 2 børn oven i ligningen hvoraf den mindste er under 3 og singlestatus til moren. Så er 3 uger eddermame hårde at komme igennem. Og nej jeg orker heller ikke at rejse alene med de 2 så er der ikke meget ferie over det.
    Men selvfølgelig er der gyldne øjeblikke med is og havnebad til os, det er bare p… hårdt også. God sommer til dig.

  • Hej Miriam. Tak for endnu et godt blogindlæg. Har du tjekket denne type rejser? Hvor man er afsted alene, sammen med andre?
    Det findes mange udbydere af den type ferie.
    God sommer!

    Det kunne helt sikkert være noget for mig, hvis jeg ville afsted alene.
    https://svanerejser.dk/single-rejser

    Kh Helle

    • Hej Helle. Tak for forslaget, men som jeg skriver i indlægget, har jeg ikke lyst til at kaste mig ud i den slags rejser. Det er slet ikke mig. 😀

      • Næææh, men det ku’ det jo blive? Tænk hvis det var sjovt/berigende/spændende?
        Aj, undskyld for at være irriterende, men vi ved jo ret beset ikke, om vi kan lide de ting, vi ikke har prøvet?

        • Det er jeg heeeelt uenig i. 😀 Det er sikkert et hit for nogen, men jeg kender mig selv ret godt, og at være på ferie med en gruppe fremmede mennesker ville jeg slet ikke finde afslappende, men tværtimod meget stressende. Min psyke ville spasse helt ud, og jeg ville være helt vildt utilpas. Jeg kan faktisk ikke rigtigt forestille mig noget værre. Det er slet, slet ikke mig. 😀

  • Jeg har ikke været ude at rejse i et årti. Udover at jeg har en kronisk sygdom som ingen rejseforsikring vil dække har jeg ingen (udover min familie) at tage afsted med. Ikke fordi de ikke har tid eller andre planer, men fordi ‘de’ ikke er der. Jeg har INGEN venner. Som i INGEN. Bum.

    • Det lyder hårdt. Hvis det ikke er et bevidst valg, vil jeg gerne foreslå Matildes gruppe på Facebook. Den hedder “find en veninde”, og den er fuld af dejlige damer!

  • Prøv at se på de rejser som Adventuredk tilbyder. Rejste med dem i vinters og skal igen til efteråret.

    Du er bestemt ikke alene og de tilbyder spændende ferier til folk mellem 28-35 – så man slipper for at rejse med en flok 18 årlige.

    • Det er et knaldgodt koncept, men som jeg skriver i indlægget er det ikke noget, jeg personligt har lyst til at kaste mig ud i. Det er slet ikke mig sådan noget. 😀

  • Av indlæg at læse idag – at se andre har det på samme måde. Jeg har en helt igennem brændende ensomhedsfølelse idag. Særligt idag. Mit handler ikke om sommerferie, men om ting at lave herhjemme i det fantastiske vejr. Som single. Der er lykkelige par alle vegne. Alle mine veninder holder sommerferie med kærester og børn. Jeg vil bare gerne have nogen at tage på stranden med, se solnedgange med, have dybe samtaler med om alt og intet og drikke en masse bobler. Grille i en have, være halvsnaldrede og leve i nuet. Jeg har pt ikke lyst til en kæreste ellers, og jeg elsker normalt min alenetid, men idag manglede jeg ham ved siden af det par, hvis date jeg sikkert invaderede, da jeg satte mig ved vandet lidt for tæt på dem. De gloede mærkeligt og kommenterede på det højt nok, så jeg kunne høre det. Det er åbenbart ikke ok også at ville sidde i græsset i en park og kigge ud på vandet. De vidste heller ikke, at jeg var for bange for at sidde alene på den anden side af vandet væk fra dem – som kvinde i en stor park om aftenen… Hvorfor jeg havde valgt deres side.

    Jeg holder mig væk fra mænd og dating, for jeg kan ikke overskue smerten, der følger med. Er for en gangs skyld ellers glad for mit singleliv. Men de her dage tænker jeg, at jeg skulle have gjort mig mere umage op til sommeren… Hvis jeg nu havde fundet nogle single veninder i 30’erne, der lever mere som mig, så havde vi kunne nyde det fantastiske sommervejr i år sammen og ikke gået og været ensomme hver for sig uden at kende hinanden…..

    • Puh, ja, det er heller ikke en rar ting. Jeg oplever heldigvis ikke, at mine ikke-single veninder er så travle, at de ikke har tid til mig. Har du tjekket Matildes gruppe på Facebook, der hedder “find en veninde”? Der er heldigvis masser af dejlige damer i landet, der godt kunne bruge flere af sådan nogle!

  • Jeg føler mig altid mest ensom i de situationer, hvor man typisk er sammen med bedste venner og/eller familie. Det kan være Sankt Hans-aften, dagene efter jul og ferier. Især sommerferien. Jeg har ikke det helt store i mod at være hjemme på i ferien, men jeg mangler at være sammen med nogen. Det der med at sidde i botanisk have og drikke kolde bobler ER bare ikke helt det samme, når man er alene. Bare det at tage på stranden to mennesker er pludselig mange gange mere hyggeligt end at tage alene af sted, også selvom man ikke nødvendigvis taler så meget sammen.
    Jeg har et barn som heldigvis skal på græs sommetider, så vi er ude, også på stranden og i parker. Jeg ville ikke kommet af sted nogen steder, hvis jeg var helt alene. Jeg har selvfølgelig tvungen ferie (?), så jeg kunne ikke en gang rykke ferien, hvis jeg ville.

    I øvrigt, facebookgruppen med veninder, kan man skjule, at man søger ind i den? Jeg reklamerer helst ikke med min ensomhed ?

    • Hej Julie

      Dine facebook-venner kan ikke se, når du kommer med i lukkede grupper som Mathildes. Håber du finder modet til at kigge derind. Det er sådan en god ide! Ensomhed er ikke den ensommes skyld, man har typisk bare været uheldig. Og det kan hjælpes! Tænk på at du måske kan hjælpe andre som har samme problem som dig – win-win.

      Kh

  • Endnu en gang ramt du med hovedet på sømmet og et meget ømt punkt for mig. Jeg trænger til at komme ud, at opleve verden! Jeg er single og bliver konstant stillet samme spørgsmål… Alle mine veninder (min omgangskreds er meget lille) har kærester og er med eller uden børn og vil selvfølgelig gerne bruge deres tid med dem og derfor snupper jeg ikke lige en af dem med på en udlandsferie. Jeg har på ingen måde mod til at tage på solotur, jeg beundre dig virkelig for, at du har taget en længere rejse selv.

  • Tak, fordi du sætter ord på det <3
    Det betyder (underligt?) meget for mig at vide, at andre også har de samme følelser, som jeg tumler med. Jeg er virkelig også ensom i ferierne, og jeg kan få helt ondt i maven over, at jeg har ferie igen – det er faktisk værre at gå på uni, når ferierne er så lange.

    Jeg har flere gange seriøst overvejet, om man skulle lave et rejsebureau for sådan en som mig (og andre), der gerne vil rejse med andre, men ikke lige har behov for at dykke med havskildpadder og springe ud fra flere hundrede meters højde i bungeejump.

    Jeg bliver tit foreslået adventure.dk, men det vil aldrig være noget for mig. Jeg er typen, der gerne vil se stille og rolige kulturelle ting, ligge ved en pool/strand og ja, så det vigtigste SHOPPING. Det kan jeg umuligt stå alene med.

  • Er det ikke noget med, at vi skal få drukket det glas rosé sammen og så få sat “Destination Sydpå” i sving? 🙂

    Lige så god jeg er til at rejse alene, lige så lidt gider jeg det faktisk i år. Vil bare gerne på “Helt almindelig” sommerferie

  • Da jeg var single og havde arbejdet røven ud af bukserne i en periode tog jeg en uge med Spies til Tenerife på All inklusive hotel. Total charter, men det var virkelig lækkert. Jeg var dengang 25 år og alle mine andre veninder havde planer så jeg tog en solo tur. Og nød det i fulde drag. Desuden var hotellet et “voksen-hotel” hvor man skulle være over 16 år for at bo. Så ingen børn og skrig og skrål. Det var life!

  • Ja, jeg går og summer over en… charterferie solo til en græsk ø i uge 33. Jeg kan simpelthen ikke finde det billigere. Jeg gad godt have nogen og følges med denne gang.
    Måske vi skal lave en spontan gruppetur for de “sommerferieløse”. Jeg er frisk i uge 33:-)

  • Både din blog og din instagram bliver bare bedre og bedre, det er helt vildt. Jeg synes det er så lækkert at følge en blogger, som både skriver om de sjove ting, men også om alt det sårbare, som ingen andre rigtig nævner. Seriøst, jeg synes det er så fedt og jeg håber virkelig, at du bliver ved med at have lyst til at dele de her ting.

  • Jeg føler mig normalt aldrig ensom, men lige I går, der ramte ensomheden mig.. Åh det er bare ikke rart. Jeg blev helt rastløs og anede ikke hvad jeg skulle give mig til.

  • Ååååh hvor rammer du den bare lige i røven! Jeg har det på præcis samme måde og troede faktisk bare det var mig der havde det sådan…. går på ferie i dag eller i morgen, trænger helt vildt til at slappe af, men tre uger er også længe og har lidt ondt i maven over det…. har ingen planer, og det eneste mine kollegaer har snakket om den sidste måned er hvad man skal i ferien. Jeg er en af de eneste singler ud af 80 kollegaer og alle har været gift siden de var 20 (eller noget i den stil) og føler mig nogle gange som et dyr i zoo man kigger mærkeligt og lidt nysgerrig på. Når vi snakker ferie kan jeg se hvordan de kigger medlidende på mig når jeg siger ingenting og hurtigt skifter emne og det gør ondt og føler mig unormal. Jeg er så bange for at forstyrre mine veninder i deres familiehygge at jeg næsten ikke tør spørge dem om vi skal noget og intet er mere ensomt end være alene fordi alle andre er sammen. Normalt er jeg ret glad for mit eget selskab og det bremser mig aldrig at gøre ting alene…. det er bare ikke det jeg længes efter lige nu, hvor der er dømt familietid på de sociale medier. Så nu sidder jeg på job og trækker tiden lidt ud….

  • Jeg er også single. Og kender følelsen. Har derfor også rejst alene nogen gange. Dog bruger jeg helst min ferie herhjemme på diverse festivaller.
    Nu har jeg så oplevet at selv en festival åbenbart også kan gøres til en “kærestetur” for 2 ?
    Det gør mig faktisk ret irriteret at vi (eller nærmere de, dem med kærester) er så slemme til at forpubbe sig om hinanden, uden plads til venner. Dog læste jeg en undersøgelse der sagde at singler har tættere venskaber fordi vi passer og prioriterer dem. Det gjorde mig glad. Venner er guld værd. Bare ærgerligt de ryger ud til siden når tosomheden og parmiddagene melder sig.

  • Det er skægt – jeg har netop tænkt, at når jeg får en kæreste igen, så vil jeg huske at prioritere mine singleveninder rigtigt højt. De skal bydes ekstra meget ind. Jeg har for nylig spurgt min veninde, som er i par og som bor i en anden landsdel, om hun ville have besøg her i sommer – hun svarede, at hun var utrolig travl, men at hun kunne skrive, hvis der kom et hul. Øhm nej tak? Ligesom Jørgen Leth, så bliver jeg ikke ringet ind ved afbud. Det gjorde mig ked af det.

  • Øj jeg har også været der!! Det er den værste følelses.
    Der findes masser af alternativer for single ferie uden det er 65+! Debredeplanker.dk og adventure.dk kan anbefales, hvis man kan holde til noget grupperejs.

  • Super skriv <3 Det er noget af en “kantsten” at komme ud over at rejse alene. Jeg rejste alene for første gang sidste sommer. Turen gik til Berlin. Men øj det krævede mange “samtaler” med mig selv om at det er helt OK? Denne sommer har jeg endnu ikke rigtig haft modet, desværre.

    Til inspirationer for andre kan jeg anbefale at rejse med Lone der har: http://www.singleture.dk/.

Der er lukket for kommentarer.