Nattetanker

Klokken er lidt i to. Østerbro er stille som graven, og om et par timer kommer der en taxa og henter mig.

Jeg brokkede mig tidligere i dag. Oprindeligt skulle jeg nemlig først flyve ved middagstid, men de strejker i Frankrig, så mine fly blev aflyst, og i stedet skal jeg nu flyve fælt tidligt om morgenen. Det brokkede jeg mig over. At nogen kvit og frit havde købt mig en flyrejse til USA, og den faldt igennem, så de købte mig i stedet en ny flyrejse til USA, som starter på et tidligere tidspunkt. Jeg er en idiot.

Nogle gange glemmer jeg det. Hvor heldig jeg faktisk er. Jeg tror, det hænger sammen med, at bloggersfæren er så “se mig”, at man bliver fanget i et spind af sammenligninger, og når jeg sammenligner mig selv med andre, føler jeg altid, at jeg halter lidt efter. Det er meget normalt, tror jeg. Men det er også åndssvagt. For jeg har på en eller anden måde formået at opbygge det her lille online-hjem, som jeg elsker, og som jeg kan leve af. Måske ikke med lige så fed en månedsløn, som nogle af mine kolleger hiver i land, men det er da helt ærligt bedøvende ligegyldigt. Da jeg læste på uni, var jeg skrækslagen for, hvad der skulle blive af mig, når jeg blev færdig, for mit helbred er ikke og bliver måske aldrig igen helt habilt. Og når man er nødt til at kæmpe med næb og kløer for at komme igennem en universitetsuddannelse, som er noget af det mest fleksible i verden, hvad gør man så, når næste skridt er et 8-16-job, som man udmærket godt ved er urealistisk at kunne klare?

Og så på magisk udviklede min hobby sig pludselig til noget, jeg kunne kalde en fuldtidsbeskæftigelse. Hvor der er plads til at arbejde, når jeg kan, og hvile, når jeg ikke kan. Hvor jeg får lov til at sætte en dagsorden totalt efter mit eget hoved. Det er mit helt personlige, lille mirakel. Jeg kunne tude af glæde. Over at jeg får lov til at gøre og vise og kunne på betingelser, jeg kan leve op til. Nogle gange bliver det så meget hverdag, at jeg glemmer det. Glemmer den. Taknemmeligheden. Men den er der, for jeg ved godt, hvor heldig jeg er, selvom det nogle gange kan være svært forstå. Og også at sætte ord på.

Tusinde tak, fordi I læser med.

Kommentarer (9)

  • Taknemmeligheden skal vi huske, og den gør tilværelsen så meget lettere! Man kan altid sammenligne sig med andre (til man segner!), men der kommer aldrig nogensinde noget godt ud af det. Men selvom man ved dét, så kan det være virkelig svært at lade være. Jeg synes jeg kæmper med det dagligt, selvom jeg ved, det ikke er godt for nogen. Super-skønt indlæg, Miriam – håber du får en fantastisk tur over there! ❤️

  • Det har du fuldstændig ret i. Du er heldig. Men mest af alt er du fandens dygtig!! Jeg tænkte på det, da du for et par dage siden skrev, at din nevø ikke synes, du lignede en der havde “styr på alting”, og at du lidt gav ham ret. Jeg synes, du har mega meget styr på det! Det er SÅ sejt at banke sin egen forretning op, ved at skrive om sig selv og sine tanker. Respekt for det! Og god tur!! Glæder mig til at læse med.

  • Kæreste Miriam. Jeg tolkede det ikke som at du brokkede dig – overhovedet. Please don’t feel bad <3

    Jeg kender føelsen, for præcis som dig har jeg også et drømmeliv med egen virksomhed og en hverdag jeg selv kan styre og bestemme over. Mine børn er glade, min mand synes jeg er laber og vi er alle sunde og raske. Men derfor kan jeg stadig godt have dage hvor alt er irriterende og latterligt. Man er vel kun et menneske?

    Du er skabt til at være blogger 🙂

  • Kære Miriam. Jeg fandt dig ret sent, men du blev hurtig min favoritblogger sammen med Cecilie fra tregodegrunde. Jeg er 44 år, så jeg gider selvsagt ikke følge de helt unge 20-25 årige. Men netop du og Cecilie er jeg faldet pladask for. I bliver ved med at have indhold som ikke er sponsoreret eller betalt og det elsker jeg. Hos nogle af de bloggere du sikkert sammenligner dig selv med kan jeg efterhånden ikke finde et eneste indlæg som ikke indeholder reklame, links eller andet som de kan tjene penge på og jeg er helt stået af som læser. Du virker ægte, sød, behagelig, rar og som et godt menneske. Og jeg under dig på alle måder at du kan leve af det her.
    De allerbedste tanker og med et ønske om at du får et fantastisk tur til USA igen – også selv om du skulle rejse mig om natten 🙂

Der er lukket for kommentarer.