30 dages gratis boghimmel

Annonce for Mofibo

Hvis der er noget, jeg elsker ved solskinsvejrets komme, så er det at ligge i græsset med en god bog. Jeg ved godt, at Caroline Fleming synes, at støvsugning er instant satisfaction, men der er jeg nok mere tilbøjelig til jordbær og litteratur. Og faktisk nok decideret at ignorere støvsugning og tøjvask og hvad der ellers kunne ordnes af praktiske ting. Så vil jeg meget hellere forsvinde midlertidigt ind i et fiktivt univers. (Også selvom lydbøger gør en kombination muligt. Men det behøver vi ikke tale om, for så ryger min undskyldning jo).

Jeg har skrevet om min begejstring for Mofibo før. Det er Belle fra Skønheden og Udyrets vådeste drøm, et nirvana af bøger til fri afbenyttelse lokaliseret i din baglomme. Og der er både de traditionelle versioner på skrift og den slags, der bliver læst op for en, så man kan selv vælge, om man vil læse med øjne eller ører. Ofte sker det, at jeg falder over en bog, jeg virkelig gerne vil læse, men jeg kommer ligesom aldrig videre til den praktiske anskaffelse af bogen. Som deadline-tumpe er biblioteker ikke min ven, og det løber op i længden, når jeg skal betale for bøger. Plus, jeg har virkelig ikke plads i min bogreol. Så jeg øver mig i at bruge den moderne version, hvor ordene befinder sig på en skærm i stedet for papir. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er hardcore traditionalist, så det kræver en smule tilvænning, men selv jeg må jo erkende, at det bare er en million gange mere praktisk. Så er der altid en bog ved hånden, når man venter på toget eller den der veninde, der kronisk kommer 20 minutter for sent. Eller når man har en meget lang flyvetur over Atlanterhavet i vente (i morgen!) og gerne vil have tiden til at gå. Jeg har ligeledes ladet mig fortælle, at det er et glimrende es at have i ærmet, hvis man er typen, der har børn og synes, der er grænser for, hvor mange gange man kan læse Gummi-Tarzan uden at blive skingrende vanvittig.

Og nu har jeg altså på lykkeligste vis fået lov til at uddele 30 dages gratis brug til alle dem, der har lyst til at afprøve Mofibo. Det er ganske nemt og smertefrit. Man klikker sig bare ind på Mofibos hjemmeside og opretter en bruger. Koden MIRIAM søger for, at de første 30 dage er gratis ved nyoprettelser, og klikker man via det link, jeg lige har suppleret, er koden allerede indtastet. Minimal effort, maximum results! 😀 Efter oprettelse, downloader bare app’en, logger ind og går i gang. That’s it. Efter prøveperioden slutter, er prisen på et Mofibo-abonnement 129 kroner om måneden, men der er ingen binding, så man kan altid bare sige tak for kigget og afmelde sig igen. Det megafede er så, at koden gælder helt frem til 1. september, så jeg regner med i den periode at kigge ind med nogle boganmeldelser og ditto anbefalinger, som alligevel altid bliver efterlyst voldsomt i sommerhalvåret.

Den næste bog på min to-read-liste er Jill Mansells “Et tilbud du ikke kan afslå”, men hvor I starter er helt op til jer. 😉

Kommentarer (12)

  • Hvad hvis man har haft Mofibo før? For de gratis 30 dage er da standard hos Mofibo? Med eller uden kode….

    • Nej, man kan få 14 dages gratis prøveperiode uden kode. Med min kode får man 30 dage. Koden gælder ved nyoprettelser, så du kan bruge den, hvis du opretter en ny profil. 🙂

  • Det er værd at kigge nærmere på…efter eksamen. Lige nu er derrigeligt med bøger, men til den tiltrængte sommerferie, ja tak:-)

  • Apropos bøger, så har jeg lige bestilt en av-av-mit-dankort-meget-dyr sending studiebøger hjem fra saxo.dk på dit affliatelink – så jeg håber, din måned bliver lidt sjovere end min af den årsag 😉

  • Yeeeees, sad idag og tænkte: jeg bliver nødt til at prøve det der højtlæsning, når babyen sover, så jeg oplever lidt flere spændende ting i den her barsel. Og bum, så kommer dit indlæg frem. TAK!

  • Jeg har haft abonnement hos mofibo siden 2015. Jeg bruger det hver dag, og jeg kan ikke forestille mig at skulle undvære det. Så, kæmpe anbefaling herfra?

  • Ih, hvor skønt at koden gælder så længe. Jeg sidder pt. med hovedet begravet i den mere faglitterære verden men når først denne her bachelor er ude af verden så skal jeg da helt sikkert gøre brug af det! Det kommer nok til at matche sommer og baby meget godt (håber jeg)

Der er lukket for kommentarer.