Kommentarer (25)

  • Jeg er oprigtigt overrasket over, hvor mange der er sin kæreste utro. Og ikke virker særlig påvirkede af det. Eller er sammen med mennesker, som de ikke rigtig bryder sig om. Synes der er rigtig mange hemmeligheder om de to ting!

    • Det bliver jeg virkelig også chokeret – måske ikke helt det rette ord – over gang på gang. Det er lidt trist

      • Ja trist bliver jeg også – kom dog ud af forholdet i stedet for. Livet er ALT for kort til at lade sig nøjes og være i forhold man ikke har lyst til

    • Der er bare rigtig mange der er tryghedsnarkomaner og derfor hellere bliver i dårlige forhold eller bliver sammen med en person, de ikke bryder sig synderligt om, fordi de i hvert fald ved hvad de så har. Livet er for kort til det – bestemt – men det er skræmmende for mange at bryde op og komme ud af deres komfortzone.

  • Til dig der er forlovet med en mand, men tror du er til kvinder: skynd dig at “takke nej” og kom videre i dit liv!!
    Min kæreste og jeg fandt først ud af, kort tid efter hendes bryllup med en mand, at vi skulle være sammen i stedet! Det bryllup skulle ALDRIG have været, hvis vi havde indset vores kærlighed til hinanden noget før. Det har ikke været nemt for hende at lade sig skille og komme videre, men det kunne ikke være anderledes og vi er heldigvis lykkelige sammen i dag.
    Ønsker dig alt det bedste – bare ikke det ægteskab med en mand (der i sidste ende også bliver “snydt”)
    Kh. Hende der ikke er til kvinder, men som er kæreste med en dejlig kvinde 😉

  • Utroskab er et næsten uudtømmeligt emne, og der er måske flere nuancer og kategorier, end man lige regner med. I store træk tror jeg dog, at der er tre kasser: 1. Romantisk forelsket i partner, men mangler den rå seksuelle tiltrækning. 2. Både romantisk og seksuelt tiltrukket af partner, men er lidt polyamorøs. 3. Tryg i sit parforhold, men er mere venner end elskere, og er hverken romantisk eller seksuelt tiltrukket af partneren, men der er tryghed, måske børn, fællesøkonomi. Personligt er intet menneskeligt mig fremmed, jeg vil ikke dømme, og måske skal vi virkelig revurdere seksuel troskab. Jeg forstår godt det skel mellem varme, romantiske følelser, og så rå lidenskab. Sommetider finder man ikke begge dele i ét menneske. Jeg skal også tilstå, at jeg selv af og til hopper i kanen med én, der er i forhold, og som ikke agter at forlade hende. Hvorfor jeg gør det? Det korte svar er, at jeg ikke kan lade være, selvom jeg personligt selv ville blive frygteligt ulykkelig ved både at være den part, der bedrages, men også ved at være utro. Jeg ville græde mig selv i søvn ved at have mere seksuel lyst til en anden mand end til min egen. Men er det ikke en forældet tankegang? Hvis man er følelsesmæssigt tro, er med til at betale til det fælles huslån og børnene og gaven til svigermor og lever sit liv med én….er det så ikke troskab nok? Hvis man trods alt tilvælger sin partner hver dag på alle mulige måder, er fysisk utroskab så virkelig så slemt? Utroligt mange tilgiver utroskab, utroligt mange har en prosaisk og pragmatisk og praktisk tilgang til det. Det er svært at få en lejlighed i København efter en skilsmisse, og det er nok årsagen til, at skilsmissetallet ikke eksploderer til mere end de 50 procent. Vi er måske meget fastlåste i en socialt konstrueret idé om, hvad et parforhold er. For mange er det et kollektiv bestående af mand og kvinde og måske et par børn, men mere en fast forankret enhed, gode kolleger i et reelt arbejdsfællessksb end en farverig eksplosion af følelser og festefyrværkeri af seksuel dynamik. Jeg griber skam ofte mig selv i at tænke om en utro person, at deres kærlighed til kæresten ikke er “rigtig”, at den er fejlbehæftet, ikke oprigtigt. Så enkelt er det vist bare ikke. Personligt kan jeg også finde en mand meget tiltalende, være næsten romantisk interesseret, kunne se alle hans attributter. Jeg véd så bare med mig selv, at hvis jeg ikke også har lyst til at flå bukserne af ham, så vil jeg ikke indgå i et forhold. Sådan er der måske andre, der ikke har det, og derfor – tror jeg – opstår der en øget risiko for utroskab. Det er ikke s/h. Jeg kender bare til forhold, der fra starten har været født ud af venskab og romantik, ikke rå lidenskab. Disse forhold overlever, er stærkere end mange ægteskaber. Men der er i udtalt grad utroskab. Måske faktisk utroskaben er medvirkende årsag til levedygtigheden? Afslutningsvis: jeg agter til fulde at søge at afslutte min lille affære. Opsøger ham ikke selv. Men hver gang er det umuligt for mig at takke nej til en skefuld mere af den frydefulde oplevelse, der er ham og mig sammen. Hun finder aldrig ud af det, og hun har ham sandsynligvis resten af livet.

    • Jeg syntes det er nogle mærkelige grundlag du retfærdigøre utroskab på. Lige meget hvordan man ser på det, så er utroskab et tillidbrud.

      • Jeg er enig med Julie. Men måske er jeg også mere firkantet, men når man først har været igennem et tillidsbrud, kan jeg ikke lade være med at tænke det i sort/hvid. Når man selv har stået på the receiving end af sådan en ussel opførsel fra en man stoler på og elsker, er det for mig svært at se hvordan man kan argumentere for, at udsætte andre for det.

      • Jeg er lidt enig med jer begge. Utroskab er altid et tillidsbrud, ja, men jeg mener også at mange af os har et sort/hvidt, lidt idealistisk syn på det. Som Josephine skriver er der ofte flere nuancer i det og en historie bag, og den synes jeg ikke er ligegyldig, når man bedømmer HVOR slemt det er, selvom det aldrig er godt. Derudover synes jeg man bør bebrejde manden (eller kvinden), som er utro, og ikke den “anden” – det er noget jeg synes vi kvinder er lidt slemme til…

    • Jeg synes det er nogle gode vinkler du skriver – det kan vi ofte godt trænge til i debatten om utroskab og nytænkningen af parforhold, følelser og seksualitet… Dermed ikke sagt at jeg ikke mener at utroskab er et tillidsbrud – jeg synes bare tit debatten bliver enormt unuanceret!

    • Jeg kan sagtens følge din tese og jeg tror på mange måder du kan have ret i noget af det du skriver.
      Jeg synes dog at utroskab er en helt forkert vej. Jeg kan være helt med på, at nogle mennesker har brug for mere end hvad de kan få fra én person. Jeg kan fint se ideen i at springe rammen for, hvordan et parforhold forventes at se ud.
      Det skal bare ikke være med utroskab. Utroskab er egoistisk og kan ikke retfærdiggøres. Det er et misbrug af ens partners tillid.
      Hvis man har brug for at søge andre sexpartnere så må man være ærlig omkring det og give ens partner mulighed for at sige ja eller nej til den form for parforhold. Alt andet er respektløst.
      Jeg har selv været den anden kvinde. Jeg blev revet med af en lidenskab, som jeg ikke har oplevet før eller siden. Det er 10 år siden nu og jeg har stadig dårlig samvittighed. Det er ikke okay, være utro.

    • Utroskab kan på ingen måde forsvares eller retfærdiggøres. Hvis man ikke bliver seksuelt tilfredsstillet af sin partner, må man indgå en aftale med sin partner, så vedkommende ved hvad der foregår eller gå fra vedkommende. Det andet er simpelthen så usselt og nederdrægtig en måde at behandle et menneske på, som man skulle forestille at elske.

      For at være ærlig, så virker din lange smøre lidt på mig, Josephine, som om du inderst inde godt ved at det du har gang i er pissehamrende forkert, men ved at forsøge at legitimere utroskab, så søger du også at legitimere din egen adfærd og derved minimere den dårlige smag i munden. Bare lad være..

      • Ja, det blev lidt langt, og det skyldes, at mine tanker/teser ikke kun omfatter egne erfaringer, men også mine reaktioner på andres. Jeg har nemlig selv i tidernes morgen været lidt uforstående over for en veninde, der over en årrække havde flere langvarige affærer. Jeg havde selv været udsat for utroskab, og den oplevelse dikterede min reaktion. Jeg er helt enig i, at det ikke er i orden…….men med mere livserfaring er jeg nok begyndt bedre at kunne forstå og også rumme hendes valg. Ægteskabet er nok bare ikke “one size fits all”. Jeg har altså ikke en dårlig smag i munden over for min affæres kæreste. Hun figurerer slet ikke i mine overvejelser, i hvert fald kun som en hindring for, at han og jeg kunne øge frekvensen. Jeg kan derimod godt have det lidt dårligt over, at jeg ikke har selvdisciplin til at sige nej til ham, og at han får det bedste af to verdener. Men så kommer jeg meget bekvemt i tanker om, at livet er kort.

  • Til dig der stjæler morfin. Hvis du er afhængig, så se at få dig noget hjælp. Og så vil jeg rigtig gerne lige påpege, som pårørende til en der har fået stjålet morfin, at du kan ødelægge rigtig meget for patienten. Det bliver ikke ordineret for sjov, og man får ikke mere udleveret end man har brug for. Det er ikke spor sjovt at skulle ringe ind til lægen for 3 gang og bede om at få fornyet recepten for tidligt. Man bliver mødt af nærgående spørgsmål og beskyldninger om misbrug mm. Groft sagt så risikerer du, at patienten ikke får den medicin de har brug for fordi, at lægen ikke kan og / eller vil forny recepten. Desuden bliver man mega paranoid overfor sine omgivelser, for hvem kunne finde på sådan noget? Kort sagt så er det et helvede, og jeg håber inderligt, at du vil tage min besked til eftertragning.

    • Jeg giver dig helt ret. Det får man ikke bar udskrevet.
      Men jeg er nødt til at spørge: mener du mon ‘efterretning’? Ellers er jeg vist gået glip af noget.

    • Jeg kan heller ikke se, at det er særlig barnligt? Men anyway – jeg tror ikke kassedamer dømmer nogen 🙂

  • Kan det passe at indsendelse funktionen ikke virker på en iPhone 🙂 ?
    Eller er det bare min mobil som driller?

  • Til hende, som tror hun er til kvinder og netop er blevet forlovet: been there, done that. Vi var ikke blevet forlovet, men vi skulle i fertilitetsbehandling, fordi jeg ikke ville have sex, men han gerne ville have børn. Fuck. Jeg gik fra ham, begyndte ‘forfra’ i mine slut-20’ere, begyndte at date kvinder og har aldrig set mig tilbage siden. Gør det. Du vil ikke fortryde!

Der er lukket for kommentarer.