Kan vi lige snakke lidt om… #23

…Hvorfor vi ikke har et verbum tilknyttet sludvejr, når “sludre” på alle måder ville være perfekt? Det sludrer i øvrigt lige nu.

…Hvad i alverden der er blevet af ananasæbler? Jeg synes, de var alle vegne, da jeg var barn, men nu har jeg ikke kunnet opstøve et i årevis!

…Om Netflix nogensinde bliver kloge nok til at købe America’s Next Top Model? I need it.

…At Ole Thestrup er død, og jeg kommer til at savne hans klingende djurslandske. Heldigvis råber han stadig op på min fars trafikapp.

…Det smarte i at påskeæggene allerede er ude, så der er noget eddergodt at trøstespise på valentinsdag. 😀

…Om det er lidt strengt at være vred over Prins Harrys forlovelse, mest fordi man vil have mere Rachel i Suits?

…At det snart er fastelavn, og jeg ved godt, det er lidt on the nose at klæde sig ud som kat, men jeg ville eddergerne se Franks reaktion på anden række i midten. (reklamelink)

…Kassemedarbejderen i min Netto, der siger “hav en god aften” klokken 14.30, fordi han så kan bilde sig selv ind, at der er kortere til fyraften. (Ja, jeg spurgte).  I feel you.

…Den der følelse indeni, når man er ved at dø af sult, og maden inde i ovnen pludselig skal have 20 minutter længere, end den plejer?!

Spice Girls reunited! (Jo jo, igen, but still!)

Kommentarer (32)

Der er lukket for kommentarer.