Sweater Weather

I takt med at jeg så småt har genintroduceret jeans til min garderobe, har jeg virkelig fået åbnet øjnene op for glæden ved den gode sweater. Kæft, det er velbehag for alle pengene! Flere sweatre til folket! Så hermed et udvalg. 😀

Alt nedenfor er desuden reklame i form af affiliatelinks. Gruppekram til alle dem, der gør sig umage med at bakke op om bloggen den vej, når I er shoppetrængende. Man kan i øvrigt altid finde affiliatelinks til mine samarbejdende webshops under fanen “Støt bloggen”.

sweaters-2018-booztNummer 1, nummer 2, nummer 3, nummer 4, nummer 5, nummer 6, nummer 7, nummer 8, nummer 9.

Vi lægger som altid ud hos Boozt, hvor jeg i særdeleshed har forelsket mig den vamsede ombre, der er nummer syv. Men i det hele taget er Boozt lige nu afsindigt skarpe på sweatre. Farligt.

sweaters-2018-nakdNummer 10, nummer 11, nummer 12, nummer 13, nummer 14, nummer 15, nummer 16, nummer 17, nummer 18.

Jeg skal ærligt erkende, at jeg har undgået bloglands nye darling, NA-KD, en anelse, fordi jeg egentlig har nok webshops at stalke i forvejen, men så blev jeg alligevel lokket derind, da der poppede en reklame op for nummer 13 et sted. Jeg er en sucker for ballon-ærmer! Og ja, jeg bliver jo så nødt til at erkende, at de har et ret fint udvalg i mange prisklasser. Og som megaplus fås mange af de viste sweatre i et væld af farver. Det er der altså mange mærker, der kunne tage ved lære af…

sweaters-2018-ellosNummer 19, nummer 20, nummer 21, nummer 22, nummer 23, nummer 24, nummer 25, nummer 26, nummer 27.

Vi runder af hos Ellos, fordi jeg virkelig har udviklet en svaghed der, og de tit kører med en eller anden form for rabatkode, hvilket kun lokker yderligere. #jydegen 😀

Kommentarer (11)

  • Måske et underligt spørgsmål, og skal absolut ikke opfattes negativt. Jeg har svært ved at gå i jeans fordi jeg studerer og derfor sidder ned hele dagen. Mit problem er at kanten af bukserne gnaver sig ind i mave(delle)n på mig når jeg sidder ned, hvilket selvfølgelig er rigtig ubehageligt. Så mit spørgsmål er, om du har samme type problem med de jeans du køber? Måske er du bygget anderledes og har ikke så meget fedt koncentreret på maven, eller måske har du bare fundet nogle virkelig gode jeans? – i så fald, vil jeg udtrykke et ønske om et jeans-indlæg med links til mavevenlige modeller 😊

    • Det bliver overhovedet ikke opfattet negativt! Det kan selvfølgelig være svært at give råd, når jeg ikke kender din kropsform i forhold til min, men jeg går konsekvent efter (semi)højtaljede jeans. De holder maven inde og gnaver i hvert faldk ikke på mig. Alle mine jeans pånær ét par er fra Junarose, så det ville måske blive et lidt kedeligt indlæg, men hvis du ikke har prøvet dem, så gør det! De har dem både hos Bestseller og Zalando og Ellos. 🙂

  • Mht til i hvert fald plus-size jeans kan jeg altså varmt anbefale zizzi’s jeans. Der er så meget stræk i at de næsten ikke føles som jeans. Hermed en varm anbefaling herfra 🙂

    • Du har ret! Det er, fordi Zalando har stoppet deres affiliatesamarbejde med Bloggers Delights platform. Desværre. 🙁

  • Hej Josephine. Hvis du bor i eller i nærheden af Kbh, har Flash et godt koncept med vist nok 6 forskellige jeansmodeller til forskellige kropstyper. De har navne. Det betyder, at hvis man er heldig at finde en model, der passer, er det derefter altid superlet at købe jeans.

    • Tak. Jeg fandt deres hjemmeside, og de har en butik lige i nærheden af mig, så det vil jeg da benytte mig af 😊

  • Jeg ville virkelig ønske jeg var pæn i en sweater! Men mine boobs (str H75) vil bare ikke se pæne ud i den beklædningsgenstand. Jeg synes jeg bliver et telt. Suk…for det er SÅ pænt med sweater og utroligt praktisk om vinteren😆

    • Jeg er en 80K, og jeg synes sagtens, det kan lade sig gøre. Man skal bare finde en med det rigtige snit. Og gerne V-hals! 😀

Der er lukket for kommentarer.