O Canada! (Fuck)

collagelknmDet viser sig, at man kun kan bruge 25.000 kroner på udlandske transaktioner om måneden. Det har jeg helt sikkert hørt før, men lagret et sted allerbagerst i min hjerne, for det ville jo aldrig blive relevant for mig. Bortset fra at det blev det. På det allermest upraktiske sted sågar. I går startede aldeles fremragende ud med høj solskin efter flere dages heldagsregn. Jeg besøgte Ben & Jerry’s-fabrikken (som nok skal få sit eget indlæg tids nok), rippede en Dollar Tree, fik mit livs første Big Mac og kørte mod Canada til lyden af min roadtrip-playliste, som på alle måder er perfekt.

Ved grænsen blev jeg budt hjerteligt velkommen (da jeg havde svoret på ikke at have våben eller peberspray med ind i landet), og humøret var højt, da jeg trillede ind på parkeringspladsen til mit motel. Men da jeg ville betale, blev mit kort afvist. Tre gange. Og det lugtede desværre af at være en fejl, der lå i min ende. “Limited funds”, sagde maskinen, og jeg begyndte at mærke panikken komme snigende.

Heldigvis lukkede damen mig ind på mit værelse trods manglende betaling, og jeg lovede at få fikset problemet hurtigst muligt. Så vendte jeg mig mod instastories og klagede min nød, og det begyndte at vælte ind med gode råd og forklaringer på, hvad der kunne være galt. Tak! Og I havde ret. Jeg havde nået den famøse beløbsgrænse. Og nej, jeg har ikke brugt 25.000 kroner på otte dage. Dude, så rig er jeg slet ikke! Hvis man ser bort fra hoteller, er det højeste beløb, jeg har brugt ét sted været $79, og det var i Ben & Jerry’s gift shop. Ahem. Det viser sig imidlertid, at grænsen også gælder, når man handler på udlandske webshops hjemme fra Danmark. Så når jeg fx har siddet derhjemme og storshoppet efter de perfekte kjoler til turen her, så har jeg brugt af de 25.000 kroner. Og selvom jeg har returneret 95% af de købte varer igen – ironisk nok for netop at have flere penge herovre – så tæller de transaktioner stadig. Og derfor har jeg nu nået grænsen, og kassen er helt automatisk klappet i.

Det er relativt nemt at fikse, har jeg ladet mig fortælle. Jeg skal bare kontakte min bank, som mod et (naturligvis) modbydeligt gebyr vil hæve min beløbsgrænse. Problemet er, at jeg ankom til Canada fredag eftermiddag. Og jeg har en lille, hyggelig jysk bank, som jeg altid har været meget glad for, men lige nu hader som pesten, for de har ikke en døgnåben telefon. Så jeg kan først komme i kontakt med dem på mandag.

Jeg ringede til Nets, hvor jeg talte med Jonas, som næsten var de 12,5 kroner i minutter værd i sig selv. Jonas var min livredder lige der og gav mig dispensation til at betale mit motel. Og også nok til at jeg kunne hæve 20 canadiske dollars. For selvfølgelig skulle det ske i Canada, når nu jeg kun har amerikanske kontanter og en telefon, der kun virker på den anden side af grænsen.

Flere af jer roste mig for ikke at gå i panik. Men det gjorde jeg lidt. Og hvad værre er, gik det gevaldigt ud over humøret. Selvfølgelig kan man ikke være på ferie i 16 dage, uden noget kokser et sted, men jeg troede ligesom, det der datahalløj kvalificerede på den front. Og den optimisme, der ellers har været usædvanligt nærværende på hele turen, led en ret smertefuld død. Jeg blev simpelthen så modløs. Jeg kender ikke Canada, som jeg kender USA, og selvom det har ry for at være landet med verdens rareste mennesker, så er alting fremmed, det hele står på fransk, og jeg har hverken penge eller telefon til at assistere mig.

Da jeg vågnede i dag, planlagde jeg essentielt at blive på mit værelse hele dagen. Ignorere landet på den anden side indtil i morgen, og så starte forfra igen i USA. Canada måtte vente til en anden gang. Men så facetimede jeg med min søster. For i morgen skal jeg checke ind på et nyt hotel, og det kræver et antal dollars, som jeg ikke har i kontanter, hvorfor jeg var nødt til at kaste mig ud i noget Western Union-assistance. Og i samme forbindelse fik jeg så en peptalk. Som var meget rar og meget tiltrængt. Ikke mindst fordi jeg jo faktisk ikke har talt med en velkendt stemme i over en uge, og det fyldte op i en beholder, jeg ikke lige havde lagt mærke til var ved at være tom.

Men jeg kan lidt igen nu, tror jeg. Jeg tog et bad og fandt mine resterende 11 canadiske dollars frem (som ja, dufter af ahornsirup!), og jeg har downloadet et kort for området, så om lidt vil jeg alligevel sætte mig ud i Dylan og gå på opdagelse. Det har Canada sgu fortjent!

Kommentarer (38)

  • Du er så pisse sej! Og jeg var eddermame også blevet hylet ud af den over sådan en lille “overraskelse”. Men du handler og alt bliver godt igen! 👍🏻😊

  • Canada er fantastisk og de mest vidunderlige mennesker🇨🇦❤️ Håber du finder ud af det samme og får en fantastisk dag i mit favoritland.
    PS. Du er for sej med din roadtrip👍🏻

    • Jeg tror under alle omstændigheder, man skal være der lidt mere end én dag for at opleve et land. 🙂

  • Jeg har stået i samme suppedas tre gange i Guds eget land. It sucks.

    Tredje gang tog jeg mig sammen og fik et ekstra kreditkort (først AmEx, senere mastercard), som altid ligger ET ANDET STED end mit visakort – for hvad nu hvis det ene bliver stjålet?

    Ubrugeligt råd lige nu, jeg ved det. Men så til næste gang. Og næste gang igen.

    God tur.

  • Nåja: pres banken lidt omkring det gebyr. Jeg har normalt kunne tale mig uden om det. Den grænse er der for at beskytte BANKEN, ikke dig, så det er noget fis at bede dig betale for den.

  • Jeg var ude for det samme for et par år siden da jeg var i Indien (også alene)… mit kort blev også afvist da jeg skulle betale på mit hotel fordi jeg havde nået min beløbsgrænse. Heldigvis havde jeg nok i kontanter til at betale for hotellet og toget til næste by, Men nåede at føle mig rimelig presset inden jeg fik fat i min bank og de nulstillede mit kort : S

  • Øv. Det er den slags oplevelser, der først rigtig er sjove, når man kommer hjem.
    Jeg har sammen med en veninde lavet det samme nr. Vi var strandet i Las Vegas – af alle steder – en 4. juli weekend med 88 dollas på lommen, Heldigvis var hotellet betalt. Og maden kunne skrives på hotelværelset, men det var nervepirrende indtil søndag nat, hvor vi kunne ringe hjem til vores banker.
    Jeg mindes weekenden, hver gang jeg ser noget, som jeg købte den fredag eftersmiddag. hvor vi ramte loftet begge to.
    Prøv evt at hæve penge hver dag. Det er 30 dage løbende. Så det beløb, du har brugt den 31. dag, kan nu igen hæves, da det er forskellen op til max. Tror jeg.
    Krydser finger for en god weekend. Og fortsat god rejse.

  • …plus at når man lejer en bil, ‘reserverer’ de for det meste en pæn sjat som depositum, og så er det lige pludselig ikke så langt til de 25.000. Tsk. Vi havde samme mas, da vi var i Costa Rica, og da det samtidig lykkedes mig at få spærret mine egne to kort (…’nogen’ kunne ikke helt finde ud af deres ATMs, ahæm), stod vi også sådan heeelt pengeløse, ret langt hjemmefra.
    Jeg håber, du får nydt resten af tiden i Canada nogenlunde! <3

  • Miriam! Du er simpelthen den sejeste! Al respekt for at du begiver dig ud i verden på eventyr på egen hånd. Det er sådan man vokser som menneske. Din blog er en kæmpe inspiration.De bedste tanker herfra.

  • Åh, mindes da min mand og jeg for mange år siden stod i samme situation på et hotel i Las Vegas. Det var sjovt nok også op til en weekend så vi ikke kunne komme i kontakt med vores bank. Heldigvis har min mand en tante i byen,så hun betalte for hotellet.
    Fortsat god ferie. Det er så fedt at følge med.

  • Hej Miriam. Har du evt. Et andet kort med, du kan bruge? 🙂 beløbsgrænsen er pr. Kort og ikke konto, og du kan derfor godt bruge et af dine andre kort. (Hvis du selvf. Har flere kort med). Forsat god tur! Hyggeligt at følge med! ☺️

  • Prøv at ringe til de hoteller du har boet på hidtil og bed dem cleare de reserveres beløb. Typisk reserverer hotellerne et større beløb så der er garanti for minibar etc. men ikke alle hoteller husker at frigive pengene igen når gæsten checker ud.
    Og så rejs i øvrigt altid med minimum et kreditkort som supplement til Viss kortet. I mange lande er Visa et debitkort og man er derfor ikke vant til at der er en kredit på udover det der står på kontoen så man kan i nogen lande f. eks ikke brug Visa til billeje

  • Sorry you had to miss Canada! We are nice people and the land is worth visiting 😉 I live in Montreal, which is always a good time! Hope you make it back sometime!

  • Ok, Miriam? Du er for sej!

    Selvfølgelig får optimismen et knæk! Jeg er altid blevet opdraget med at på ferie skal man bare huske “pas, penge og ‘pilletter’, så skal resten nok gå”, så hvis en af de tre ting pludselig forsvandt ville jeg klart gå i panik også.

    Så jeg synes det er helt fantastisk at dit indlæg slutter med “jeg kan lidt igen”. Go you!

Der er lukket for kommentarer.