A Day in the Life of Frank

Sneglen kører ugentligt med sin populære fredagsfølger, og flere af jer har givet udtryk for, at det kunne være sjovt, hvis jeg lavede noget lignende med Frank. Jeg har været meget insisterende på, at det ville være møgkedeligt, eftersom katte sover 18 timer i døgnet, men der bliver ved med at komme opfordringer alligevel. Så nu er I selv ude om det. Her er en typisk dag i Frankens liv. 😀

img_5175Kl. 8.45. Jeg står op og går ind i stuen, hvor Frank møder mig med et bebrejdende blik, fordi jeg tydeligvis vækkede ham i samme ombæring, og han kunne helt sikkert godt have sovet lidt længere.

img_5181Kl. 10.15. Jeg forlader lejligheden for at tage til et møde. Frank er forlængst begyndt at småblunde igen.

img_5182Kl. 13.05. Jeg kommer hjem fra møde og andre ærinder. Frank har vendt sig om på den anden side og registrerer ikke engang, at jeg er til stede.

img_5185Kl. 14.32. Badetid. Fra liggende stilling, selvfølgelig. Ingen grund til at bruge unødig energi.

img_519514.51. Jeg tilsniger mig nogle bellyrubs. Franks mave er helt, som jeg i min barndom troede, skyer ville føles.

img_519715.10. Frank forlader (for første gang) sofaen til fordel for madskålen. Men det må man tilsyneladende ikke fotografere. I hvert fald går Frank straks hen i hjørnet af stuen og ser en anelse mopset på mig.

img_520115.35. Katten har sneget sig op på sofabordet for at slikke resterne af min frokosttallerken ren. Der må han ikke være, og det ved han godt, så jeg fangede ham midt i flugten.

img_520316.10. Jeg spørger Frank, om han vil med ned at træne, men han har genfundet den gode plads på sofaen og virker ikke sådan super tændt på idéen.

img_520419.00. Jeg kommer hjem fra træning til et, let’s face it, ikke voldsomt overraskende syn.

img_521421.35. Det er vigtigt at huske at strække ud, når man arbejder hårdt hele dagen.

img_0099Kl. 23.55. Jeg lægger mig under dynen og får som altid besøg af Frank til nogle godnatnus, inden vi begge (især Frank) får noget velfortjent søvn.

And there you have it. En typisk dag i Den Grå Tigers liv. Riveting, right? 😀

Kommentarer (45)

Der er lukket for kommentarer.