Folk, jeg skylder en undskyldning

img_1847– Føreren af den bil, jeg kørte ud foran på motorvejen sidste fredag, da jeg ville overhale en lastbil. Jeg ved godt, der ikke var helt nok plads i forhold til din fart, men hver eneste gang jeg skal køre på motorvej, tager det mig lige fem minutter at vænne mig til, hvor hurtigt bilerne rent faktisk kører. Undskyld!

– Min søde og dejlige veninde, fordi jeg reagerede med et noget mærkværdigt ansigtsudtryk, da hun afslørede sin datters, okay, ret specielle navn. Jeg bliver aldrig pokerspiller. Undskyld!

– Min mor for stadig ikke at have fået købt en fødselsdagsgave til hende. Hun har fødselsdag i juni. Undskyld!

Meximanden fra Berlin. Det er otte(?) år siden, og jeg har stadig dårlig samvittighed. Undskyld!

– Min lokale GLS-mand, fordi jeg stod og trippede med et utålmodigt udtryk, men jeg ventede på, at han fandt min pakke, kun for at konkludere at den faktisk var sendt til et andet afhentningssted væsentligt længere væk. Og ja, det er anden gang, jeg laver det stunt. Undskyld!

– Alle mine gamle lærere i folkeskolen, fordi jeg aldrig nogensinde holdt kæft. I må have været de mest tålmodige væsner i verden, og jeg fortjente jer ikke. Undskyld!

– Den der turist inde i København, som spurgte efter vej til Nørreport, da jeg lige var flyttet til byen, og som jeg – ganske overbevisende – kom til at sende i den stik modsatte retning. Undskyld!

– Hvem end jeg engang lånte Chaucers “The Canterbury Tales” af. Jeg har den endnu, og jeg var aldrig i nærheden af at blive færdig. Shit, det er kedeligt. Undskyld!

– Ekspedienten i Fona, som jeg for mange år siden fik til at pakke Jons nye CD ind som gave, fordi jeg var for flov til at indrømme, at den var til mig selv. Undskyld!

– Folk med hund, fordi jeg som regel er mere interesseret i deres kæledyr end dem. Undskyld! Men hunde er nu engang de bedste mennesker. 😀

Kommentarer (20)

Der er lukket for kommentarer.