Snapchat vs. Instagram

ikjoikjWe need to talk. Mor og far er blevet skilt og trækker i mig fra hver sin side. Bortset fra at mor og far i virkeligheden er sociale medier, der aldrig har været gift. Men derfor har der stadig været gang i en mindre battle, siden Instagram introducerede deres stories.

I princippet er jeg totalt Team Snapchat. Jeg mener, de var der først. Og så kom Instagram og sagde “Hey, skal vi ikke lige købe jer?” og Snapchat svarede “Nnnæh!”, og Instagram blev pigesur og besluttede sig for at hugge konceptet og lave deres egen version. Edderdårlig stil. Men instastories blev alligevel populært, og selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, så er Snapchat efterhånden lidt en spøgelsesby. Så nu er det store spørgsmål: Skal man forlade den synkende skude og vende næsen mod forræderen, eller skal man insistere på at holde fast i det originale hundefilter og ditto platform?

På min egen Snap kan jeg konstatere, at en god portion mennesker allerede er rykket permanent over på Insta. Både dem jeg følger, og de der følger (fulgte) mig. Og på sin vis kan jeg godt forstå det. Det er smart at have det hele samlet ét sted, og man kan hoppe rundt blandt alle mulige menneskers story uden nødvendigvis at skulle tilføje dem som ven. På den anden side kan jeg faktisk ret godt lide, at Snapchat er lidt en lukket klub. Det føles på en måde bare hyggeligere og mere personligt. Og desuden loader mine Instastories virkelig langsomt og hakker ofte enormt meget i afspilningen. Og det irriterer mig enormt meget, at man ikke kan unfollowe folks stories. Nogle profiler skal ses og ikke høres! (Edit: Okay, okay, jeg har forstået nu, at man godt kan! 😀 ) Omvendt er Snapchat virkelig faldet af på den med de seneste opdateringer. Jævnligt ligger ens snaps bare og venter uden nogensinde at blive lagt ud, og pointen med at kunne optage flere snaps i træk forsvinder lidt, når de bliver modtaget i totalt hulter til bulter-rækkefølge. Så altså, ja. Jeg er splittet.

Nogle folk kører lidt med begge dele, men det orker jeg altså ikke, så nu overlader jeg i stedet spørgsmålet til jer: Snapchat eller Instagram? Hvad bruger I selv, og hvor ville I foretrække, at jeg befandt mig?

Kommentarer (35)

  • Jeg fornemmer jeg er ret alene om at synes insta stories er vildt usmart 😂 Jeg hader at den bare forsætter på den næste stories og jeg synes netop det mister den intimitet og mere personlige element som Snapchat kan. Synes virkelig ikke insta stories kan tage over for Snapchat. Men jeg er nok også arke typen der bliver på skibet som en kaptajn til skuden er sunket haha.. anyway, jeg bruger Snapchat meget, både privat med veninder og til at følge og synes det kan noget insta stories ikke kan. Det føles mere personligt og som et lukket forum, som du skriver. 🙂

  • Jeg magter virkelig ikke IG stories, jeg følger SÅ mange, så den fortsætter i timevis med at køre og der er kommet for mange reklamer.Jeg synes også snap er kommet godt igen med deres fortsatte snap funktion, plus man ik skal have en trilliard følgere for at få den link funktion. SN4P4LYF3 😉 OG bitmoji kan benyttes i chatten easy, det tæller jo SÅ meget op!

  • Jeg stemmer for insta. Jeg er egentlig enig i alt det du skriver, men jeg kan mærke at jeg begynder at glemme at tjekke Snapchat, fordi så mange er på insta. Jeg bruger efterhånden kun Snapchat til folk jeg kender privat og insta til alle andre.

  • Verdens bedste opfindelse: du kan godt unfollowe folks stories på instagram, men stadig følge dem så du ser deres billeder. Du holder bare din finger inde på deres story (det runde billede af dem) og klikker så “sluk for (profilnavn)”. Jeg blev så glad, da jeg fandt ud af det, for ja, nogle profiler skal ses og ikke høres 😉

  • Hej Miriam 🙂 hvis du holder fingeren nede på en persons story-ikon, kan du vælge at “slukke” for deres story, så den ikke dukker op i dit feed 😊

  • Snapchat!!!
    Jeg er heller ikke fan af insta-story. Dem jeg følger på Instagram, følger jeg jo netop pga deres billeder. Synes at insta-story er et forstyrrende element, og generelt bare irriterende.
    Håber du bliver på snappen!

  • Jeg må indrømme, at spøgelset for mig er blevet til.. et spøgelse. Altså noget, der hører fortiden til. Det er så nemt at kunne følge div. folk på én platform, så det er klart bekvemmeligheden, der har vundet. Jeg har også problemer med, at instastories loader helt vildt langsomt, og det er SÅ irriterende – på det punkt er Snapchat bedre! Til gengæld har jeg fundet ud af, at man godt kan unfollow’ folks stories, men stadig følge selve profilen. Bare tryk og hold inde på det lille billede, der er af en story, så mener jeg, der kommer en funktion op, der hedder “sluk”, og så er du fri for dem. 🙂

  • Du kan godt ‘unfollow’ my stories på Instagram – når storyen ligger klar til afspilning med en lilla ring om øverst på din startside, holder du bare fingeren inde ovenpå storyen, og så spørger den dig om du vil lukke den. Og så ser du ikke flere fra den persone:)

  • Du kan godt nøjes med at “se, men ikke høre” nogle af dem, du følger.
    I Stories-bjælken klikker (eller holder nede) du på den profil, som du kun ønsker at se i dit feed, men ikke som story, og vælger “sluk for x”.

  • Kan godt se det smarte i at have alle samlet på insta, men håber du bliver på snappen. Jeg får simpelthen fnidder af, at instastories bare fortsætter, så jeg bliver forvirret over, hvem jeg nu sidder og kigger på. Og ja, at man ikke kan unfollow’. Og at snap er en lidt mere lukket klub. Det bliver lidt mere uden filter på snap, ikke? I like. Faktisk også med (hunde)filter 😉

  • Har ikke Instagram så er lidt ked af at alle mine yndlingsbloggere har forladt eller overvejer at forlade Snapchat. Men hvis det fungerer bedre, hvilket jeg jo ikke aner om det gør, så kan jeg sagtens forstå det. Og kan virkelig også godt forstå at man ikke orker begge dele.

  • Pleeeeeease, bliv på Snapchat, Miriam! IG fungerer ikke halvt så godt som Snapchat på den tekniske front, og man bli’r jo skør i hovedet af alle boomerang-videoerne, som i mine øjne er med til at promovere den æstetik-forherligelse, der i mine øjne adskiller IG fra Snapchats vidunderlige umiddelbarhed. Jeg elsker at du stadig er at finde på snappen, og jeg stemmer af hele mit snappende hjerte på at du skal fortsætte der, så vi sammen kan holde The Original Snapchat i live.

  • Snapchat please! Jeg elsker, at du er på Snapchat, og jeg håber altid, at der er nye snaps fra dig, når jeg tjekker stories. Jeg har så mange problemer med instastory, og jeg synes ofte, at jeg misser nogle, når de ligger der.
    Lad det være vores hemmelige Snapchat klub med dig som præsident!

  • Ok ok, måske er jeg totalt old school, men jeg bruger ikke instagram. Så jeg ville være totalt ked af, at du ikke længere var at finde på Snapchat.
    Jeg finder det beroligende at åbne dine snaps her. Og det er mere enkelt.
    Så team enkel snapchat!!

  • Bliiiiiv på snap! Jeg er ikke på insta og savner dem som er smuttet. Håber virkelig du bliver🙏

  • Snapchat – for sure!! Er mega stædig og nægter at komme på insta, netop fordi alle siger jeg skal… så barnlig er jeg nemlig!

  • Jeg har Instagram, men jeg bruger det ALDRIG, så jeg ville da være ked af at undvære dig, Frank og diverse byture 😜

  • Jeg orker ikke IG stories. Der er simpelthen for meget støj derinde både fra dem der lægger indhold op og på den tekniske front.

  • Svarede kalkunen fordi jeg altid vil følge dig, om det så er på Facebook, insta, Snapchat eller Twitter. (Please ikke få Twitter for kan faktisk ikke overskue at sætte mig ind i det)

  • Mette Marie Lei Lange

    Du kan sagtens unfollow’e folks stories! I do it all the time! 😄 Du skal bare trykke på deres “hoved” og holde fingeren inde!
    #teaminstagram

  • jeg kan godt lide begge dele. Men jeg må også indrømme at jeg bruger snapchat mindre og mindre. Dog synes jeg Snapchat er mere “privat” og jeg viser nok lidt meeere derovre, specielt i private snaps til venner 🙂

  • Skønt indlæg, det er den samme debat jeg har haft kørende i mit hoved, jeg har dog bare aldrig rigtig brugt snapchat så meget… jeg er dog enormt glad for instastories 😉 Mht. at den er langsom til at afspille kan være fordi den trænger til at blive opdateret eller at du har dårlig wifi, det kan hjælpe at skifte telefonselskab 🙂

  • Jeg er selv lige kommet på Instagram for nyligt, men min iPhone er desværre for gammel til app’en. Har fulgt insta-profiler (men altså ikke de der stories, som jeg ikke er helt med på, hvad er) længe og er klart fan!

  • Jeg elsker Instagram. Jeg elsker Snapchat. Jeg elsker stalking, og jeg gør det godt. Men jeg synes instagram stories er visuelt ubehageligt, fordi man næsten er nødt til at se dem før man scroller videre, og det er bare sjældent ting der bliver lagt på story der ikke lige så godt kunne have været et opslag. Medmindre man er kendt og/eller blogger virker det virkelig, virkelig underligt at bruge instastory i det hele taget fremfor snapstory. Men jeg er også ret underlig i forhold til sociale medier og mine egne private uskrevne regler 😅

  • Jeg har været så meget i samme problematik. Jeg har brugt rigtig meget tid på Facebook og Twitter og kom sent i gang med Snachat og Instastories, så nu bruger jeg kun Instastories, da jeg alligevel skulle starte fra bunden 🙂

  • Jeg har brugt insta since forever, men hvad angår stories, så må og skal du blive på Snapchat.

    Insta er fin til redigerede og polerede firkanter af ens liv. Jeg orker ikke at se alle de stories – også selvom man kan unfollow.

    Jeg elsker når der er snaps fra dig – vil ikke få dem set på Insta.

    Måske fører insta på point i din afstemning, men kommentarfeltet her siger overvejende snapchat, og det må være fordi de mest dedikerede tager sig tiden om også at lægge en kommentar 🙂

    #teamsnapchat

  • Min telefon er relativt ny, mit net fungerer godt og insta app’en er fuldstændig opdateret. OG ALLIGEVEL hakker og loader den konstant! Det er til st blive skør af.. Jeg stemmer for Snapchat. For det ved man sgu hvad er. BUM. 😀

  • Jeg er mest af alt bare lykkelig over, at jeg nu også ved, at man kan ‘unfollow’ instastories, for dem man hellere vil se end høre – tak 😀

Der er lukket for kommentarer.