Shit bloggere siger

giphy

  • “Jeg snapper lige.” Det er dødsensfarligt at tale hemmeligt i bloggeres selskab. En eller anden får altid sendt dele af samtalen ud i verden!
  • “Undskyld, der har været så stille.” Jeg sværger, nogle gange er der faktisk nogen, der lægger mærke til, at man er væk i tre dage. Ama’r! 😀
  • “Hvor kan vi spise, der er instavenligt?” For de fleste er det nok bare en uskreven regel, men jeg så det engang skrevet i en bloggergruppe. Jeg var på et tidspunkt inde på det med den absurde mængde separate skåle, men de er måske bare fotogene?
  • “Similar here.” Neeeej, jeg vil have lige den kjole du har på! Hyl!
  • “Vil du lige tage et billede af mig?” Jeg synes stadig, den her er enormt akavet, hvilket er temmelig upraktisk. Jeg skal have mig en billedebuddy. “Ét billede” betyder i øvrigt omkring 30 billeder, i forskellige vinkler fra forskellige vinkler.
  • “Hvor mange unikke har du?” Prestige = unikke læsere, forstås.
  • “Hvor er den fra?” Jeg er voldsomt skyldig i den her. Must. Own. Pretty. Thing.
  • “WordPress driller.” Fucking WordPress, mand.
  • *Clickbaitoverskrift*
  • “Hvad er hashtagget?” Event, bryllup eller børnefødselsdag. Der er altid et officielt hashtag.
  • “Er der kage?” Bloggerperken over alle bloggerperks vil altid være gratis kage. Altid. 😀

Kommentarer (21)

  • Gys, den der med clickbateoverskrift…! En af de nyere store blogger gør det HELE tiden, og selvom jeg synes, hun er en cool person, så gider jeg faktisk af den grund ikke længere læse hendes indlæg, for jeg bliver sgu altid skuffet over, hvad det viser sig at handle om, haha! 🙂

    • Er jeg den eneste der bliver nysgerrig, på hvem denne blogger er? 😀 Synes clickbait er blevet en stor del af bloggerverden og jeg er bestemt heller ikke fan! (Miriam, her er der slet ikke tale om din blog. Elsker, elsker, elsker alt du laver!)

      • Mathilde:
        Må hellere lade være med at hænge nogen ud, men jeg er i mellemtiden kommet i tanke om endnu en stor blog, jeg stoppede med at følge af den grund. Så generelt mener jeg de blogs, hvor overskriften tydeligt har til formål at få folk til at læse, og hvor indholdet mest bare er tanke-halløj uden vildt spændende indhold 🙂

    • Har tænkt det samme, og det har den modsatte effekt her også. Gider ikke læse indlæg med clickbait, men bloggeren får da sikkert en masse visninger trods sommerferie 🙂

    • Jeg føler mig lidt truffet her efter mit sommerferie-hvedemave-stund, som i øvrigt fik mine servere til at gå ned i et kvarter. 😉 Skal jeg det…? Er man med 3,5 år på bagen stadig en ‘nyere’ blogger?

      • Bahahaha, MM, det var også et grumt clickbait-billede! 😀 Jeg tror også, jeg kommer til at clickbaite ind imellem, men jeg er ikke så stor fan af dem, der konsekvent laver misvisende overskrifter for at trække folk til. Det er altså at snyde!

    • Jeg har stadigvæk ikke fundet ud af hvordan man ser forskel?
      Altså jeg kan godt gennemskue clickbait-overskrifterne på de udenlandske blogs, der er de ofte meget clickbaitske (det er hermed et ord) men er de danske så slemme? Måske er jeg bare heldig med de blogs jeg følger.

  • Jeg så også godt denne der med en Instavenlige restaurant inde i gruppen 😂 Må indrømme at jeg følte mig meget lidt blogger-agtigt, jeg anede slet ikke at det var der vi var nået til 😂

    • Det er sådan noget, modebloggere skriver, når de viser frem, hvad de har på, men ikke kan linke til et specifikt item, fordi det ikke fås længere. 🙂

  • Læser kun et par blogs, fordi det er god underholdning – afslapning for hjernen efter en travl dag. Har generelt kortvarigt tænkt på, at medmindre bloggen er emnefokuseret, og der derfor er en organisk og kontinuerlig udvikling, fordi emnet så at sige falbyder sig selv, så må det være vanskeligt sommetider at skulle skrive indlæg. Selvfølgelig vil der altid være et personligt element, dvs. at hvis man nu skal skriver en rejseblog eller en blog om at samle på sjældne mønter, så vil følgerne uanset emnet falde fra, hvis vedkommende fremstår usympatisk. Livsstilsblogs som at være mor til to, sygeplejerske og at skrive om mad, børn og akvarelmaling…hvor interessant er det på den lange bane i et univers, hvor der måske er et par tusind af samme slags? Så er det vel bare en slags dagbog, og det kan da også være et udmærket tidsfordriv. Tænker bare, at en Instagram-konto kunne tjene samme formål. Min pointe er, at for at være interessant er der måske bloggere, der vrider hænder og hjerne for at “hitte på”. Der er naturligvis elementet social spejling, genkendelighed, relaterbarhed, som kan bevare læsernes interesse, men på langt sigt bliver det interessant at se udviklingen. Hvor lang levetid har en blog, når læserne begynder at fatte mere interesse for mennesker i det virkelige liv?

    • Hej Josephine. Indlægget her er ment som et humoristisk, selvironisk indlæg, der ikke skal tages alt for seriøst. Men altså, jeg tror, de fleste af os bruger vores blog som en form for dagbog, og det er det, mange finde appellerende ved mediet. Både læsere og bloggere. Mig bekendt er det ikke så normalt, at en blog “dør”, fordi læserne begynder at interessere sig for andre ting. Der er altid nogen, der falder fra, men så kommer der bare andre til. Som regel dør en populær blog først, når bloggeren mister lysten til at blogge og lukker den ned. 🙂

      • Fangede godt ironien, men jeg har nu haft de tanker om fremtiden for blogs i en del år, fordi det har min faglige interesse. PS. Den med IG-venlige spisesteder er jeg også stødt på på en meget “lyserød” blog, der netop anbefalede sine læsere sådanne efter, hvor lyset er bedst til Instagram. Det sorterer jeg bare mentalt fra. Jeg kan stadig bruge anbefalinger om gode caféer, jeg lukker bare øjnene for de dele, som jeg finder mindre charmerende.

Der er lukket for kommentarer.