Jeg er jo Bridget Jones #282

collagemlkm1. For noget tid siden talte jeg i telefon med en journalist fra Berlingske, der skulle skrive en artikel om hemmeligheder og gerne ville have mit input. Og jeg kom faktisk med i artiklen. Det var stort. Men det havde måske nok været større, hvis hun ikke refererede til mig som ‘Miriam Pedersen’… Det hedder jeg ikke. 😀

2. På den anden side valgte hun et virkelig pænt selfie, så jeg kan ikke være helt sur.

3. Da jeg fandt ud af, at artiklen var i avisen, måtte jeg klart på jagt efter et eksemplar. Jeg ved ikke, hvad der kom mest bag på mig: At det nærmest er umuligt at opstøve en avis, eller at den kostede 35 freaking kroner!

4. I tirsdags opdagede jeg, at jeg havde en blind passager med hjem fra Randers. En tæge på min højre læg. (Kloge folk fortæller mig, det var en flåt. Stadig klamt! 😀 ) Ydr! Jeg har aldrig haft en tæge før, og det var ikke en mødom, jeg havde lyst til at få taget!

5. Aldrig har så uskyldig en kjole fået nogen så meget til at ligne en ponostjerne, som da jeg tog den her med ind i prøverummet. De der stropper er ikke gode i kombination med kæmpekasser. Jeg ville have snappet det, men jeg var oprigtigt bange for, at min Snapchat ville blive suspenderet af de højere magter. (Reklame/affiliatelink)

6. Mark kunne godt lide mit indlæg om flade sommersandaler. Mark elsker kvindefødder i sandaler. Jeg er helt ærligt nået til et punkt, hvor internettet har fucket mig så meget op, at det er umuligt for mig at vurdere, om Mark er sød og komplimenterende, eller om Mark er fodfetichist.

7. Havde taget jeans på med huller på knæene. (Altså, hullerne var med vilje, ikke?)
Min mor: “Hvad har du lavet med dine knæ?”
Mig: “Jeg har barberet ben.”
Min mor: “Nå, jeg troede, du var faldet på cykel eller sådan noget.”

8. Ikke fem minutter senere kigger min søster på mine ben.
Søster: “Hvad har du lavet med dine knæ?”
Mig: “Jeg er bare virkelig dårlig til at barbere ben, okay?

9. I nat var der en virkelig lækker politimand, der gav mig sit nummer. Problemet er bare, at det ikke var ude i byen. Det var i min drøm, og nu er jeg mopset.

10. Talte i telefon med en mand fra SKAT. Da opkaldet var ved at runde af, og man normalt siger ting som “tak for hjælpen” eller “du må have en god dag”, valgte jeg i stedet højt og tydeligt at sige: “Vi ses!” Ugh. Men vel stadig bedre end “jeg elsker dig”.

Kommentarer (18)

Der er lukket for kommentarer.