Kommentarer (27)

  • Dig med ocd. Jeg håber, du får den hjælp, du har brug for. Ocd kan spise al din tid. Men det kan også behandles. Jeg har set det med mine egne øjne. Kram til dig

  • Jeg er ikke kakaomælksentusiast, men nu må jeg da også en tur i Lidl 😉

    Gammelmor på sofaen her har desuden aldrig hørt om MDMA før… *abe-med-hænder-for-øjnene-emoji*

  • Jeg skal så meget i Lidl efter at have læst i kommentarfeltet – og derefter på apoteket for at købe laktose-piller. 😂

  • Anonymous in Denmark

    Dig med OCD. Jeg har IKKE OCD, men både min mor og min bror har OCD og har et perfekt hjem helt ned til deltaljen. Men det også værd at huske på, at for mig (og andre) som ikke har OCD er det også hårdt. For når de er på besøg hos mig (eller hos andre, så er det deres kritiske blik jeg ser, og deres kommentarer jeg hører), så er mit hjem aldrig ordenligt nok, rent nok eller perfekt nok. Det er noget jeg selv har haft utroligt svært ved, at jeg selv undskylder for andre, for noget rod der ikke findes. Det svært. Så jeg håber meget at du får hjælp, og håber at folk husker, at det ikke altid er så perfekt, at have et perfekt hjem.

    • At have behov for et perfekt hjem er ikke OCD. OCD er tvangstanker og tvangshandlinger og er meget invaliderende for både den der har det og for de pårørende. Nogle OCD ramte kan have angst for bakterier, og de udvikler ritualer, som skal virke angstdæmpende. Jeg ville ønske, at folk holdt op med at bruge diagnosen om noget, der bare handler om tolerancetærskler for rod/rengøring.

      • Anonymous in Denmark

        Berit, for de fleste “normale” mennesker handler det om rengørings/rod tolerance. Det er ikke dét vi/jeg taler om her, vi er langt forbi det. Det jeg skriver om er helt ekstremt rengørings mani you name it. I deres øjne, hvis deres hjem ikke er helt ekstremt ordenligt, perfektionisk, så falder deres verden fra hinanden. De kan ikke fungere. De er nødetil at have en ekstrem orden i deres hjem. Et eksempel. Min bror er nødtil at folde tøjet, så det er 12 cm i breden, hvis det ikke gør så kan han ikke fungere.Et andet eksempel er fra min mor Bare en pose fyldt med tøj er nok til at få min mor til at flippe ud og se det som rod. De lever verden igennem en vis ramme og, falder vi “normale” uden for den ramme så er os der syge, os der er forkerte på den, vi ikke normale i deres øjne. Men hvad de kan de ikke se, er at det rent faktisk er deres egen virkelighed, som er til en vis grad forvrænget. Så når de er hos andre, tror de det er helt normalt at man har en så ekstremt perfektiontisk hjem, at de ikke ser at det er et helt normalt hjem, hos en helt normal familie som IKKE har de ting. På trods alt dette, så bestrider både min mor og min bror et almindeligt erhverv med en fantastisk karriere. Netop fordi de evner vende visse ting til noget positivt og som kan bruges i deres erhverv.

        • Anonymous in Denmark. Jeg kan godt høre, at det lyder meget ekstremt. Men folk med OCD er som regel godt klar over, at det er dem selv der ikke er “normale”. De kan bare ikke stoppe alligevel, for det handler om noget helt andet end det perfektionistiske. Det er mere hen i retning af angst. En god del (men ikke alle) er faktisk ikke i stand til at have en karriere eller et studie, fordi det tager ekstremt meget energi. Man kan måske sammenligne det lidt med forskellen på altid at være på slankekur og så at have decideret anorexi.

      • Tak @Berit! Jeg skulle til at skrive det samme. Jeg har selv OCD, og det har intet med rod at gøre – jeg har fx brug for at flytte på specifikke ting indtil de ligger “perfekt” – alt andet kan rode så meget som det vil haha, så venligst lad være med at bruge OCD som beskrivelse af trangen til et rent/perfekt hjem.

        • Der er en helt generel misforståelse af OCD, som det også er beskrevet herover, at det ‘bare’ handler om at vaske hænder og tælle ting i ny og næ. Og mht. din mor og bror, så lyder det i mine ører lidt atypisk. Jeg har selv OCD på 18. år, og har også kæmpet med bakterier/organisering/perfektionisme, men det har aldrig haft en indflydelse på mig, hvordan andre bor. Og jeg kunne aldrig drømme om at kommentere på andres hjem. Min verden af OCD var/er begrænset til mine egne rammer og egne handlinger, fordi det i udgangspunktet er dem, jeg kan ændre på. Er ikke i tvivl om, det er hårdt at være pårørende til OCD-ramte, men jeg har aldrig hørt om, at det skulle være et klassisk OCD-træk at trække sine ritualer ned over hovedet på andre. OCD er for mig at se en ekstrem tanke-terror, som det enkelte individ kæmper med indvendigt, hvilket af og til ses i fysiske ritualer for at lette angsten. Men det er de færreste med OCD, der overhovedet har overskud til at tage sig af andres ‘uperfektheder’, da man har så rigeligt i sine egne.

  • den med kaninen… altså havde kæresten sin hund med til besøget første gang de skulle mødes? but why?

  • Til dig med tvivl om egen intelligens; du er ikke alene. Det hedder imposter syndrome. Google det og bliv, ja, klogere 😉

  • Dog med manden og de tre børn. I fucking hear you! Og socialrådgiveren der tager alskens stoffer i weekenden… Har på fornemmelsen du bliver pisse god til dit job. Du har ligesom prøvet noget på egen krop 👍🏼

Der er lukket for kommentarer.