Masturdating

giphyDet er et edderklamt ord. Sådan virkelig. Men det er ikke desto mindre et projekt, jeg har sat mig for at dyrke lidt mere. “Masturdating” betyder essentielt at gå på dates med sig selv. Spise ude, gå i biffen eller på café, måske endda rejse, helt solo. Jeg har af en eller anden grund altid gået med en følelse af, at man ikke kunne gøre sådan noget alene. At det var lidt sørgeligt. Det er måske teenagetidens flokmentalitet, der ikke helt har sluppet sit tag i mig, for hold kæft, hvor er det dumt at gå glip af en film, man virkelig gerne vil se, fordi ingen i vennekredsen har tid, og man er for meget kylling til at tage af sted alene. Hvad må folk ikke tænke? Fuck folkFlere popcorn til mig.

Og okay, jeg har stadig min første selvstændige biftur til gode, men jeg leger faktisk allerede med tanken om at tage skridtet videre. Ikke af mangel på rejsepartner, men af lyst. Pundet er lavt, og jeg har ikke været i London i årevis. De har Primark. De har “The Making of Harry Potter” på Warner Bros. Studio tour. De har en café, hvor man kan spise cereal fra hele verden. Der er næsten ikke nogle argumenter for at lade være. Bortset fra det der med at jeg er en kylling, selvfølgelig.

Er der nogen af jer, der har kastet jer ud i at rejse selv, og var det i så fald en succes eller en fiaskooplevelse?

Kommentarer (88)

  • Jeg øhoppede alene i Grækenland i fire uger for nogle år siden. Det var fantastisk! Der er absolut intet at være bange for. Du skal bare kaste dig ud i det. Og lige i storbyer, tror folk bare, at du er lokal, hvis du er alene. Der er ingen, der vil tænke over det 🙂

    God tur!

  • Gør det! Jeg var alene i London et par dage for et par år siden og elskede det. London er en rigtig storby og det er derfor ikke “underligt” at lave ting alene. Sørg for at booke et godt hotelværelse så det føles “sølle” at komme alene tilbage. Jeg tror ikke jeg ville kunne finde at rejse alene andet end en storbyferie. Jeg synes det er ret vigtigt at kunne lave ting alene som fx drikke kaffe på en café eller gå i biografen. Kaffe har jeg styr på, mangler stadig bifturen hvilket er helt skørt. Jeg er i øvrigt 33 hvis det har betydning.

  • For to år siden tog jeg alene afsted for at arbejde udenlands i to måneder. Jeg er godt klar over at jeg så teknisk set ikke var alene da jeg jo havde kollegaer, men jeg kendte ingen af de andre på holdet, så det var også lidt sådan en der måtte briste eller bære. Og eftersom de andre var lidt mere tømmermænds ramte end jeg selv var når vi havde fri så brugte jeg det meste af fridagene på at tage på oplevelser alene, og det var faktisk rigtig befriende at smutte fra det hele og bare være sig selv 😀

  • Jeg var en måned alene i London for nogle år siden – og det var FANTASTISK! Jeg brugte absurde mængder penge, men det der med at være alene afsted, det var virkelig fedt. Man skulle ikke tage hensyn til hvad andre nu gerne ville se, spise og opleve. Og der var ingen til at dømme ens latterlige Primark-køb. Det er en ideel måde at rejse på 😉

  • Jeg rejste en del alene i forb. med mit tidligere job. Det havde sine upsides – jeg følte mig meget cool og selvstændig, men hurtigt blev det bare ensomt, og jeg savnede virkelig nogen at tale med om oplevelserne. On a small scale synes jeg det er toppen at gå på cafe og i biffen alene! Vælger dog ikke kæreste-peak-hours som fre/lørdag aften, men alle andre tidspunkter er fine for mig 🙂

  • Jeg har lige været i Barcelona på solo-rejse for anden gang! Det var en helt fantastisk oplevelse begge gange 🙂 Indrømmet, dét at rejse alene kan godt virke lidt grænseoverskridende, men det var virkelig fedt. Man har mulighed for at se lige dét, man har lyst til, samt shoppe og spise de steder man vil. Er godt tip er at bo på hostel, hvor man har mulighed for at møde andre søde solo-rejsende 🙂 Jeg har nu en veninde både i Australien og i Polen, som jeg mødte netop på denne måde.
    Så jeg siger bare: go for it, du bliver vild med det! 😀

    • Er der nogle hostels du kan anbefale i Barcelona? Og boede du på sovesal? 🙂 Overvejer meget kraftigt at tage afsted alene til sommer i stedet for at vente på at mine veninder kan finde tid i blandt deres kæreste rejser… 🙂

  • Desværre ikke – jeg har det lidt ligesom dig.. Dog har jeg for nylig været til min første koncert alene :D! Ingen i vennekredsen havde tid og jeg havde altså købt billetten 🙂 Det var faktisk helt okay, selvom​ det var liiidt grænseoverskridende.

    Jeg har ikke den samme følelse om at rejse alene – der er jeg bare en kylling 😅

  • Jeg var i London alene i en hel uge sidste september. Bedste ferie længe! London er en fantastisk by og selvom du går alene, er du aldrig ensom. Det kan kun anbefales 🙂

  • GØR DET! Så vil jeg også 🙂 Jeg har også tit leget med tanken om at rejse afsted alene, prøve alle de steder man gerne selv vil uden at det nødvendigvis skal gå ud over en anden. Så er der ikke nogen til at sige en imod! Og det er jo perfekt til People Spotting! 😀

  • Ikke at rejse alene men har været i biografen alene nogle gange.
    Man skal lige overhøre latterlige folks kommentarer om man er en taber
    Men man har meget mere fokus på filmen og musikken

    Min mødom som enlig biografgænger var til pirates of the carribean og dagen efter måtte jeg købe soundtracket da jeg var helt væk i det

  • Nanette Markussen

    Jeg har rejst flere gange alene og må sige at det er rigtig lækkert. Du bestemmer selv alt og skal ikke forholde dig til andres ønsker. Samtidig møder man ofte andre mennesker (især hvis det er backpackerstil). Eneste minus er at du ikke har nogen at dele de fede ting med.
    De sidste gange jeg rejste alene var jeg både i operaen, teateret, på vinsmagning og en masse andre ture. Og ja folk kigger lidt nogle gange, men det er altså hyggeligt selv uden selskab. I forhold til spisning plejer jeg bare at have en god bog med.

    Håber at det hjalp 😀

  • Kreta i en uge alene i oktober. Stille og rolig uge. Det var helt okay og gør det gerne igen. Har også været i bio alene en enkelt gang. Det er uvant men det gik også fint.

  • Gør det! Jeg har tit rejst alene. Til Australien, til New Zealand, til Stockholm… elsker at være alene afsted og opleve en by eller et land helt på egne præmisser og i eget tempo.

  • Jeg har rejst alene adskillige gange (San Francisco, Paris, Milano), og jeg synes, det er fedt. Nogle rejser er ideelle sammen med andre, men storbyrejser synes jeg er fede alene, da jeg ingen hensyn skal tage til andre, og selv på lidt finere spisesteder har jeg ikke oplevet problemer med, at mit følgeskab var en god bog.

  • Do it!! Jeg tog alene til Italien i 5 dage sidste år, og det var så fedt at prøve! Ingen at diskutere med om, hvor og hvornår man skulle shoppe, spise, være kulturel m.m. 😃 Det sværeste var at gå ud og spise selv, men det vænner man sig hurtig til, og så får man virkelig tid til at glo på mennesker, når man ikke skal snakke mens man spiser 😉
    Afsted med dig, for hvorfor gå glip af noget, bare fordi man ikke lige har en kæreste/ven/veninde 😃
    Til gengæld har jeg det med solo biografture til gode, det virker simpelthen for uoverskueligt 😝😂

  • jeg går tit alene i biografen; et begynder tip er at tage de tidlige forestillinger, der er sjældent særligt mange mennesker og man føler ikke lige så meget at alle kigger 🙂 Jeg har også flere gange spist ude alene, har enten haft en bog med eller min tlf og et headset og så har jeg hørt musik/set Netflix.

    Jeg har boet i London, hvor det er helt normalt at date sig selv, og det er altså smadderhyggeligt! London (og New York) er oplagte steder at rejse hen alene. Det er så travle byer at folk slet ikke lægger mærke til at du er alene 🙂 Gør det! Så er der heller ikke andre der kan bestemme hvor mange gange man kan slå et smut forbi Primark 😉

  • Jeg rejste til Berlin i januar i 5 dage. Helt alene. Det var skræmmende og grænseoverskridende, men jeg hyggede mig egentlig meget godt. Jeg hørte dog enormt mange lydbøger for at “dulme” stilheden, så jeg kunne godt tænke mig at rejse alene igen og udfordre mig selv endnu mere! Jeg siger go!

  • Jeg vil med 😯 Det lyder mega fedt.

    Du er virkelig sej. Håber jeg får modet til at gøre dig kunsten efter.

  • Gør det! Det er fantastisk, og der er ingen man skal forhandle med om hvad man skal se eller hvor man skal spise. Jeg har gjort det et par gange. Senest endte jeg med at tage et tog i en forkert retning, få et lift med en venlig franskmand og overnatte hos nogle af hans venner på et vinklet før jeg endte i Carcasonne.

  • Jeps, to gange – første gang var en chartertur til Tenerife, anden gang var, da jeg flyttede til London uden at kende en sjæl i forvejen – endsige have et sted at bo 😉
    Det var ret fedt, ja – og du ved jo, hvordan jeg har det med andre mennesker og med mit eget selskab, så jeg er sikker på, du også vil nyde det.

    Personligt opsøgte jeg mange flere folk, sugede til mig, lærte sprog, så flere ting. London var helt sikkert meget smukkere, da jeg vandrede alene i gaderne. Ikke fordi, mine veninder ikke er skønne og fantastiske, men da de var der, snakkede vi jo om aaalt muligt hele tiden.

    Kan kun sige: gør det! Og lige de to steder, jeg har været, kan i hvert fald godt anbefales for deres gæstfrihed 😁

    Hvis du fx tør/ har lyst til at spørge en fremmed i baren, om h*n har lyst til at drikke en pint, kan du hurtigt komme på eventyr 😁

    Og ellers gør, som jeg gjorde første gang: haps en afbudsrejse til et varmt sted, hvor du kan booke dig ind på forskellige ture, som fx delfinsafari osv, sådan kom jeg også i snak med en masse.

    Jo, følte mig da lidt sær og kigget på, når jeg spiste ude, men hvis du har noget læsestof med, kan du fordrive ventetiden med det, og når maden kommer, tænker du ikke mere over det – og andre folk gør (vist) heller ikke 😆

  • Jeg har været alene på zanzibar. Det var så god EB tur og jeg opfordrer altid folk til at prøve og rejse alene. Og London ville jeg slet ikke tøve med at besøge alene. Go for it

  • Gør det… personligt Ææælsker jeg at rejse alene. Har rejst i en stor del af verden, både alene og sammen med nogle. Men rejserne alene kommer man hurtig til at møde lokale og får en helt anden rejse.. Elsker det og kan kun sige gør det.

  • Jeg rejste alene til Egypten i november. 22 årig dansk blondine på afveje helt alene. Jeg trængte simpelthen bare sådan til sol og varme, og ingen af mine venner eller familie havde ferie på det tidspunkt. Så jeg tog alene afsted. Nervepirrende, angstprovokerende og meget meget modigt, synes jeg. Jeg havde downloaded en bunke podcasts, lydbøger og skønlitteratur. Det gik over al forventning. Jeg var hverken ensom eller trist. Folk var søde og imødekommende (og alle fordomme om egypters opførsel overfør blondiner blev pure afvist). Det var en uge med sol og solotid, forkælelse, bølgebrus og en all-you-can-eat-buffet, man ikke blev træt af.
    Jeg gør det igen en dag, og det kan varmt anbefales!

  • Jeg har rejst i Iran og Tyrkiet alene, hvilket var to gode oplevelser. Jeg tror at solorejse er fint hvis man planlægger den godt ift hvad man forventer af sin tur. Vil man f.eks. gerne møde nye mennesker, er det godt at overveje hvordan man skal bære sig ad med det. Jeg vil dog til hver en tid foretrække at rejse sammen med gode venner, da jeg personligt får mest ud af at opleve sammen med mennesker jeg godt kan lide. 🙂
    God tur og god masturdating.
    Mvh Rosa

  • Jeg rejste alene gennem USA i 3 mdr, det var en fed tur. Man møder mange mennesker når man rejser alene. Men er også introvert og nyder at være alene 🙂

  • Jeg har gjort det indtil flere gange, og elsker det! Ingen at afstemme planer med, ingen til at nedlægge veto mod hvor du vil spise, ingen der synes du er en tand for kedelig hvis du bare har lyst til at sidde på en Starbucks el. lign. med en god bog en hel eftermiddag.

    Loooove it! Så gør det! Jeg kan varmt anbefale det.

  • GO FOR IT! Jeg ønsker sådan selv at rejse alene, bare for min egen skyld. Jeg har forsøgt en enkelt gang, hvor jeg rejste helt om på den anden side af jorden, og for at være ærlig så var det en total fiasko. Jeg skulle være afsted i 6 uger, men endte med at tage hjem efter 2. Jeg var slet ikke klar psykisk til at være alene på den måde. Til at spise ude alene og gå tidligt i seng, fordi jeg ikke havde nogle at snakke med. Det slog mig helt ud af den. Det var ikke så slemt om dagen, men aftnerne var slemme, så det skal man altså forberede sig på. Dog vil jeg sige, at det var en god oplevelse i sidste ende, fordi jeg lærte enormt meget af det og om mig selv, men næste gang jeg skal rejse alene, vil jeg nok ikke være væk i så lang tid. Blot starte ud med 3-4 dage eller lignende, så det ikke føles så ensomt. For det kan altså godt føles ensomt, hvis man har for meget tid, men hvis man bare er afsted i nogle dage, så tror jeg virkelig, det kan være den fedeste oplevelse. At have sin helt egen seng. At stå op når man vil. At se de ting, man har lyst til. At spise hvornår og hvor man lyster og bare gøre tingene i sit eget tempo. Selvom jeg dog må anerkende, at man virkelig skal være klar til det. For hvis man har været meget nede eller syg (som f.eks. jeg har/var) så er det ikke en super god ide at udfordre sig selv på den måde, men hvis man har det godt og indstiller sig på, hvad man skal, så tror jeg, det kan blive den bedste succes! Og man er ikke en taber, fordi man gør ting alene. Man er mega sej!
    Kh Clara

  • Hej Mariam! Jeg har netop været en tur i London – all by myself. Og det kan anbefales! Jeg har aldrig rejst alene på den måde før og var da også lidt nervøs inden. Men det var en fed oplevelse og så er det jo London! Det fede ved at rejse alene på den måde er også, at man bliver lidt mere opmærksom på menneskerne omkring en og (for mig vel at mærke) deltagende. Så af sted med dig!

  • Jeg tog engang på en uges ferie alene, hvilket på mange punkter var en super fed oplevelse. Jeg kunne gøre lige hvad jeg ville når jeg ville og bruge lige så lang tid på det som jeg havde lyst til. Omvendt synes jeg også at jeg nogle gange manglede nogen at dele mine oplevelser med. Derudover synes jeg (som ellers ikke har noget imod at gå alene i biografen) at det var lidt akavet at gå ud og spise alene. Jeg tror godt at jeg kunne finde på at gøre det igen, men en uge var for lang tid for mit vedkommende 🙂

  • Det er bare at hoppe ud i det 🙂 Jeg er lige kommet hjem fra fem dage i Amsterdam. Ville da tit ønske at jeg havde en at dele oplevelsen med, men det har også sine fordele. Man har jo kun sig selv at tage hensyn til. Det længste jeg har rejst alene er fire måneder i Sydamerika. Det var den bedste tur nogensinde!

  • Det er helt sikkert ingen grund til at gå glip af en film fordi man er alene. En tur i bio alene kan altså også noget. Og en tur på café med en god bog.
    Som evigt-single har jeg prøvet det meste alene og elsker at alt er muligt i dag.

    Jeg er dog ikke så meget til det der med at rejse alene. Jeg har haft enkelte dage i de europæiske storbyer, hvor jeg har haft en dag længere end dem jeg har rejst med og det har været vildt lækkert. Men jeg rejste en uges tid alene, da jeg backpackede i Australien og det var ikke så meget mig. Når man backpacker alene handler det om at møde nye mennesker, som man kan dele oplevelserne med og det er jeg for doven til. Så jeg endte med at være lidt for meget alene i stedet for at møde nye fantastiske mennesker.

    Men et par dage i en storby. Det kunne jeg godt finde på at gøre igen. Det er jo egentlig ret fedt, at man bare kan slendre rundt og se, hvad man har lyst til uden at tage stilling til, hvad ande synes. Og så er det måske nemmere at være ligeglad med, hvad man tror andre synes, når man er i udlandet.

  • Åh hvor kommer dit indlæg bare på et helt perfekt tidspunkt.. Jeg står selv med drømmen om lidt mere gå-på-mod, når det kommer til masturdating samt at tage springet og rejse alene!
    Lige nu hedder den i hvert fald Caminoen efter sommerferien, men jeg tænker også, at en storbyferie til Rom, Barcelona eller lignende kunne være en optimal løsning at prøve af. Jeg har hørt, at en god ide er at booke en vinsmagning, guidet tur eller lignende en af de første dage, hvis man gerne vil i snak med andre.

    Jeg glæder mig til at læse dine kommende indlæg, der forhåbentlig kan give det sidste skub om en storbyferie i juli måned på egen hånd.. Det er altid rart at følges lidt med nogle mod samme mål.

    Skønt at læse med på kommentarsporet og se alle de seje mennesker, der allerede har gjort det!.

  • Go for it! Og bare mind dig selv om, at det altså er heeelt normalt i resten af verden, hvor man ikke er så fordømmende som i DK 😉 Har gjort det en del gange, har bl.a. lige tilbragt en uge i LA efter jeg alligevel skulle afsted ifm. arbejde. Alle restauranterne havde spisepladser i baren – netop fordi der er så mange, som spiser solo. For hver gang kan jeg mærke, at jeg bliver mere og mere vild med det, og synes det er så fedt, at jeg kan have det hyggeligt i mit eget selskab. Tror mange kunne lære af det, især nu hvor følelsen af ensomhen efterhånden er så udbredt problem.

  • Jeg har gjort det to gange. Først gang var fire dage på lokalferie/cykelferie på Samsø. Det var en god start for mig, fordi det var dansk og der kun var en time hjem. Men det var en rigtig god tur. Anden gang var fem dage i Skotland. Igen en dejlig tur, men jeg følte mig til tider ret alene.
    Tips er at tilmelde sig ture/arrangementer, bo et sted hvor du møder mennesker, og vær indstillet på en del tid alene – lydbøger, musik osv er en god ide.
    Jeg er vildt glad for at jeg har gjort det, men jeg gør det nok ikke igen. Jeg savnede simpelthen selskab for ofte, men det kommer jo meget an på hvem man er.
    Men husk, man fortryder nok oftest de ting, man ikke gør, og jeg er rigtig glad for, at jeg kom afsted på begge ture!

  • Jeg rejste på et tidspunkt 3 uger alene rundt på New Zealand, og jeg elskede at rejse alene. Det var rigtig dejligt, at jeg helt selv kunne bestemme hvad JEG ville. Der skulle ikke tages hensyn til andre, så rejsen blev præcis efter mit hoved. 🙂 Jeg prøvede også at tage ud og spise alene og gå alene i biografen, og det gav virkelig en fed følelse af, at jeg kunne klare hvad som helst alene, selvom det bestemt var grænseoverskridende til det starte med. Samtidig var det en fantastisk mulighed for at lære sig selv lidt bedre at kende, fordi man havde masser af tid med sine egne tanker. 🙂 så jeg synes helt sikkert at du skal tage afsted! Rigtig god tur til Oslo! I kan evt gå forbi Akershus Festning, hvis I har tid. Der er en fantastisk udsigt der fra, og rigtig hyggeligt lige at starte dagen med at gå forbi der, hvis vejret er godt. 🙂

  • Jeg har rejst i Japan, Kina, Indien (2 gange), Tanzania og Nepal helt alene. De første gange man gør det så skal man lige overvinde tanken om at sætte sig ind på en restaurant alene. Der synes jeg en bog i tasken kan hjælpe helt vildt! Mine alene-rejser har været ret backpackeragtige og man møder jo andre rejsende på hotellet, udflugter, lokal transport når man rejser på den måde. Jeg er ikke specielt udadvendt, men jeg formår som regel at finde nogle samtalepartnere alligevel.

    Storby har jeg aldrig prøvet alene, men ville slet ikke være bange for turen. Hvis du tænker at du måske bliver ensom om aftenen så vælg et hotel, hvor det er sandsynligt at møde nogle i baren eller ligende. Eller så allier dig med et lækkert hotelværelse og Skype med venner og familie om aftenen.

    Jeg borde et halvt år 50 meter fra empire bio og i den periode var jeg tit i biffen alene. Vi var mange alenebiografgængere, og jeg har aldrig oplevet kommentarer eller folk der så skævt til mig. Det værste der kan ske med en tur i biffen alene er at du finder ud af at det ikke lige var dig, men så er det jo hurtigt overstået 😉

  • Jeg har rejst rundt i England, Nord Irland og Irland alene et par uger. Dejlig oplevelse! Hvis man, som jeg gjorde det meste af tiden, bor på hostel møder man altid folk. Et af de bekendtskaber jeg har gjort mig var et ældre ægtepar som har inviteret mig til Californien! 🙂 Man tager alt i et helt andet tempo end når man følges med andre. Man gør lige hvad man selv har lyst til. Da jeg var i Irland var jeg samtidig i biografen helt alene for første gang, jeg var så vild med det at jeg efterfølgende gjorde det to gange mere på min tur! 😉 Kom af sted, jeg kan kun anbefale det!

  • Jeg tog en spontan tur til London alene i marts sidste år all by myself, og det var pisse fedt! Jeg var så fan af, at jeg 100 % selv kunne bestemme, hvad jeg ville se, hvornår jeg ville se det, hvor jeg ville spise osv. Det var nogle af de rareste og mest afslappede dage i mit liv, fordi jeg ikke skulle tage hensyn til andre end mig selv 🙂

  • Ja! Gør det! Jeg har rejst i store dele af Asien selv. Jeg blev også træt af, at de andre skulle få fingeren ud. Så jeg tog bare afsted. Og det er berigende!
    Desuden er der en nystartet Facebookgruppe ved navn “Female Solo Travelers”, som måske er værd at tjekke ud 🙂

  • Aldrig. Men tænker på at prøve biffen alene. Alle gange jeg har været i biffen har jeg aldrig lagt mærke til at andre har været alene afsted, så tror altså det er mentalt, at det er værst. Andre har nok i sig selv. Jeg synes dog stadig det er en udfordring, men vil prøve det.

  • Gør det 🙂 Jeg har efterhånden rejst mange gange alene, både på lange bakcpackerture og storby. Det er skønt, men jeg holder også af mit egen selskab og helt at bestemme selv. Jeg går forøvrigt også tit i biografen alene 🙂 Det handler både om at jeg godt tør og vil alene (både rejse og biffen 😉 ) og at jeg simpelthen ikke vil lade mig begrænse af, at der ikke lige står nogen, der vil eller kan tage med.

  • Jeg har både været i Singapore i 3 uger, Brasilien i 3 mdr (hvor jeg selvfølgelig lærte nogen at kende) og så har jeg været i Barcelona 4 dage. Alle gange en success oplevelse. Dog har jeg benyttet mig af, altid at have en god bog med når jeg er ude og spise, da det godt kan være lidt kedeligt gang på gang at sidde på restaurant alene 😉

    Til gengæld har jeg på en eller anden måde været mere åben overfor mennesker og nye oplevelser, og har derigennem fået mange nye venner og bekendtskaber jeg ikke ville have fået, hvis jeg havde rejst med andre!

    DO IT 😀

  • sidder netop på Mallorca – alene. Det er det dejligste og skønneste i hele verden at rejse alene! Du kan gøre præcis som du selv vil. Ligge på stranden og læse bøger, gå på museer, shoppe og tage lange bade, spise fries og se film i sengen og dele en flaske rødvin med dig selv mens du sidder på din terrasse og ser solnedgang. Bliver nærmest i tvivl om jeg nogensinde får lyst til at rejse sammen med nogen igen ;o) Det er bare at komme afsted, præcis når flyet letter, vil du vide hvor befriende og tilfredsstillende det er, at rejse ud i verden helt alene.

  • Just do it! Biffen alene bliver for mig en mere intens og koncentreret oplevelse, hvor det virkelig er filmen, der er i centrum, ikke alt muligt udenoms halløj, der af sociale konventioner følger med. Mødes først, spise, bif, kaffe bagefter. Man kan smutte ud og se en fed film, og så hjem igen. Plus at jeg ofte vil se film, som andre måske er lunkne på! Spiser så sjældnere ude alene i Danmark, men jo da hele tiden, når jeg rejser alene. Hvilket jeg vist samlet har gjort 30 gange. Det har alle gange været en god oplevelse. Mest storby, men også vandreture. Personligt tyndtraver jeg alligevel en by fra morgen til aften, så jeg er ikke meget værd om aftenen, hvorfor længslen efter nogen at gå ud med sent om aftenen er ikkeeksisterende. Jeg synes, at det er sjovt at tage på eventyr alene, men jeg vil også sige, at der er steder, hvortil jeg ikke ville rejse alene. Men prøv det. London er et godt sted at begynde.

    • Bonusinfo: jeg har arbejdet i en biograf med at fremvise film som operatør og tage imod billetter og jeg har ALDRIG tænkt, at de som gik ind alene, skulle være weirdos. Jeg går også selv i bio hvis der er noget jeg vil se eller hvis jeg er på date med mig selv

  • Jeg har endnu ikke rejst alene, men jeg vil virkelig gerne et smut til London, ligesom dig selv. Hvis du gør det, så gør jeg også? 😉
    Jeg har heller ikke været i biffen alene (endnu), men jeg har til gengæld været alene til koncerter. Det var så fedt! Og pisse hamrende grænseoverskridende. Men til den ene koncert, fandt jeg faktisk en ny veninde, som jeg til sommer skal på festival med. 10/10 would recommend.

  • Jeg har aldrig rejst alene, men drømmer pt om en getaway i maj eller juni når mit speciale forhåbentlig er afleveret. Jeg er til gengæld stornyder af kulturelle oplevelser alene. Elsker gode teater, ballet og især bif oplevelser for meget til at vente på at finde folk at gøre det med.

  • Jeg skal alene afsted til Rusland til sommer og glæder mig vanvittigt! Meget af tiden om dagene kommer til at gå med sprogundervisningen, men eftermiddage og et par weekender i hver weekend skal jeg selv finde på noget at foretage mig! Det bliver for fedt – også selvom det bliver underligt, at være alene i næsten tre uger, men det kan da kun være karakterbyggende, at prøve noget udenfor ens komfortzone… så ja, jeg synes du skal gå amok i HP studios og tage en masse billeder 😉

  • Tilføjelse: har glemt at tilføje, hvor mange skønne mænd, jeg rent faktisk også har mødt på rejser alene. Spændende, ikke? Nogle blot one night stands, et par stykker blev kærester, og gav anledning til flere besøg. Ellers har jeg da også været decideret i byen alene på rejser. I London havnede jeg på en fed club i en gammel kirke, tog en irskfødt kok bosiddende i New York med hjem på hotellet……hele min brogede fortid afsløres her, ha ha. Nå, men bare kom af sted. Der venter kun gode og fede oplevelser forude, der er intet mere vidunderligt end at sidde over morgenmaden i en fremmed by og planlægge sin dag.

  • Som andre skriver, så er de første gange “A table for one” ytres måske en akavet og uvant oplevelse, men der er jo andre muligheder end en lille romantisk resto. Der er uformelle spisesteder, take-out, på ramblaen i Barcelona er der så fyldt med mennesker om aftenen, at du ikke føler, at du spiser alene, ved Curry 36 på Mehringdamm i Kreuzberg i Berlin står berlinerne også solo, på caféerne i Paris kommer der hele tiden franskMÆND alene for at få en kaffe, i Cinque Terre i Ligurien i Italien sad der om aftenen italienske kvinder alene ude til middag, på Enghave Plads sidder folk alene med kaffen på kaffebarerne. Du er ikke alene. Nyd dit eget selskab. Mobil og bog med, så der er noget at læse, hvis du trænger til det.

  • Jeg har både været i biffen alene OG i The Making of Harry Potter. Begge dele mega anbefalelsesværdige. I bussen til Warner Bro spiller de Harry Potter, og i biffen er det altså lækkert at føle sig så selvstændig og ikke behøve tage stilling til andre og hvad de eventuelt synes om filmen. Selvom jeg har fået en kæreste er det noget jeg selv har lyst til at gøre mig mere i! Held og lykke!

  • Jeg har i mange år efterhånden både rejst og gået i teateret, til koncerter og i biffen alene. Jeg vil ikke gå glip af oplevelser bare fordi venner ikke vil se det samme. De sidste cirka 3-4 år har jeg været i London 3-5 gange om året, nogle gange for en enkelt dag andre gange med et par overnatninger, så går jeg i teatret eller til koncerter, på museer, loppemarkeder og shopper. Det fede ved teater i London er, at der er så mange fantastiske skuespillere. Jeg har set Tom Hiddleston, Benedict Cumberbatch, James McAvoy, Carey Mulligan, David Tennant og mange flere. Hvis jeg ikke var taget selv afsted, havde jeg aldrig haft alle de vilde oplevelser. Så mit råd: tag afsted! Det er skønt, og man kan se og gøre præcis, hvad man vil , når man er alene 😀

  • Jeg har en enkelt gang været i biografen alene, flere gange på café, og tager om cirka 3 uger til Berlin i en uges tid på min første solotur – og jeg GLÆDER mig! Jeg har aldrig hørt om masturdating (sikke et ord!), men kan rigtig godt lide konceptet. Som du skriver er det jo virkelig ærgerligt at gå glip af en god film, en hyggelig eftermiddag eller en spændende rejse bare fordi man ville skulle gøre det alene. Det er altid (synes jeg i hvert fald) lidt angstprovokerende lige i starten, men lige så snart man finder ro i situationen og det, at man gør noget godt for sig selv og nyder det, går usikkerheden væk. Den frihed, der pludselig opstår, når man finder ud af at man sagtens kan gøre sådan nogle ting alene – for selvfølgelig kan man det – er virkelig noget, jeg sætter pris på at have fundet.

  • Masturdating – hmm det var ikke lige det jeg regnede med at ordet betød…
    Men jeg fortsætter paraden af go-for-it sigere.
    Var på min første ferie i februar, bare fordi jeg ikke lige orkede mand og børn mere, og at skulle være på 24/7. Det kan klart anbefales.

  • Gør det!!! Det er så fedt og man vokser lige 10 cm. Jeg synes storbyferie er helt oplagt til singleferie – jeg har selv været i Zagreb, Budapest og Bratislava og det var med Interrail fra Slovakiet til Zagreb. Jeg får helt lyst til at stikke af til London nu…

  • Åh skide god idé, gad også godt være bedre til at gøre ting solo. Som 21-årig hitch hikede jeg alene gennem New Zealands sydø på 44 dage, det var en vild fed oplevelse. Jeg var hunderæd i starten, men det blev bedre. Måske også fordi jeg så valgte at slå telt op alle mulige steder, i en skov, ved en å osv., rimelig skræmmende når jeg tænker tilbage – men havde medvind alligevel 🙂

      • Åh tak Josephine. Er godt nok også stolt af mig selv, jeg fatter ikke hvordan jeg turde, når jeg tænker tilbage på det går jeg i panik over det, tænker; hvad fanden havde jeg gang i, det kunne have endt meget galt det der.. Også fordi jeg læste på nettet mens jeg rejste, at der var en hollandsk pige, som havde hitch hiket og var blevet samlet op i en lille by nogle uger forinden blevet voldtaget og slået ihjel – samme by som jeg lige selv havde hitch hiket fra. Men ja, jeg talte ikke med min familie og jeg havde faktisk ikke nogle penge tilbage, så var “nødt” til at komme gratis rundt. Skal ikke hitch hike alene igen.

  • Jeg har boet i udlandet et par gange, men det er ikke helt det samme – selvom jeg var alene. Har rejst en enkelt gang alene. Havde mødt en sød bartender på en familieferie (jeg er så classy), og endte med at tage på surprisebesøg lidt tid efter. Det var ikke en specielt god oplevelse, jeg brugte det meste af ugen på mit (ret usle) hotel, fordi jeg også har det lidt svært ved at gå på restaurant og den slags alene. Fik dog tabt mig et par kilo fordi jeg nærmest ikke fik noget mad i den uge haha.
    Jeg overvejer dog rigtig meget at give det et forsøg mere, jeg kunne nemlig også godt tænke mig at blive bedre til at opleve ting alene. Synes bare også hurtigt at det kan blive lidt ensomt, især hvis man som mig ikke er typen der opsøger nye mennesker.

  • Jeg synes det er så fucking badass at gøre sådan nogle ting alene – især når man taler om at rejse. At folk – netop som du skriver – bare siger “fuck it” til det der indgroede “flokmentalitets”-halløj de fleste har liggende i underbevidstheden og bare GØR DET. Jeg prøver også at få mig selv med på den vogn, for helt ærligt, så tror jeg virkelig man vil vokse som menneske og lære en del af sig selv. Og så kan folk sgu tænke hvad de vil. For lets face it: næsten ligegyldigt hvad man gør, vil der sikkert altid være mindst én med et hævet øjenbryn. Hvilket man bør være så ligeglad med.

    Så jeg siger go for it Miriam!:) Som sagt så er jeg selv ved at finde mod til at lave en Julia Roberts i filmen “Spis, bed, elsk” og bare sige hasta la vista og rejse ud i verden på en solo-tur ligesom hun gør.
    Genial film hvis man skal have mod til at gøre sådan noget. Jeg mener, hvis den scene hvor hun sidder og er ved at spise den lækreste pizza i Italien (I think) og udbryder noget á la: “I’m actually in love with this pizza” ikke giver en monster meget lyst til at hoppe på det næste fly, alene og rejseklar (og sulten), ja så ved jeg fandeme ikke hvad gør.

  • Jeg tog selv springet for 2,5 år siden og bestilte 4 dage alene i London. Og jeg fortryder ikke en eneste dag. Jeg havde brug for at komme væk og bare være mig selv. Billetterne var billige og vupti så sad jeg på et fly til London. Jeg kan kun anbefale man tager sådan en tur alene. 4 dage hvor man kun bruger tid på sig selv er fantastisk. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke var en smule underligt at sidde og spise alene, men i en by som London er der ingen der kigger skævt til dig. Der er det mindst lige så normalt at spise alene som at spise med andre.

  • Det er helt fantastisk! For mig har det mest været i Barcelona, som jeg kender godt i forvejen, så det ikke føles så skræmmende :D. Haha. Har også taget en lille uge alene i Lissabon, hvor der ikke var heeelt så meget at lave, men begge steder har jeg haft fantastiske oplevelser! Man ser byen helt på sine egne præmisser – spiser når man er sulten, holder pause, når man er træt.. Jeg plejer at have en stak gode bøger med mig – så kan man altid sætte sig i en park eller på en god plads eller café og miste al tidsfornemmelse. Det eneste jeg stadig ikke er helt så vild med, er aftnerne – det er af en eller anden grund sværere at spise ude alene til aften end det er resten af dagen. Men det er altså stadig det værd. Gør det!

  • Jeg læser pt. med fra solskins- og surferfyldte San Diego. jeg er på solorejse. Jeg kan rigtig godt lide det. Når jeg går ud for at spise, sørger jeg bare for at tage en bog med, så jeg har noget at tage mig til. Jeg vil ikke være af sted alene alt for længe, men 4 dage er perfekt for mig (jeg bor i USA, så 4 dage alene i San Diego er altså ikke fuldstændigt ude i hampen at rejse af sted for 😉 ). Så rart og jeg gør alt det, jeg har lyst til uden at skulle gå på kompromis med noget som helst 😀

  • Jeg rejste rundt i Cuba og Mexico helt alene. Det var en fantastisk oplevelse! Det kan være hårdt hvis tingene går lidt skævt, men jeg mødte en masse fantastiske mennesker på min vej og jeg lærte så meget på den tur 🙂

  • Jeg har gode erfaringer med at være alene på rejser. I gymnasiet var vi på studietur til Rom, og jeg brugte en hel dag på at gå rundt i Rom alene. Eller jeg startede alene, for undervejs mødte jeg en turistguide der først skulle starte arbejde igen dagen efter, og som gav mig en privat rundvisning. Det regnede, så jeg gik under hans paraply indtil han købte en til mig, og straks derefter fortrød det, for nu gik jeg jo ikke under hans paraply mere 🙂 Han viste mig små unikke forretninger jeg aldrig ville have fundet på egen hånd, og mere kendte turistattraktioner. Det var en fantastisk dag! Det var super hyggeligt at gå igennem gaderne og snakke om byen og hans liv, m. kæreste, osv. Intet romantisk, ingen nærgåenhed, bare stille og roligt hyggeligt. I 2005 var jeg i Holland i 1,5 måned alene. Det var også en fantastisk oplevelse. Men jeg har så heller aldrig haft problemer med at gå på café eller i bio alene. Det sker lidt af sig selv når man ikke har venner i en periode… 😑

  • Jeg går tit i biografen alene, fordi jeg anmelder film 😀 men det tæller også lidt, gør det ikke?
    Har det meget kyllingeagtigt, når det kommer til at rejse solo. Jeg er nærmest rent ud bange for det. Nok fordi jeg er opdraget til at være meget påpasselig. Det er lidt synd, for jeg tror, det er en fed og lærerig oplevelse. To af mine veninder gør det ofte.
    Den ene fortæller her: http://mydailyspace.dk/2016/06/katrine-rejser-alene-jeg-foeler-mig-badass/

  • Da jeg var 11, var jeg alene i biografen for at se Harry Potter – min lillebror skulle til lægevagten og mine forældre gav mig valget mellem biografen eller venteværelset… Følte mig ret sej! Som voksen har jeg (ofte i udlandet) spist ude alene og det er altså ret afslappende! Jeg håber, du gør det 😀

  • Julie Augusta Føhn Bergmann

    jeg går sommetider i biografen alene 😊 der er ofte film jeg gerne vil se, som ingen andre vil se. og hvorfor skal jeg så ikke få en god oplevelse id af det – det er alligevel begrænset hvor meget man taler med den man er i bio med 😄

  • Jeg har nu de sidste 2 år været på solo-rejser og det er fantastisk. Du bestemmer jo helt selv hvad du gider og hvis du nu mangler selskab på en storbysferie, så tag på free walking tour. Det er lokalguide og du betaler bare hvad du kan/vil, og så møder man altid andre “ligesindede”.
    Så det er da bare at komme afsted!

  • For et par år siden arbejde jeg frivilligt i en kiosk i en biograf. Min løn var, at jeg kunne gå ind og se aftenens film efter min vagt. Dette betød altså, at jeg skulle sidde alene og se filmen. Det var faktisk vildt hyggeligt! Den eneste dårlige oplevelse var, da jeg var inde og se ‘Sorg og glæde’ alene. Jeg græd som pisket, og havde ingen at snakke med bagefter om filmen, fordi ingen andre havde set den. Så se ikke alt for sørgelige film alene! 😉

  • Jeg havde aldrig rejst før, da jeg tog på solotur til Washington D.C. Det var så vildt og skræmmende, men var min gave til mig selv efter et meget stort projekt på universitet, som blev afsluttet i Boston, MA.
    Mange fra projektet tog til New York, men jeg har drømt om Washington i evigheder, så jeg tog derned alene.
    Men det er hårdere end man skulle tro – det er lidt mærkeligt ikke at have nogen at dele alle oplevelserne med – det sagt, så ville jeg ikke have undværet min fantastiske tur!!

  • Hende den rejsende

    Jeg boede alene i Irland i et halvt år. Det er uden tvivl det BEDSTE jeg nogensinde har gjort. Når du rejser alene møder du altid en masse spændende mennesker – du snakker med langt flere end du ville have gjort, hvis du rejste med nogen. Desuden, så bestemmer DU helt selv hvad du vil lave – vil du tage en dag på standen? Fint. Vil du tage en dag på museum? Fint. Har du lyst til en lækker lyserød drink (eller en god guinness? Fint. GØR DET, GØR DET, GØR DET! Rejs alt det du vil – og gør det alene. Så er du sikker på, at ingen vil hundse rundt med dig 🙂

  • Jeg har rejst rundt i Sydamerika alene i fire måneder og kan anbefale det! Jeg følte, jeg blev mere selvstændig, og min stedsans blev utroligt god 😉 Af og til sluttede jeg mig dog til andre backpackere, når jeg havde lyst til selskab, men det var fedt at rejse alene, fordi man er ekstra åben for at lære andre mennesker at kende. Og så har jeg lige været alene i biografen for at se Beauty and the Beast – det kan også anbefales! Det er slet ikke så farligt 😊

  • Da jeg sidste sommer fyldte 30 år, inviterede jeg mig selv en måned til Cuba. Det var skidesjovt! Man skal ikke gå på kompromis med noget af det, man gerne vil lave/se/opleve, og man kan gøre alt i sit eget tempo. Jeg synes det var superfedt og kunne sagtens finde på at gøre det igen. Jeg kan også godt lide at gå i biffen og på museum alene. Du skal bare have hul på bylden, så kører det 🙂
    Start fx med en alenetur i biffen. Ingen lægger mærke til, hvem der sidder der, når mørket falder på. Og du vil garanteret ikke være den eneste, der er der alene 🙂

  • jeg elsker at gå i biffen alene – 100% kvalitetstid til mig selv!! Jeg vælger tid, sted og film – helt selv og spontant!! Gør det – det er frihed…

  • Jeg tog til London for at besøge en veninde, da jeg gik i 3.g. Pga. timingen havde hun kun tid til at ses et par dage, og derfor endte jeg med at tilbringe 2 dage alene. Det var SKØNT! Gik endda alene på restaurant, ikke noget take-away. Brugte en evighed i Primark, og besøgte alle de muséer jeg var interesseret i. Faldt i staver i en boghandel, og der var ingen der brokkede sig 🙂 Og da jeg faldt over et outlet, hvor jeg brugte timer i, var der heller ikke nogen til at pege på uret, og spørge om vi snart skulle videre. Gør det! London er dejlig.

  • ‘Hvad må folk ikke tænke?’

    Ikke en skid. Folk har generelt alt for travlt med at bekymre sig om deres eget image til at tænke over en vildtfremmeds.

    Og dertil er der SÅ mange singler derude arr halvdelen af de andre er i samme båd.

    Indtil jeg mødte hende som blev (og forbliver) min kone gik jeg i biffen, på restaurant og rejste alene ca. 80% af tiden. Det er perfekt. Man bestemmer selv hvad man vil se, spise og opleve og er man endda rimeligt frit stillet med ferietid Kan man rejse når det er billigt og der ikke er kø ved attraktionerne.

    London er et glimrende sted at rejse alene, da der er mange muligheder for at bruge timer på at shoppe noget man lige mangler i den HELT rigtige butik, hænge med sin bærbare i timevis på pret a manger, nørde igennem på et eller andet specialmuseum, slentre rundt i et spændende byrum og fortabe sig i arkitekturen osv. Og der er millioner af andre singler i byen samtidig, så man stikker ikke ud – selv hvis nogen holdt øje, hvad ingen som nævnt gør.

  • Solotur er det bedste! Er lige hjemvendt fra en tur til Wien,Bratislava og Budapest- så alt hvad jeg gerne ville, spiste kage på konditorier og forkælede mig selv- der er ofte super service og godt selskab når man rejser alene-jeg kan kun anbefale det

  • Hvor får jeg bare møghamrende optur over alle de seje damer som har givet deres besyv med i kommentarfeltet! Solo-rejser ftw! Af sted, Miriam! Jeg tror du vil kunne lide det.

  • Harry Potter nørden

    Hvis du tager ud og ser the mening of Harry Potter, og du kører der ud med en af de der busturer, så er de 2 timer der er sat af til det altså langt fra nok. Så prøv evt at arrangere det sådan, at du evt selv står for hjemrejsen 😊

  • Når jeg går i biografen, på café eller teateret alene tager jeg en bog med og sidder og læser lidt, hvis jeg er i for god tid.Så tænker man ikke så meget på om andre kigger. Jeg har i øvrigt aldrig oplevet noget negativt i forbindelse med den slags. Og jeg boede endda et semester i London, hvor jeg gjorde det på ugentlig basis – for jeg ville jo ikke gå glip af alt det sjove i London, bare fordi jeg ikke kendte så mange!
    Finder det for øvrigt totalt afslappende at være alene i en storby. Så kan jeg se på de butikker jeg vil, præcis så længe jeg vil. Og spise lige hvad jeg har lyst til uden at koordinere med andre 🙂

  • Min mand ELSKER at gå i bio alene! Det er hans alene tid uden børn. En gang spurgte jeg om jeg ikke skulle joine. Jeg tænkte som dig at det var synd for ham at få i bio alene. Jeg måtte på ingen måde holde ham med selskab. – så det er ikke kun fordi folk ikke har mulighed for at få en ven med i bio, der er nok også en del som bare vil have en tur i bio alene. Mht rejser, så er alle mine arbejdsrelaterede rejser alene. Selvfølgelig er det på en anden måde, men nej hvor er der skønt at tulle rundt og opleve en by helt selv! – hop ud i det! Og hvis ikke det er dig, så ved du det.

  • Jeg har rejst en del af alene og nyder det, når jeg er på forretningsrejse prioritere jeg altid at se noget af den by jeg er i også selv om jeg har været der før.
    Fordelen ved at være alene er at ingen afholder dig fra at gå amok

Der er lukket for kommentarer.