Okay, lige meget så.

giphyMen hov, havde jeg ikke en date? Jo, det havde jeg. Med tryk på havde.

Here’s what happened: Vi havde lidt problemer med at finde en dag, hvor vi begge to kunne. Vores kalendre clashede simpelthen ganske uheldigt. I mellemtiden skrev vi en del sammen. Vi havde ret fin kemi på skrift, og jeg så frem til at mødes med ham.

Ham: “Jeg ser ikke andre end dig.”
Fire dage senere, dagen før vores date:
Ham: “Jeg har fået en kæreste, så jeg må nok hellere aflyse i morgen.”

Hvis man lægger to og to sammen, så må det næsten være nærliggende, at han rent faktisk så andre end mig. Det åndssvage er så, at han besluttede sig for at lyve om det i en samtale, der bogstaveligt talt gik på, at det var helt okay, at folk datede flere mennesker ad gangen, så der var lige præcis ingen grund til ikke at være ærlig.

Jeg er går ikke så meget op i, at daten ikke blev til noget. Måske er jeg endda lidt lettet, for Gud, hvor jeg hader første dates. Men jeg er dybt og inderligt frustreret over, at min mavefornemmelse tilsyneladende har mistet al føling med, hvornår en mand er værd at samle på. Denne gang var jeg gået i en helt anden retning, end jeg plejer, og jeg var stensikker på, at han var en gennemført good guy. Og så kan man måske argumentere for, at man godt kan være en good guy, selvom man stikker en kommende date en lille hvid løgn om, hvor meget man knalder omkring, men jeg har det som bekendt lidt stramt med mænd, der ikke kan finde ud af at sige sandheden.

Jeg tror lige, jeg skal have en kort mandepause. Jeg er faretruende tæt på bare at investere i sådan en her og tage Frank med ud og drikke drinks i stedet. (affiliate-/reklamelink)

Kommentarer (26)

Der er lukket for kommentarer.