En overhaling indenom

a8iz1aVerden er lille, men blogland er endnu mindre, og på den måde rendte jeg i dag på Cana på vej hjem fra at spise burgere med MM. Begge damer er jo ganske fremragende afsat, og som jeg har oplevet det med andre veninder i længerevarende forhold, er det måske netop derfor ekstra interessant, når singlebekendtskaber begynder at date en mand. Jeg snakker selvfølgelig glad og gerne om Tinder-manden, fordi det hele er nyt og spændende, og ih, hvorfor skal han arbejde så meget, og åh, hvad nu hvis han pludselig beslutter sig for, at jeg alligevel er håbløst uinteressant?

Og så kom det op igen. Det der med at han ikke ved, at jeg blogger. (Og er okay med ikke at kende mit præcise erhverv, skal jeg atter lige understrege.) Men kan det nu også være rigtigt, at han ikke ved det? Har han virkelig ikke googlet mig? Det må da være ret nemt at finde bloggen, ikke?

Så da jeg kom hjem, besluttede jeg mig for at finde ud af, præcis hvor nemt det er at finde mit lille, virtuelle hjem. Jeg googlede derfor “Miriam”. Bare mit fornavn, intet andet. Og fik ovenstående som resultat. Det allerførste hit er bloggen, de næste to er henholdsvis den danske og den engelske Wikipedia-side til den bibelske Miriam. Altså hende jeg er opkaldt efter. Som jeg tilsyneladende nu har overhalet indenom… Må man godt det? Det føles grangiveligt som at snyde foran i køen. Hun har trods alt været her en anelse længere.

Nu googler jeg naturligvis mig selv med jævne mellemrum, så måske er mit resultat specifikt for mig – fordi Google har luret, at jeg selvklart helst vil læse om mig selv. But still. Han har jo været hjemme hos mig, så han kender mit efternavn, og tilføjer man det i sin søgning, så kan man altså ikke undgå at få bloggen smidt i hovedet. (Pointen her er, at bloggen uundgåeligt dukker op et sted i oversigten. I behøver ikke google mig og fortælle jeres resultat! 😀 )

Som jeg ser det, er der to muligheder: Enten har han reelt ikke googlet mig, hvilket ville gøre ham ret oldschool og ganske tiltrækkende i mine øjne, eller også har han googlet mig og opdaget bloggen, men dertiltrods valgt ikke at stikke af, hvilket jeg heller ikke just ville klassificere som noget negativt.

Med andre ord, win/win for mig, men knap så meget win for bibelske Miriam, der har måttet vige sin fromme førsteplads til fordel for hemmeligheder og dårlige katteanekdoter. Eddermame dårlig stil. Jeg kan kun undskylde. 😉

Kommentarer (30)

  • Du skal gå i incognito-tilstand, hvis du vil have et retvisende billede af, hvilke søgeresultater andre ser, når de googler dig 😊

  • Jeg har heller ikke googlet dig før (hvorfor skulle jeg? Jeg har jo været fast læser jeg ved ikke hvor længe … ), men du dukker også op som nr. 1 hos mig. 😉

  • Jeg søgte på “Miriam”, og så kom din blog op som det første. Og jeg har altså ikke særlig tit googlet dit navn, så det må vel være temmelig retvisende?
    Måske er Tindermanden bevidst om dit erhverv, men har valgt ikke at nævne det, fordi:
    1) han respekterer dit valg om ikk e at ville ud med hvad du lever af.
    eller
    2) Kommer til at afsløre, at han har googlet dig?

    • Han slår mig bare ikke som typen, der ville holde sådan noget hemmeligt. Tværtimod, faktisk. Jeg tror bare, han vil respektere mit privatliv. Jeg har heller ikke googlet ham af samme årsag.

  • Altså, jeg googler aldrig folk. Jeg tror jeg har gjort det en gang, fordi der var en som fortalte mig, at han var ejendomsmægler i en specifik by, og det ville jeg se om passede, fordi det ikke just virkede sandsynligt på baggrund af hans udtalelser om det. Det gjorde det så.

    Men bærer din private Facebook og Instagram ikke præg af bloggen, for der går jeg til gengæld langt for at finde folk?

    Google kunne jeg aldrig finde på – men det måske bare mig. Aner heller ikke, hvad der kommer frem, når man googler mit navn haha.

    • “Google” er måske også lidt en paraplyterm for at online-researche. Så jo, det er nok det samme med mine Facebook og insta, men har han ikke gjort det ene, har han nok heller ikke gjort det andet. 🙂

  • Den uperfekte pige

    Det skal du ikke være ked af. Min søster hedder også Miriam, og alle Miriam’er er de fineste mennesker – period. 🙂

    • Årh, hvor er du rar. Indlæg om ingenting er næsten også dem, jeg allerbedst kan lide at skrive!

  • Ej undskyld, men jeg googlede dig, og jeg fortæller dig det nu, for nr 6 på søgeresultatet Miriam Poulsen gav EB overskriften “Jeg løj om Jehova-sex”, hvilket jeg ihvertfald ikke håber han associerer med dig 😀 😀 😀 (+ emoji der græder af grin)

    • I know! I lang tid var det det eneste hit, hvis man googlede mit navn. Fed navnesøster at have. 😀

  • Kunne ikke lade vær (ligesom andre tydeligvis)… men jeg googlede dit fornavn, og kun det, på min mobil, som jeg aldrig læser blogs på og du er også nr 1 hos mig 😂 Tydeligvis er du den eneste seje bloggerbabe med navnet Miriam 😉

  • Jeg sidder pt. på et udenlandsk netværk og der ryger du altså også op først.
    Tænk sig, hvis det altid var så nemt at stalke folk. Synes aldrig dem jeg googler ryger op som første hit! :p

    • Jeg vil meget gerne genindføre dem, men jeg sidder på et nyt analyseprogram, og jeg kan simpelthen ikke finde dem her! Jeg må lige konsultere en ekspert på området.

  • Jeg vil altså godt tilføje, at hvis man har en google account og bruger Chrome (som de fleste vel bruger i dag), og er logget ind, så bliver Google’s algoritmer sat i gang i forhold til dine søgninger og hvad du besøger (og gør det også selvom man ikke er logget ind). Så for os der besøger din blog ret ofte, er det et naturligt resultat, at den vil være i toppen 😉 Bare prøv at åbne et Inkognito vindue og søg på Miriam, for du kommer ikke engang frem på første side – og jeg ved lidt om det, da jeg er uddannet indenfor informationssøgning 😛

    • Jeg er stadig det første resultat, når jeg bruger inkognito, men det afhænger selvfølgelig af, om man sidder på den danske eller den engelske version.

Der er lukket for kommentarer.