Såeh… Jeg er en idiot.

49qnfeuOkay, det er faktisk lidt pinligt, det her. Den der kæmpestore konflikt, Tinder-manden og jeg havde, ikke? Den eksisterede tilsyneladende mest i mit hoved. Fordi jeg er en overanalyserende kælling. Ahem. Det viste sig nemlig, at det for ham bare var en helt almindelig diskussion med lidt uskyldig uenighed.

I går, efter vi havde haft omtalte diskussion on/off i et døgns tid, og vores anden date nærmede sig, skrev jeg til ham.

Mig: “Har du stadig lyst til at komme forbi i eftermiddag?”
Ham: “Selvfølgelig har jeg det. Har du?”
Mig: “Ja da, men det kunne jo godt være, at det var en dealbreaker for dig.”

Og så ringede han mig op. Og forklarede venligt, at jeg var en idiot. Eller, det sagde han ikke, sådan følte jeg mig bare lidt, da han fortalte, at han ikke havde været i nærheden af at gå sin vej på grund af vores uenighed. Tværtimod mente han, at uenigheden faktisk nok kom til at fylde, fordi han ville mig så meget.

Og så følte jeg mig lidt dum. Lidt meget. Men hold kæft, hvor synes jeg også, det er svært at finde en balance, når man tager sig selv i at begynde at kunne lide en mand, men også udmærket godt er klar over, at det måske lige er tidligt nok at smide alverdens forventninger over på ham, når alting er helt nyt og skrøbeligt og potentielt kan gå i stykker på et splitsekund. Kontrolfreaken i mig har det seriøst stramt i øjeblikket… Resten af mig er bare virkelig glad for, at han kom forbi, og at anden date var mindst lige så succesfuld som første.

Kommentarer (59)

Der er lukket for kommentarer.