Skuffet!

MARIAM - WIN_20160910_183223

Det har været en uhyggeligt lang dag. Jeg er ikke god til at stå tidligt op, og jeg er slet ikke god til at stå tidligt op en lørdag for efterfølgende at køre i bil i tre timer med samme antal børn på bagsædet. Men i dag var alt alligevel godt, for jeg vidste, at der i Randers ikke bare ventede mig upassende mængder sovs og kartofler, men også en højt elsket og meget savnet Frank.

Krondiamantbryllup. En begivenhed så speciel, at der blandt blomster og flødeboller (mine bedsteforældre deler én hver aften) på gavebordet også befandt sig et brev fra Amalienborg. Sendt med A-brev und alles. 26,50 kroner har Dronningen brugt på at ønske min mormor og morfar tillykke. Det er ret sejt.

Jeg indrømmer blankt, at det ikke er strategisk klogt at iføre sig shapewear, når man har planer om at spise sin kropsvægt i solid, jysk mad. Den beslutning fortrød jeg allerede omkring brunede kartoffel nummer fem. Endnu værre var imidlertid det faktum, at temperaturen i festsalen ramte lige knap en million grader, og jeg var iført et par 40 denier strømpebukser. Efter en time ville jeg virkelig ønske, at jeg i stedet for at sove ti minutter ekstra havde prioriteret at barbere mine ben, så jeg kunne tage nylonhelvedet af uden at antænde mistanker om, at det i virkeligheden er mig, der er den afskyelige snemand.

Hele eftermiddagen hjalp tanken om Franks æblekinder mig igennem mine trængsler, og da vi for kort tid siden endelig ankom til mine forældres hus, satte jeg i småløb ud i haven, hvor jeg lykkeligt råbte hans navn.

Men ak. Frank får lov til at gå på opdagelse i nabolaget, når han er på ferie i Randers, og det var lige, hvor han var. Væk. Og han hørte ikke min desperate kalden (eller også ignorede han mig, men lad os end ikke tænke tanken), så vores reunion er udskudt på ubestemt tid. Og jeg er simpelthen så skuffet!

Jeg vidste, jeg skulle have anskaffet mig en hund…

Kommentarer (16)

Der er lukket for kommentarer.