Filmanmeldelse: Bridget Jones’s Baby

Jeg skal blankt erkende, at jeg gik ind i biografen med uhyggeligt lave forventninger. Når man laver en 3’er efter mere end ti år, er det som regel et udtryk for at koge en masse udvandet suppe på en gammel franchise, man måske nok skulle have ladet hvile i fred. Jeg er fuldstændig pjattet med de to første bøger, og jeg var også ret vild med den første film. Film nummer to syntes jeg imidlertid forsøgte alt for meget at efterligne film nummer et, hvilket resulterede i lidt for meget déjà vu og et temmelig middelmådigt produkt.

Jeg gør opmærksom på mine meget lave forventninger til Bridget Jones’s Baby, fordi det muligvis kan have noget at gøre med min mening om den. Når man forventer ingenting, skal der ikke meget til at gøre en glad. Men jeg er glad. Meget glad! Jeg grinte, jeg græd, og jeg havde mest af alt lyst til at se den igen, da rulleteksterne viste sig på skærmen.

Bridget Jones’s Baby forsøger ikke at være præcis samme film som de to første. Der er nogle enkelt throwbacks for nostalgiens skyld, men overordnet får den sin egen historie og sit egen univers, som dog heldigvis er genkendeligt for de af os, der kender og elsker Bridget. Jeg er enormt vild med, at Bridget har fået lov til at udvikle sig. Det ville have været så ærgerligt, hvis man havde insisteret på, at hun nu som 43-årig skulle have været den præcis samme person, som hun var i starten af 30’erne. Et unaturligt og krampeagtigt forsøg på at holde fast i den gamle målgruppe. Men Bridget i 40’erne er mindst lige så god, og hurra for det! Hun er stadig relatable på den vidunderligt kiksede måde, men hun owner sin kiksethed på en anden måde. Hun er blevet voksen.

Jeg skal ikke dykke alt for meget ned i selve historien, for den skal I næsten have til gode, men er man glad for Bridget og denne type film generelt, så synes jeg uden tvivl, den er en biograftur værd.  Jeg kunne virkelig, virkelig godt lide den. Den sætter for mig et fremragende punktum i hele Bridget-sagaen – også selvom det er et punktum, jeg slet ikke vidste, jeg gik og manglede.

Kommentarer (20)

  • Mit væsentligste problem med filmen er at den (baseret på traileren) absolut intet har at gøre med bog 3. Har du læst bog 3, og kan du kommentere på det?

    • Jeg boykottede bog tre, fordi jeg syntes, den var baseret på et lortekoncept! 😀 Nej, filmen har absolut intet med bog tre at gøre, men det er heller ikke og har aldrig været meningen, at den skulle have det. Filmens handling er placeret imellem bog to og bog tre, og der kommer en ny bog tilhørende filmen her om en måneds tid. 🙂

    • Det tænker jeg også.. Det ER jo en bog nr. 3 – og så kommer den her film og bare slet ikke er den film jeg havde glædet mig til at se

    • Bog nummer tre forvandles som sagt til bog nummer fire, men den omtalte bog faldt generelt i meget dårlig jord, og det er mig bekendt derfor, man har valgt at lave den her, som altså finder sted inden bog tre. Det har aldrig været på tale, at Mad About the Boy skulle filmatiseres, så hvis det er den, man forventer at se, står det altså for egen regning! 😀

    • Ah! Det forklarer et par ting – som sagt, jeg har ikke læst bog tre (for er enig i det med lortekonceptet) og kun set trailer til filmen, så jeg undrede mig. Tak for forklaringen 🙂

  • Jeg var også (overraskende) vild med den. jeg synes virkelig der fik lavet en historie på sine helt egne presmisser, trods det at det er en 10-år forsinket 3’er. Og jeg er virkelig glad for at hun, netop som du skriver, er blevet voksen men stadig lige relatable. Det er så fint gjort. Og så satte den også en punktum for mig. Jeg vidste ikke jeg manglede det, men nu det er der er det helt perfekt.

  • Jeg vil egentlig gerne høre, om hun ligner Bridget fra de to første film, hvis man kan sige det sådan? Renée Zellweger har jo fået en pæn sjat ansigtsløft, og fred være med det, men jeg undrer mig bare, om det kan ses, hvis du forstår? Om hun stadig føles som Bridget.

    • Der er et solidt nik til Daniel i starten af filmen, og jeg synes faktisk, det fungerer rigtig fint. Jeg tror endda, det er med til at gøre filmen så god – at man ikke er nødt til at spille på det samme Bridget-Mark-Daniel-drama som i de andre film.

  • Jeg håber, at jeg får mulighed for at se den!
    Jeg kunne rigtig godt lide Mad About the Boy, og har været lidt skuffet over, at det ikke var den, der blev filmatiseret … Men denne lyder nu også lovende.

Der er lukket for kommentarer.