Ting, man ikke skal gøre i Århus…

Som pendant til samme indlæg med københavnsk fortegn får I her en guide til københavnere og andre folk, for hvem det er helt naturligt at stave byens navn med dobbelt-a i stedet for ‘Å’… Hvilket jeg aldrig holder op med! Modsat sidst er den her lavet lidt mere fra insider-perspektivet, for jeg er født og opvokset i den jyske hovedstad. Ting, man aldrig skal gøre i Århus:

…Gå ind foran i bussen. I Århus går man ind bagerst eller i midten, afhængigt af hvor gammel bussen er. Man skal først fremvise billet, hvis der kommer kontrollører, hvilket er noget nær aldrig.

…Prøve at lære at sige: “Prøliåhørherikkå”. Det vil bare aldrig lyde helt rigtigt.

…Bede om kniv og gaffel på Mackie’s. De har fremragende pizzaer, hvor fyldet bogstaveligt talt er stablet på, men det er en dødssynd at bede om bestik. Don’t do it!

…Bruge udtrykket ‘det mørke Jylland’. Det er ligesom at sige Københavnstrup om Kbh.

…Sige det højt, hvis man ikke har kørekort. Det har alle jo?

…Lægge trykket forkert. Det er ÅR-hus, ikke år-HUS. Og nu vi er ved det, hedder det RIIS-skov, ikke RISS-skov.

…Tro, at man kan cykle alle steder hen uden at få så meget som et lillebitte svedoverskæg. Det er sandt for København, men Århus er en bakket satan, og én tur op ad Langelandsgade er nok til at tage pusten fra selv den mest hardcore cyklist.

…Kalde det indre by, centrum eller deslige. Det hedder midtbyen.

…Disse ‘De flyvende århus-gymnaster’. Godt nok hedder de Flying Superkids nu, men er man vokset op i Århus, var det årets højdepunkt, når alle folkeskolerne blev inviteret til opvisning, og vi er stolte af det shit!

…Rynke på næsen, når nogen siger: “Hvad klok?” i stedet for “hvad tid” eller “hvornår”. Det hedder det bare.

Det er ved at være et par år siden, jeg boede der, så jeg er lidt rusten på Århus-livet, men måske andre kan tilføje til listen? 😀

Kommentarer (61)

  • Nu om dage tjekker de busbillet ret ofte, særligt omkring studiestart 😉 og så skal man huske, at de blå busser fungere på samme måde som i resten af landet – altså at man står ind foran og viser billet

  • Jeg mindes nu ikke, at min folkeskole var inviteret ud og se Flying Superkids – nogensinde 🙂

    Det hedder i øvrigt ikke Ring 1 og Ring 2, men Ringvejen og Ringgaden. Ligeledes hedder det i daglig tale Bruuns og ikke Bruuns Galleri. Og så skal man ikke rynke på næsen, hvad der bliver sagt at man skal “handle ind”.

    • Måske var det kun nogle særligt inviterede skoler? Salen var i hvert fald stopfuld, hver gang vi var der.

      Jeg tror ikke, ‘handle ind’ er egnsspecifikt, det siger folk også i Kbh. Men det er forkert! 😀

    • Og det hedder heller ikke Indre Ringgade og Ydre Ringgade – klassisk tilflytterfejl!
      Til gengæld – selv om navnene lyder slemt københavnerprægede – kan jeg godt acceptere Ring 1 og Ring 2, da de står på de store grønne/blå/ hvide vejskilte (“O1” og “O2”) 🙂

  • Jeg er også fra Århus. Det hedder Kaf og ikke kaffe, men måske det er mine lollanske aner der?
    En anden god en er; Igå’r
    Men det er søgeligt at min datter har sin fede Jyske accent fra et helt bestemt afsnit Ramasjan detektiv/ mysterie serien og ikke fra mig.

  • Man “må” gå ind og ud af busserne af alle døre nu, men det sidder stadig i de fleste at man bruger midter- eller bagindgang når man stiger på.

    • Ja, man må gå ind og ud ad alle to/tre døre i bussen. Dem, der skal ind, skal vente, på at dem, der skal af, er steget af, før de må stige på… og ja, så går man ind i hinanden, når idioter, der skal på, ikke kan vente, og folk, der skal af, holder på deres ret 🙂

  • Jeg vil sige, buskontrollørerne tjekker nu altså ret så ofte efterhånden. Og man må gerne gå ind foran nu ti ldags 😉

  • Mickey fra Mackies er død, øv, men det har efter sigende gjort pizzaspiseriet lidt lettere.

    En anden dødssynd er festugebegejstring. That shit is for dem med et 4-zoners klippekort

    • Ja, det var en trist dag, men hans sønner driver heldigvis stedet videre.

      Og ja, festugen skal ALTID tages med et meget stort gran salt! 😀

  • Man skal IKKE kalde Jægergårdsgade for Jægersborggade! Og man skal IKKE kalde Frederiksbjerg for Frederiksberg!

  • Jeg tror heldigvis, at “hvad klok” er på retræte! Til gengæld vinder “handle ind” virkelig indpas. Faktisk så meget, at jeg nu (næsten) har droppet at rette på folk (til deres store fornøjelse og min gevaldige misfornøjelse).

    Og så lige en mere! Kald ALDRIG åen for “kanalen”. Du bliver simpelthen stemt hjem på stedet.

  • Mht. busindstigning er der i bybusserne indført rent anarki. Vi må gå ind og ud ad alle dørene, også den forreste. 🙂

  • Jeg har helt seriøst bevidnet en kvinde, der blev bedt om at gå, fordi hun spurgte efter bestik på Mackie’s..!
    De laver de mest FA-belagtige pizzaer, men besluttede mig for ikke at komme der mere efter den episode. Det var altså at gå i for små sko, syntes jeg (men nu hvor vi lige snakker om stedet, kan jeg godt mærke, jeg vakler lidt i min tro…)

    Nåmen, nu er jeg hverken fra eller bosat i Århus, bare i Jylland. Føler dog det er sikkert at tilføje, at man lige så godt kan give op overfor at rette brugen af ligge/lægge/lagt. Det er 90% af tiden lagt, der vinder her i Jydeland. Måske stiger procentdelen endda lidt, jo mørkere det bliver ;D

    • Altså, til deres forsvar så står det jo faktisk på menuen, at man ikke må bede om bestik… Men jeg har nu aldrig set nogen blive smidt ud på den bekostning. Det lyder lidt voldsomt!

      • Jeg kunne ikke dy mig for at foreslå at de fik styr på at der var sæbe og håndklæder på toiletterne når de insisterede på at holde “nul-bestik-klausulen” i hævd. Det faldt heller ikke i god jord!
        Derudover siger vi i 8210 Føttern (Føtex), ketter (ketchup) og Fællern (fællesarealet hvor vi bor)

  • Åh “hvad klokk”! Total nostalgi-rus 🙂 Ved ikke om del gælder Århus men på Vejle-egnen bliver Magasin (i Århus forståes) ofte forkortet Magga.

  • Det kommer meget an på hvor i Århus man kommer, om der er kontrollør. Da jeg boede i Hasle og arbejdede i Brabrand så jeg næsten aldrig kontrollører, men efter jeg er flyttet til Skejby og skifter bus i byen, er det mere undtagelsen end reglen at jeg ser dem.

    Min værste frygt på cykel ville være nede fra Nørreport og op til den ydre ringgade. 😮

  • Ting man ikke skal gøre i Århus:

    Panikke over, at du har glemt at låse cyklen på banegården. Den står der højst sandsynligt, når du kommer tilbage. Men kun i Århus 🙂

  • Nu sidder jeg som århusianer og kan overhovedet ikke se, hvad man ellers skal sige end “handle ind”? 😮

  • Når man som jeg kommer fra Rungsted så siger man “købe ind” eller “handle” – og absolut ikke blandingen “handle ind”. Totalt no-go.

  • Noget helt andet er den runde “bakke” foran banegården. Hvis folk går hen over den er de helt sikkert ikke fra Århus.

  • Gud ja, man må heller ikke ikke kende og elske Nils Malmros. Man skal helst have været barnestjerne i Kundskabens Træ, faktisk.

    Og man skal crushe på Steffen Brandt og Peter A.G!

  • Det hedder Dokken ikke Dokket. Det er bare sådan det staves. DOKK1 og ja det er faktisk verdens bedste bibliotek selvom alle der ikke har været der endnu syntes det må være en Århushistorie

  • Som Bornholmer har jeg fået en reprimande for at sige cafe JORDEN. Dumme mig! Det skal åbenbart udtales “Jårn”

  • Man skal være forsigtig med at tale nedsættende om Gelleupparken med “unge” århusianere og man skal for Guds skyld elske L.O.C!

  • Jeg bliver altså lige nødt til at høre: når du vælger gifs, er det så fra ting du kender i forvejen eller googler du bare et udtryk og så vælger ud fra det? Bare siden du lige har haft en gif fra Threw it on the ground og nu en fra Doctor Who sådan lige i træk.

Der er lukket for kommentarer.