Næste WTF-emne

Fuck og lort! Jeg glemte jo alt om, at der skal et nyt WTF-emne på banen i denne uge, og at I selvfølgelig skal præsenteres for det, før I kan indsende. Nu er det lige lidt last minute, men hvis der ikke er kommet nok indsendelser i morgen, så skubber vi bare skidtet til onsdag. Denne gang synes jeg, det kunne være sjovt at hive fat i såkaldt baghåndskomplimenter. Det vil sige komplimenter, der samtidig er lidt en sviner. Fx: “Du er vildt flot af en tyk pige at være.” Eller: “Jeg synes, du ser fin ud. Der er jo ingen grund til at gå op i sig selv, når man er på barsel.” Det kan være bemærkninger, der gik på udseende, evner, personlighed eller alt muligt andet.

Som altid gør vi os ikke så meget i lange baggrundsforklaringer (så er der plads til flere bidrag), bare selve replikken og evt. afsender og/eller et kort oprids af situationen, hvis det er relevant. Bring it oooon! 😀

Kommentarer (5)

  • Der kommer skam dig på dr2 om ti minutter og bagefter en dokumentar der hedder ung, nøgen og udstillet. Jeg tænkte lige jeg ville dele tippet! Der er nøgen/skam/hævn tema på dr2 i dag. 🙂

  • […] Jeg var jo lidt sent ude med det nye emne og tænkte derfor, at det kunne blive nødvendigt at skubbe tirsdagens WTF til i morgen. Men nej. Nej nej. For fuck, hvor er I mange, der har siddet på modtagerenden af et af de der komplimenter, der lidt er indpakket i en sviner. Her er første omgang, og keep ‘em coming! […]

Der er lukket for kommentarer.