Status

IMG_1323

De fleste af jer har bidt mærke i, at jeg har været en del syg på det seneste. Og med ‘en del’ mener jeg, at jeg på nuværende tidspunkt er ved at runde en ugelang nedtur af, som markerer femte omgang på bare en tre-fire måneder. Noget er galt og ikke bare på opstart-i-børnehaven-måden. Min krop er vred, men ingen synes rigtigt at vide hvorfor. Det starter hver gang med, at jeg vågner relativt tidligt om morgenen fuldstændig badet i sved og derefter må halvløbe ud på toilettet, hvis jeg ikke ønsker at kaste op på en morgenhilsende Frank. De næste par dage følger kvalme, svimmelhed, dårlig mave og en insisterende, ubehagelig og virkelig sær kildren i næsen. Nogle gange går det hele over efter nogle få dage, men sidste gang nåede jeg helt op på ti.

Jeg har fået testet de mest basale ting, men mine infektionstal, blodlegemer og alt muligt andet ser helt normalt ud. Næste skridt bliver en ultralydscanning af lever og nyrer, og så skal der kigges nærmere på mit stofskifte. Derudover skal jeg til at skrive alt ned, jeg spiser, hvilket nok skal ende med en ubehagelig realisation!  Jeg dør i øvrigt lidt, hvis det nu viser sig, jeg ikke kan tåle is eller sådan noget…

Det er selvfølgelig irriterende at være syg, men mere end noget andet er det helt enormt frustrerende. Jeg er ikke influenza-syg, så jeg kan ikke sove mine dage væk. Jeg kan lige præcis nok til intet at kunne. Det fucker helt enormt meget med min psyke. Jeg kommer ikke ud i verden til andre mennesker, og man bliver skør i hovedet af at være isoleret. Jeg kan ikke rigtigt bevæge mig mere end et par hundrede meter væk fra min lejlighed, og når jeg gør, drømmer jeg lidt om en rollator, fordi jeg ingen kræfter har. Kvalmen gør, at jeg kun kan læse eller skrive i meget korte perioder, og den kan ikke dulmes med kamillete eller yoghurt. Næh, kvalmen vil have fedtede ting med masser af salt, og selvom vi har konstateret, at jeg ikke er gravid, så kunne min mave godt gå for at være i omkring 8. måned efter den seneste uge med åbne toast til morgenmad hver dag. Faktisk føler jeg enormt meget solidaritet med gravide kvinder for tiden, og jeg skylder helt sikkert en øl for alle de gode råd, jeg har fået mod kvalme… I ved, når I engang har spyttet ungen ud! 😀

I morgen vender jeg hjem mod København, men kun i en uges tid, før jeg atter skal tilbage til Randers og mine bedsteforældres krondiamantbryllup. Inden vi drager af sted i morgen, er der imidlertid loppemarked på mine forældres vej, så hvis nogen er til den slags, så kig endelig forbi. Det er på Midgårdsvej og er fra 10-15. Både Frank og jeg vil være til stede, og vi er herresøde. 😀

Kommentarer (46)

  • Rigtig god bedring, Miriam.
    Kan det skylde stress eller anden psykisk relateret sygdom? Den slags er svær at “teste” for, men et par samtaler med en fagperson kunne måske være godt givet ud? Af og til kan noget fortrængt dukke op, eller også finder du ud af, at det ikke er dér skoen trykker. Bare en (bekymret!) tanke..
    Igen, god bedring <3

    • Normalt ville det være et rigtig godt bud, men jeg har det virkelig godt psykisk for tiden, og jeg har en god sjat psykologtimer bag mig, så jeg synes egentlig, jeg har god føling med min hjernes finurligheder. Det ville undre mig meget, hvis det var det, der var galt. 🙂

  • Det lyder lidt som mononukleose/kyssesyge. Læger kan have svært ved at spore det skidt, så måske det er det?

    • Du kan godt få det to gange (har jeg haft). Men umiddelbart synes jeg ikke, det lyder som kyssesyge. Kan det være noget med hormonerne? Jeg tænker især på, at det lyder meget som graviditet (hvilket det jo ikke er), så hormonerne kunne godt spille ind, tænker jeg.

      Håber du snart bliver rask! God bedring 🙂

    • Det er meget, meget sjældent at få kyssesyge to gange og sker som regel kun i særtilfælde. Men du har helt ret i, at det heller ikke føles som kyssesyge. Hormonerne er på listen over potentielle muligheder. 🙂

  • Ingen gode råd herfra da jeg ikke er læge, men for pokker hvor lyder det ubehageligt. Nedturen er da total når du ikke engang bliver tynd af sådan en omgang, jeg har virkelig ondt af dig.
    Rigtig god bedring,

  • Ikke for at være nederen, men man har altså hørt om graviditeter, som ikke blev opdaget før barnet ville ud:-)
    Nej, pjat! Håber at en klog læge finder ud af hvad du fejler og indtil da – rigtig god bedring, sender god karma din vej!

  • Nu kommer verdens mest nederen spørgsmål – men er du sikker på at du ikke har fået katteallergi? (Sorry!) Jeg havde en bekendt som havde kat, og han var syg konstant, indtil han fandt ud af at han var blevet allergisk overfor katte. Katten blev afleveret til nogle venner og han fik det meget bedre. Blot en tanke – lad os håbe det ikke er det, for jeg er total frank-fan!

    • Jeg har tænkt tanken selv, men der er nogle meget distinktive symptomer ved katteallergi, og jeg har ingen af dem – måske med undtagelse af kilder i næsen. Ingen nys, ingen irritation i øjnene, ingen hoste, ingen stoppet næse, ingen ondt i halsen, ingen vejrtrækningsproblemer. Det tyder heldigvis på at være noget helt andet.

  • Hej Miriam.
    Er du ikke bange for at potentielle arbejdsgivere / samarbejdspartnere kan fravælge dig, fordi du er så meget syg?
    Intet ondt ord om at du er syg, men er det en god ide at dele det med hele verdenen?
    Personligt ville jeg ikke hyre en, som er så ofte syg.
    Intet ondt, jeg elsker dig blog, og håber at du får det bedre snart! 🙂

    Mvh. Anna

    • Næh, altså, nu er jeg jo min egen arbejdsgiver, men det havde klart været et større problem, hvis jeg havde haft et 8-16-job. Jeg har både været psykisk og fysisk syg tidligere i bloggens liv, og det har aldrig afholdt mig fra at varetage den professionelle side af blogging. Shit happens. Jeg bliver ikke inkompetent af at være syg. Jeg deler stort set alt med hele verden, og det er lidt devisen med min blog, at filtere er no-go, så der vises både pæne og måske især knap så pæne sider af livet. Jeg ville føle, det var enormt uærligt, hvis jeg lod, som om altid var fryd og gammen, mens jeg havde det ad helvede til. Hvis man ikke vil samarbejde med mig, fordi jeg er udsat for noget, som jeg på ingen måde selv er herre over, så er det stensikkert også et samarbejde, jeg hellere vil være foruden. 🙂

  • Min far havde det sådan længe. Det var først efter et lægeskift han fik konstateret Ménières sygdom – prøv lige at læse lidt om det…

  • God bedring til dig, håber de snart finder ud af hvad der er galt.

    Faldt lige over denne video med hjemmelavede bath bombs og tænkte på dig. Måske kan det hjælpe lidt på sygdommen

  • Rigtig god bedring!
    Har du set, at der kommer en ny Bridget Jones film? Kommer der en anmeldelse af den her på bloggen?
    mvh

  • Jeg giver lige mit bud med. Er du blevet tjekket for cøliaki (glutenintolerance)? Det har vidt forskellige symptomer fra person til person og der er i hvert fald et par stykker af de klassiske af dem der passer på det du beskriver. Man kan testes ved en blodprøve 🙂

    • Nope, men det er der mange, der har foreslået, så det ligger allerøverst på listen over ting, jeg vil bede lægen tjekke for.

  • Jeg ville også nævne cøliaki. Vær dog opmærksom på at for nogle kan man ikke se det på en blodprøve og en biopsi vil være nødvendig.

  • Så fucking godt svar til det med meget sygdom Miriam! Dem der vælger dig gør det præcis fordi du er dig, og det må da være for fedt hvis det skulle blive aktuelt! Jeg får lidt lyst til at sige at jeg elsker dig haha!

    Rigtig god bedring. Håber lægen snart finder ud af det hele og at det ikke er noget alvorligt. Kram

    • Jeg er meget imod det der med, at det er fy-fy at tale om sygdom. Det bliver jo først rigtig nederen at være syg, hvis man føler, man skal skamme sig og holde det hemmeligt for ikke at opleve forskelsbehandling.

  • Jeg tænker også det måske kan være glutenintolerence, der er en sygdom man kan få som følge deraf. Jo dårligere man bliver, jo mere craver ens krop de ting man absolut ikke må spise. Det er meget mærkeligt og lidt en ond spiral da man jo så automatisk spiser mere af de ting, som i virkeligheden gør en dårlig. En på mit arbejde har det, så har hørt en masse, det tog hende mange år at opdage sygdommen og til sidst havde hun næsten opgivet alt.

  • Hej Miriam. Skriver normalt ikke herinde, men er mere en stille observatør, men kan alligevel ikke lade være med at skrive nu.
    Jeg lider selv af slem kvalme i perioder. Faktisk ligger jeg ligenu på tiende døgn med svær kvalme og ubehag. Det er værst om morgenen, hvor at det aftager i løbet af dagen. Jeg får denne kvalme fordi jeg i perioder (ofte perioder med stress eller angst) overproducerer mavesyre. Den store mængde mavesyre går ind og generer maven og tarmsystemet og giver både kvalme og dårlig mave. For at mindske mavesyren tager jeg nogle piller der hedder Omoprazol.
    Derudover lider jeg også af Laktoseallergi og når jeg får mælk får jeg samme symptomer med ugelange kvalmeture.
    Jeg ved selvfølgelig ikke om du lider af det samme, og om du er blevet undersøgt for det. Men held og lykke med opklaringen!
    Tror slet ikke folk som ikke lider af store kvalmeture ved hvor ubehageligt det er.

    • Kvalme er virkelig, virkelig nederen. Jeg er næsten ikke blevet tjekket for noget endnu, men laktoseintolerance er også på listen. Og så må jeg lige høre min læge ad med det der mavesyre, for det kunne da sikkert godt være relevant. Tak! 🙂

  • Jeg har selv været langtidssyg i et par år med symptomer, som peger i alle mulige retninger. Det værste ved det hele er ikke når jeg er syg, men derimod at folk ikke kan SE på mig at jeg er syg. Det er meget nedslidende, at skulle forsvare at man i første omgang rent faktisk har det dårligt og ikke blot finder på disse symptomer for at få opmærksomhed – og dernæst, at få nogen til at tage det seriøst. Derfor har jeg netop skiftet læge. Jeg har dog efterhånden fået en del styr på symptomerne, og fået et par diagnoser undervejs, men den helt store udredelse er en lang proces når man har diffuse symptomer som hedeture, kvalme, svimmelhed og muskeltræthed. Det passer jo på SÅ mange ting, og det værste er nok, når jeg – af mennesker, som ikke kender mig – spørger, om det ikke er psykisk. For de kan jo ikke SE det. Jeg er jo glad…
    Jeg synes at du håndterer det rigtigt godt, som man kan opsnappe det her på bloggen. Og jeg bliver helt ked af ved tanken om, at man skulle skjule sine helbredsproblemer på den måde. Selvfølgelig skilter jeg da ikke med det, men omvendt ville jeg da først føle mig psykisk presset hvis man nu også skulle til at skjule det! (Sammenlignet med kolleger har jeg i øvrigt sjovt nok færrest sygedage ;).)

    Jeg kan godt nikke meget genkendende til den med kvalmen og spise-/drikkevaner. Jeg tænkte på dig og al den juice og saft, som du fremviste på snappen en dag, for det er så relaterbart – jeg har vitterligt heller ikke lyst til vand når jeg har kvalme ;)!

    Jeg håber SÅ meget for dig at du snart får en diagnose, for det er en virkelig god start til også at få det bedre, når man opnår den kontrol det er bedre at kunne forudse ens sygeforløb og planlægge derefter. Det fortjener du virkelig at få snarest.

    Bedste hilsner

    • Jeg FORSTÅR ikke de der folk, der tror, man finder på sine symptomer for at få opmærksomhed. Jeg føler mig forkert og har et sært behov for at undskylde, når jeg er meget syg, og det er jo ikke den fede form for opmærksomhed at få. Jeg har ikke lyst til at være syg – hverken fake eller ægte. Jeg tilbragte det meste af mine 20’ere i min seng, og det var det mest nederen i hele verden. Jeg vil sgu da ud og leve livet!
      Jeg håber også snart på en diagnose. Det gør unægteligt tingene lidt lettere, når man ved, hvad man er oppe imod.

  • Jeg tænker også at du skal undersøges for cøliaki. Hvis det er det, der giver dig al sygdommen så er det enormt vigtigt at du IKKE begynder at undgå gluten allerede nu. Det skyldes at en tarmbiopsi kun vil kunne påvise cøliaki, hvis tarmen har fået gluten. Hvis du dropper al gluten en periode og senere skal udredes, så ricikerer du at skulle spise gluten i et par måneder inden, de kan tage biopsien med endnu voldsommere symptomer end du har nu.

  • Hej Miriam

    tak for herlig blog 🙂 Jeg håber ikke du er alt for træt af (velmenende) bud på hvad du evt. kan fejle, men jeg overvejede om det kunne være noget galdestensagtigt? Det plejer også at give kvalme/opkast og så giver det mavesmerter. God bedring i hvert fald 🙂

    • Det er sjovt, for det har jeg jo faktisk været mistænkt for før, hvor jeg fik nogle sære anfald af fuldstændig vanvittige smerter i maven, som jeg endda var indlagt for nogle gange. Men med det her har jeg ingen mavesmerter, så jeg tror næsten ikke, det kan være det.

  • Av, du lyder til at have det skidt. Har du overvejet at få tjekket dit stofskifte? Det kunne lyde som et for lavt et af slagsen (også kaldet myxodem). Det kan tjekkes ved en simpel blodprøve.
    Gode råd mod kvalme i øvrigt: juicer (gerne med ingefær i) og Sun lollys (især de grønne)

  • Et enkelt lille piv herfra: er du på p-piller? Overvej at skifte til et andet mærke, bivirkningerne kan være præcis, som du beskriver her.

    • Jeg er faktisk stoppet med at tage p-piller af præcis samme årsag, men indtil videre ser det ikke ud til at gøre en forskel. :-/

Der er lukket for kommentarer.