Nu er det alvor!

fghjklælkjhgvbnkl

Jeg kom i går hjem til et brev fra Københavns Universitet, og så vidste jeg jo godt, hvad klokken havde slået. Mit speciale er blevet vejet og heldigvis ikke fundet for let, så nu kan jeg officielt kalde mig cand.mag.! Wuhu! Det er faktisk lidt med blandede følelser. Først blev jeg helt vildt glad, og så blev jeg nærmest lidt skrækslagen. Jeg havde fået at vide, at der ville gå seks-otte uger, før jeg fik svar, og der er ikke engang gået en måned. Inden for de næste par dage (hvis det ikke allerede er sket) bliver jeg udskrevet fra uni, og det betyder også, at jeg har fået min allersidste SU. Jeg havde håbet, jeg lige kunne få juli med i trygheden, men ak.

Så nu er det nu. Studielivets faste trummerum er slut. Staten har skubbet mig ud af reden, og jeg er fremadrettet 100% ansvarlig for, at jeg hver måned har råd til at betale husleje, internetregning og Frank-mad.

Shiiiit. 😀

Kommentarer (41)

  • Det må være så vild en følelse! Kæmpe tillykke 😀

    Jeg ville ønske at jeg kunne sende mit speciale ind og så ville man få svar. 😀 Jeg er pisse nervøs for at skulle op og forsvare den!
    Jeg starter dog først til dec, men glæder mig lidt 😉
    Glæder mig mindre til så at skulle være rigtig voksen 😉

    • Jeg ville faktisk ikke have haft noget imod at skulle forsvare den. Tro mig, når man har brugt et halvt år på en opgave, så ved man ALT om det emne, så det kræver ikke rigtigt ekstra arbejde. 🙂

  • Hej Miriam, tillykke med titlen. Er du ikke medlem af en a-kasse? Da jeg blev færdig som cand.jur. gik jeg direkte fra SU til dagpenge.. Eller er de fordi du tjenere penge på din blog?
    /Marie

  • Wauw! Det er da stort!
    Du har knoklet og knoklet og nu er du igennem. Jeg tænker stadig på det du skrev om din læges ord, at hun nærmest var stolt på dine vegne over at du snart var færdig, trods det du har været igennem.
    Pisse sejt! Tillykke og tag lige og nyd det ikk?!

    • Det kunne jeg sikkert godt, men så ville jeg ikke kunne arbejde fuld til med bloggen, hvilket hele tiden har været planen.

  • Det må du lige fortælle om – hvad er det med, at ens speciale skal vejes? Det lyder meget mystisk 😀

    • Tror bare det er et udtryk for, at det er blever vurderet – som når man siger, at nogen er blevet målt og vejet 🙂

    • Som Stine skriver, er det et idiomatisk udtryk: At blive vejet og fundet for let = ikke god nok. 🙂

  • Stort tillykke med din nye titel!
    Kæmpe klap på skulderen til dig 🙂

    Må jeg lige spørge om hvorfor du ikke skal op og forsvare den?

    Kærligst
    Maria

    • Tak! Der er såmænd bare forskellige regler fra studie til studie. På engelsk skal man ikke forsvare. 🙂

  • Tillykke! Synes du er så heldig- skal selv aflevere på onsdag og ville give min højre arm for at være helt færdig og ude af systemet allerede

  • Tillykke!!

    Det er altså noget underligt noget med jer humanister, der ikke skal forsvare jeres speciale :p
    Hvor nervepirrende den del end er, så synes jeg det er en god skik – både så man kan brillere med, at man altså selv har skrevet det og har skidegodt styr på sit shit, men også fordi man netop under spørgsmålsdelen kan forsvare beslutninger og tanker foretaget undervejs.
    Og så er der jo noget fedt i at al adrenalinen kan fortsætte direkte over i den lettelsen og den fede følelse af at være helt færdig – præcis som den eksamen hvor man får huen på 🙂

    • Hov hov jeg er humanist (psykolog) og dimiterede fra Aalborg uni sidste år. Og der skal alle op og forsvare speciale – jeg inklusiv 🙂
      Det kan godt være at jeg ikke synes specialeforsvaret var skide rart men at slutte eksamen med at vejleder og censor siger ’tillykke nu er I psykologer’ og at ens familie og venner stod uden for var så fedt 🙂

    • Jeg tror da egentlig også min mor forsvarede sit psykologi-speciale på KU for ca. 20 år siden, nu jeg tænker efter 🙂

    • Der er forsvar på de uddannelser/institutter/universiteter, hvor der er råd til det, eller hvor det bliver prioriteret – den slags er åbenbart en bekostelig affære!
      Som endnu én af humanisterne ville jeg faktisk også foretrække at skulle op og forsvare specialet, når den tid kommer. For det er nemlig en fin tradition, og, tænker jeg, en fin markering for endt uddannelsesforløb.

    • Kan bidrage med, at der på statskundskab og diverse afarter af dét, heller ikke er tradition for at forsvare. Og så er der nogle uddannelser, fx psyk på KU, hvor man selv kan vælge. Eller kunne før i tiden, i hvert fald. På jura forsvarer man heller ikke.

    • Det er meget forskelligt, om man skal forsvare eller ej. Nogle steder er det blevet sparet væk, andre steder har man aldrig gjort det. Jeg ville faktisk også helst, at jeg skulle have forsvaret. Jeg mangler den der eksamens-præstations-følelse lidt. 🙂

  • Tillykke Miriam !
    Velkommen til den virkelige verden, jeg er sikker på du nok skal klare den.

  • Tillykke – husk at nyde titlen, du har kæmpet så meget for, selv om virkeligheden står og banker på 😉

  • Meget stort tillykke!
    Det er måske et lidt underligt ønske til en blog-post, men kunne du finde på at skrive lidt om dit speciales indhold her på bloggen? Jeg studerer selv dansk og har i øvrigt en svaghed for gotisk litteratur (har læst Bram Stokers Dracula med stor fornøjelse), så jeg ville finde det meget spændende at høre om. Forstår dog godt hvis du ikke lige orker at skrive mere om det emne oven på sådan en lang opgave-process 😉

    • Det er ikke så meget, fordi jeg ikke orker. Det er mere, at det ikke så meget er bloggens vibe, så at sige. Det er jo meget teoretisk og akademisk, og det har en meget lille målgruppe. 🙂

Der er lukket for kommentarer.